Genbrugstøj hitter igen – og særligt én type tøj er efterspurgt

Røde Kors kan efter corona-nedlukningen nu melde om normale tilstande i deres butikker. Og særligt én type tøj er i høj kurs.

Corona-nedlukningen var joggingtøjets helt store revolution. 

Men nedlukningen er for længst overstået, og det betyder, at vi ikke længere på samme måde kan slænge os i sofaen i vores afslappende kluns under en hyggelig hjemmearbejdsdag.

Med åbningen af samfundet er det nemlig også blevet tid til fest. Og det kræver som bekendt en lidt anden dresscode, end hvad joggingtøjet kan præstere.

Det mærker de særligt i Røde Kors butikkerne. Her er salget af én bestemt type tøj nemlig eksploderet.

Det fortæller Tina Donnerborg, der er chef for Røde Kors Genbrug, i en pressemeddelelse.

- Salget af det, vi kalder festtøj, bl.a. kjoler, er steget markant i København og ligger for august 21 procent over samme måned sidste år, fortæller chef for Røde Kors Genbrug, Tina Donnerborg.

Københavnerne klar til fest

Noget tyder på at særligt københavnerne er klar på fest og ballade. 

På landsplan ligger salget af tøj i kategorien festtøj nemlig 'kun' otte procent højere end august sidste år. Det er trods alt stadig en stabil stigning, og spørger man Tina Donnerborg, så handler det om, at folk er klar på fest.

- Vi kan se, at danskerne har glædet sig til at komme i byen igen. De vil gerne være smarte. Og at de så vil være det på en klimabevidst måde ved at købe genbrug, det er vi selvfølgelig glade for, siger hun.


Hårdt år for genbrugen

Corona var hård mod mange. Også forretninger. Og Røde Kors mærkede også et dyk i salget.

I forbindelse med forårets nedlukning i 2020 og den efterfølgende nedluking over vinteren måtte Røde Kors se et  i overskuddet på 20 millioner kroner - fra 74 millioner kroner i 2019 til 54 millioner kroner i 2020.

Men nu er salget altså steget - og tilbage ved normalen - igen.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik