- Hvordan har du det? Og er du mon blevet vaccineret mod corona?
Julie Bentzen læser op af et brev, hun er i gang med at skrive til en mand, hun aldrig har mødt.
- Jeg ved, at han er en ældre herre, som godt kan lide chokolade, kultur og musik. Bare musikken ikke er sådan noget rabaldermusik, som der stod i hans beskrivelse, siger hun.
Hun er frivillig brevven i Røde Kors, der sammen med Københavns Kommune og plejehjemmet Kastanjehusene arrangerer, at frivillige og ældre kan sende breve til hinanden.
- Jeg håber, det gør bare en lille forskel, så modtageren får en følelse af, at der er nogen, der tænker på dem, siger Julie Bentzen, der, inspireret af sin sparsomme viden om sin nye penneven, har købt en plade chokolade, der skal i konvolutten sammen med brevet.
En ny måde at være der for hinanden
Faktisk giver det ekstra god mening at sende lidt ekstra ting udover brevet, fortæller aktivitetsleder i Røde Kors, Kathrine Lundorff.
- Nogle af de ældre, der er en del af projektet, er kognitivt udfordret. Når de er det, er det sanserne, vi kan arbejde med. Et blad kan for eksempel give en erindring om følelserne fra naturen, siger hun.
Ifølge hende har Røde Kors oplevet en stor interesse fra folk, der ønsker at være frivillige i projektet.
- Vi har også et projekt, hvor man besøger hinanden, men vi kan se, at det tiltaler mange, når man skriver sammen i stedet for. Det er mindre forpligtende, end at man for eksempel skal mødes og være sammen med et fremmed menneske, siger hun.
Når de frivillige brevvenner har skrevet deres breve, sender de dem til Røde Kors Hovedstaden. Derefter fragtes brevene til plejehjemmet, hvor de ligger i to dage for at sikre, at der ikke er covid-19 på dem.
Projektet rækker ud over coronapandemien
På plejehjemmet har man også noteret sig, at flere af de ældre beboere finder projektet interessant, fordi brevskrivning er mindre forpligtende. Det fortæller Charlotte Cécile Renard, der er antropolog i Københavns Kommune med tilknytning til Kastanjehusene.
Vores erfaringer viser, at projektet kan meget mere end blot at være noget coronarelateret.
- Nogle beboere synes, det er grænseoverskridende, at der skal komme et menneske ind ad døren, eller at en fremmed ringer til dem. Men det er ikke grænseoverskridende at modtage et brev. Der kan man bedre mærke efter og finde ud af, om man har overskud til at svare, siger hun.
Hun følger projektet tæt og samler erfaringer fra både frivillige, beboere og ansatte. Allerede nu mener hun, at projektets perspektiver rækker ud over coronapandemien.
- Vores erfaringer viser, at projektet kan meget mere end blot at være noget corona-relateret, og vi håber, at vores evaluering viser, at det er meningsfuldt for både beboere og frivillige. I bund og grund er det jo en indsats mod ensomhed. Det kan måske virke overraskende, at et brev hver anden eller tredje uge kan have så stor betydning for modtageren, men vores erfaringer med projektet peger i den retning, siger hun.
Afhængigt af projektets evaluering er planen, at beboere på andre plejehjem også skal have glæde af frivillige pennevenner i fremtiden. En af dem, der har sagt ja til at modtage breve, er Margit Lundberg. Du kan møde hende og den frivillige brevven Julie i videoen i toppen af artiklen.
