Fredagsrock i Tivoli starter igen efter et års pause

Den 3. september vender Fredagsrock i Tivoli tilbage efter en længere pause som følge af coronaepidemien.

Har man savnet at tage i Tivoli til Fredagsrock, kan man glæde sig over, at det snart igen er muligt.

Tivoli oplyser, at Fredagsrock får comeback den 3. september, og at man er i fuld gang med at udarbejde et program.

I Tivoli glæder mig sig over, at Fredagsrock er tilbage efter mere end et års pause.

- Fredagsrock er noget, vi har en lang historie med, og det betyder rigtig meget for vores gæster, så muligheden for at kunne gøre det igen er rigtig dejlig - både for os og vores gæster, siger Thor Feilberg, chef for musik og underholdning i Tivoli.

quote Vi får en masse henvendelser gennem vores digitale kanaler og især på Facebook, hvor vi tydeligt kan se, at gæsterne savner Fredagsrock.

Thor Feilberg, chef for musik og underholdning i Tivoli

Mens Fredagsrock har været sat på pause, har Tivoli forsøgt sig med et andet koncept kaldet Havefest.

- Havefest har været en stor succes. Vi har forsøgt at lave mindre koncerter for at sprede det over tid sprede gæsterne ud over haven, fortæller Thor Feilberg.

- Vi har næsten haft fuldt hus til de fleste koncerter, så derfor har vi tænkt os at fortsætte med konceptet.

Fredagsrock har været savnet

Når Fredagsrock vender tilbage, fortsætter Havefest fra klokken 16.30-21.30, hvorefter Fredagsrock overtager præsentationen af aftenens hovednavn, oplyser Tivoli.

Ifølge Tivoli har der blandt gæsterne været stor interesse for igen at komme til Fredagsrock.

- Vi får en masse henvendelser gennem vores digitale kanaler og især på Facebook, hvor vi tydeligt kan se, at gæsterne savner Fredagsrock.

- Den store interesse gør, at vi regner med, at gæsterne vender tilbage, når det er muligt, siger Thor Feilberg.

Siden 1. august har det ikke længere været et krav at fremvise coronapas ved Tivolis indgang.

Alle, der deltager i udendørskoncerter, skal dog stadig vise coronapas for at komme ind på koncertområdet. Der er nu plads til 5000 stående gæster.

Programmet for Fredagsrock er endnu ikke offentliggjort.

/ritzau/

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik