En længerevarende tilsynssag på Den dansk-franske Skole i Københavns Nordvestkvarter er nu blevet afgjort. Og den ser ikke ud til at være endt ud til skolens fordel.
Skolen lever nemlig ”i alvorlig grad ikke op til centrale regler i friskoleloven”, lyder det i en afgørelse, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, også kaldet STUK, har sendt til skolen den 13. maj. Skolen har klaget over afgørelsen til Ombudmanden.
Skolen kan med afgørelsen ikke længere fungere som friskole og mister retten til at modtage tilskud.
Samtidig er skolen blevet pålagt at tilbagebetale knapt 1,8 millioner kroner, som svarer til det beløb, de har modtaget i tilskud siden den 21. juni 2019, hvor skolen kom under skærpet tilsyn.
Kritikpunkter
Skolen kritiseres for en række kritikpunkter af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Skolen afviser alle kritikpunkter.
- Skolens dansk-undervisning er mangelfuld. På tilsynsbesøgende på skolen er der i visse tilfælde ikke blevet observeret undervisning, der har foregået på dansk. Hertil rettes der også skarp af en enkelt idrætslærer, der underviste på fransk og ikke kunne tale dansk.
- Undervisningsplanerne er så mangelfulde, at de ”ikke kan betragtes som egentlige undervisningsplaner”, lyder det i afgørelsen. Det skyldes blandt andet, at der ikke er beskrevet udviklingen hen imod slutmålene, og at der ikke differentieres mellem forskellige aldersgrupper, så planerne kan bruges til at understøtte aldersintegreret undervisning.
- Styrelsen kritiserer også et lavt timetal på skolen.
- Arbejdsmaterialet og undervisningen er ensformig og uden en tilstrækkelig mundtlig dimension. Skolen har i en partshøring gjort opmærksom på, at den mundtlige dimension har været til stede: "Da STUK ikke har deltaget mere i eftermiddagsundervisningen, er STUKs observationer heraf baseret på et utilstrækkeligt grundlag, der heller ikke opfylder officialmaksimen", skriver skolen i en partshøring.
- Den dansk-franske Skoles håndtering af børneattester kritiseres. Ifølge loven skal de indsamles inden ansættelse af en ny lærer, men på skolen er der flere tilfælde, hvor attester først er blevet indhentet efter et halvt år, og i et enkelt tilfælde gik der halvandet år, før skolen fik fat i attesten. I et høringssvar skriver skolen, at de kunnet fremvise kvitteringer, der "rent faktisk var børneattesterne fra 2012".
- Samtidig sås der tvivl om skolens uafhængighed. Skolen lejede nemlig i en periode lokaler af firmaet Ange Optimization ApS, som var ejet af skolelederen. Her betalte skolen mere i husleje, end firmaet betalte. Derfor er styrelsens vurdering, at ”skolens midler kom firmaet og dermed skolelederen til gode”, står der i afgørelsen.
Skoleleder Nicolas Guilbert henviser til skolens partshøring.
Kilde: Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet
Lærere med manglende danskkundskaber og mangelfulde undervisningsplaner
Styrelsen har lagt vægt på en række punkter, hvori de mener, at skolen ikke lever op til kravet om, at friskolers undervisning skal kunne stå mål med folkeskolens.
Blandt andet lever skolen ikke op til folkeskolelovens krav om, at undervisningssproget på en fri grundskole skal være dansk. Ifølge styrelsen har skolen ikke tilbudt danskundervisning som andetsprog, og lærere og bestyrelsesmedlemmer kan ikke alle sammen tale tilstrækkeligt dansk.
Skolen kritiseres også for ikke at have tilstrækkelige metodiske, didaktiske og pædagogiske overvejelser, som kan sørge for, at alle elever - uanset alder og forudsætninger - kan få en undervisning, der svarer til den, man modtager i folkeskolen.
Dertil er undervisningsplanerne ifølge styrelsen mangelfulde, og der mangler fagskemaer, der viser timetal i de enkelte fag eller et klasseskema, som viser, hvilken undervisning eleverne har i løbet af året.
Skolen er uenig i kritikken, lyder det fra skoleleder Nicolas Guilbert.
- Vi er uenige og med god grund. Vores undervisning har altid været fuldt ud lovlig, siger han til TV 2 Lorry.
Blandt andet mener han ikke, at styrelsens konklusion om de manglende skemaer er sand.
- STUK har kritiseret os for ikke at have et skema. Det er lodret forkert. Vi har altid anvendt skemaer, og det ved STUK godt. Derfor er det overraskende, at STUK skriver, at vi ikke bruger skemaer, siger han.
Skolen har oplyst til styrelsen, at de ikke har traditionelle fagskemaer, da eleverne selv bestemmer, hvilke fag de vil arbejde med hvornår, fremgår det af afgørelsen. Samtidig må eleverne selv vælge, hvornår de vil holde pause eller ferie, og eleverne kunne selv vælge, om de ville tage en dag som hjælper i den tilknyttede børnehave fremfor at deltage i undervisningen.
Det er ulovligt, mener skoleleder
Da STUK valgte at fratage skolen deres tilskud, blev loven ikke overholdt, mener skoleleder Nicolas Guilbert.
Han lægger vægt på, at styrelsen ikke gav et varsel, inden man valgte at fjerne tilskuddet.
"Beslutningen er indiskutabelt ulovlig, da STUK ikke har givet det lovpligtige påbud forud for denne (afgørelsen, red.) og er dermed et klokkkeklart brud på grundlovens §76", står der blandt andet på skolens hjemmeside.
Derfor har skolen nu klaget til Ombudsmanden, som skal tage stilling til sagen i en hastebehandling. Skolen har også bedt om at behandlingen af klagen har opsættende virkning.
Det er dog muligt at fratage skolen tilskuddet uden et forudgående påbud, skriver styrelsen i afgørelsen fra 13. maj.
"Styrelsen anerkender, at der i lovgivningen – som skolen har anført – er lagt op til, at der kan gives påbud, inden tilskuddet til skolen fratages (helt eller delvist). Men der er i lovgivningen også mulighed for, at tilskuddet helt eller delvist fratages en skole alene på baggrund af en konstatering af, at en fri 52 skole ikke overholder en eller flere af friskolelovens regler – også uden forudgående påbud".
Styrelsen kan dermed fratage en friskoles tilskud uden et forudgående påbud, hvis skolen har "så alvorlige udfordringer med overholdelse af lovgivningen, at styrelsen ikke ser mulighed for, at disse vil kunne genoprettes inden for en overskuelig fremtid", skriver styrelsen.
Skolen skriver også, at styrelsen bevidst har gået efter skolen, fordi den ikke er muslimsk.
"Det er vores klare vurdering, at STUK har behov for at statuere et eksempel for en ikke-muslimsk skole, således at STUKs overgreb mod de muslimske friskoler ikke bærer præg af ulovlig diskrimination”, skriver skolen blandt andet på deres hjemmeside.
Her refererer skolelederen til, at flere muslimske friskoler i løbet af de sidste par år har mistet deres tilskud. Blandt andet mistede Nord-Vest Privatskole i 2017 deres tilskud.
Vil fortsætte trods manglende tilskud
På trods af manglende tilskud har skolen nu valgt at fortsætte deres virke – foreløbigt indtil skoleåret 20/21, skriver skolen på dens hjemmeside.
Det kan de gøre ved at blive omfattet af friskolelovens kapitel om hjemmeundervisning.
Det betyder, at tilsynet fremover skal tilføres af kommunalbestyrelsen i den enkelte elevs bopælskommune. De skal sørge for, at hjemmeundervisningen er forsvarlig, og at børnene i den undervisningspligtige alder får den undervisning, som de har krav på.
Eleverne på Den dansk-franske Skole undervises dog stadig på skolen.
Nicolas Guilbert tror dog ikke, at skolen vil køre efter den model længe endnu.
- Vi regner jo ikke med at skulle hjemmeskole særlig længe. Vi regner med at beslutningen bliver annulleret.
Efter fratagelsen af tilskuddet skal pengene til at finansiere skolen nu komme fra donationer, fortsætter Nicolas Guilbert.
TV 2 Lorry har taget kontakt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for at få en kommentar, men styrelsen er ikke vendt tilbage.
