Københavns Politi efterlyser to kvinder, som mistænkes for at stå bag tyveri og misbrug af en ældre dames betalingskort.
Politiet er i besiddelse af overvågningsbilleder, men har ikke haft held med at indfange de to mistænkte, siden episoden fandt sted den 15. august.
Derfor håber politiet, at de ved at offentliggøre billederne kan få hjælp fra borgere, der genkender kvinderne.
De to efterlyste aflurede pinkoden den 15. august 2020, da den ældre kvinde handlede i Valby. Herefter fulgte de efter kvinden til hendes hjem, hvor de - under påskud af at bede om et glas vand - stjal betalingskortet.
Kort misbrugt flere steder i København
Efterfølgende blev kortet misbrugt med rette kode flere steder i København – både i Valby, på Vesterbro og på Østerbro.
Kortet blev efterfølgende misbrugt med rette kode i Valby, på Vesterbro og på Østerbro.
Billederne og videoen (herunder) viser de to mistænkte, da de befandt sig de steder, hvor kortet er misbrugt, og fra forretningen, hvor den ældre kvinde fik afluret sin kode.