Frustreret beboer har fået nok: Redningsstigen er til redning – ikke badning natten lang

By & Havn sætter sammen med Københavns Kommune ind i sommerens badekampagne, da folk stadig benytter redningsstiger i Københavns Havn som badestiger.

De orange redningsstiger langs havnen i København er til redning og ikke badning.

Det er der stadig flere badegæster, der ikke forstår i sommermånederne. Og derfor har By & Havn valgt at videreudvikle en idé, som en beboer kom med, der kan bruges i sommerens badekampagne.

En frustreret beboer, der bor langs Københavns Havn, skrev til By & Havn og forslog en idé, der skulle sikre, at der blev sat skilte op foran hver eneste redningsstige, som et middel til at mindske badning og støj uden for de rigtige badestiger.

Badekampagnen skal ikke kun gøre opmærksom på faren ved at bade ved redningsstigen, men også sætte en stopper for den støj der spreder sig, når folk samles langs havnen.

Og netop støj fra fulde mennesker og badning døgnet rundt blev for meget for beboeren, der valgte at kontakte By & Havn.

Her er badesteder i Københavns Havn: 

  • Islands brygge
  • Fisketorvet
  • Sluseholmen
  • Halfdansgade
  • Halvandet
  • Sandkaj
  • Søndre Refshalebassin
  • Kalvebod bølge

Konsekvenser ved forkert brug af stige

By & Havn har sammen med Københavns Kommune valgt at sætte fokus på folks brug af redningsstiger som badestiger, og det er der en helt særlig grund.

Det skyldes, at det kan være farligt for badegæster at færdes i vandet, hvor redningsstigerne går ned, da der kommer havnebusser og både.

Samtidig så leder redningsstigerne ofte ned i vand, der ikke er sundhedsmæssigt rent at dykke ned i, og derfor anbefaler Per Schulze, der er udviklingschef i By & Havn, at man holder sig til de ni steder, hvor man må bade. 

- Det er måske nemt nok, hvis man bader at se kanalrundfarter, havnebusser og robåde, men det er enormt svært for kaptajnen på en havnebus at se et lille hoved i vandoverfladen, og det kan ende galt eller skabe en farlig situation, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Derfor er det både for ens egen og for andres skyld, at man skal bruge badestederne og ikke redningsstigerne i resten af havnen. Dem har vi, for at man kan redde sig i land, hvis der sker en ulykke.

Beboeres idé er taget i brug

Trods fare for at komme til skade og hoppe i vandet, hvor vandet ikke er sundhedsmæssigt rent, så er der stadig mange, der gør det.

Og derfor har By & Havn sammen med Københavns Kommune valgt at videreudvikle på beboerens idé, så der er blevet produceret to typer af klistermærker, som beboere langs havnen kan sætte op.

Det ene klistermærke kan sættes på redningsstien, og det andet er større og kan sættes på bolværket.

To nye klistermærker skal hjælpe folk med at huske på, at man ikke må bruge redningsstigen som badestige i Københavns Havn.
To nye klistermærker skal hjælpe folk med at huske på, at man ikke må bruge redningsstigen som badestige i Københavns Havn.
Foto: By & Havn

Indtil videre er der blevet fastsat 40 styks klistermærker.

Og det glæder Per Schulze, at initiativet er taget så godt i mod.

- Vi er rigtig glade for, at der er opbakning til kampagnen. Det er første gang, vi afprøver denne løsningsmodel, der på bedste nudging-vis placerer informationerne lige der, hvor det er mest relevant, siger han og fortsætter:

- Nemlig når man står og træffer en beslutning om at hoppe i havnen eller at lade være. Vi håber selvfølgelig, at det får folk til at tænke sig om en ekstra gang og ændre adfærd. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik