Krænkelses-bombe under overborgmesteren: Kommunalvalg er i fare

Nye beskyldninger om krænkelser truer ikke alene Frank Jensens politiske liv, men også Socialdemokratiets muligheder ved næste års kommunalvalg.

Anklagerne mod Frank Jensen om seksuelt krænkende adfærd over for flere kvinder er en bombe under den overborgmestertaburet, som han og Socialdemokratiet skal forsøge at genvinde til næste års kommunalvalg.

Sådan lyder det fra TV2’s politiske redaktør Troels Mylenberg.

- Det er stærkt belastende. Det rammer jo lige ned i en tidsånd med Metoo-bølgen, hvor denne her slags er totalt no-go, og det åbner et spil på Københavns Rådhus, som man slet ikke havde regnet med skulle åbnes. Hele det konstitueringsflertal, der står bag Frank Jensen, vil med rette kunne stille spørgsmål om, han er den rigtige kandidat til overborgmesterposten, siger Troels Mylenberg til TV 2 Lorry. 

De Radikales socialborgmester på Københavns Rådhus Mia Nyegaard, siger lørdag til Ritzau, at partiet ikke kan love deres støtte til Frank Jensen efter nye beskyldninger om grænseoverskridende opførsel over for kvinder.

- Jeg tror, at når jeg siger, at man skal have en oprigtig undskyldning, så har jeg sagt, hvad jeg mener om den sag, siger Mia Nyegaard med henvisning til den undskyldning, Frank Jensen har skrevet fredag aften på sin Facebook-profil, efter at Jyllands-Posten fredag bragte en historie, hvor to kvinder fortæller, at de i sin tid er blevet krænket af overborgmesteren.

Han skriver blandt andet, at han har taget sin egen opførsel op til overvejelse og er klar over, at han "åbenlyst har begået fejl".

Men det er ikke nok til at lukke sagen, mener Troels Mylenberg:

- Det er ikke nok for at sige, at han har været en del af en usund kultur og er ked, at nogen har oplevet det sådan. Det forstærker sådan set bare endnu mere kravet om meget mere handling fra hans og partiets side, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Nu går vi ind i et valgkampsår lige om lidt, hvor det handler om at profilere sig. Og der kan politikerne bruge det her på at profilere sig på, om Frank Jensen er den rigtige til ovreborgmesterposten, lyder det fra TV 2's politiske redaktør Troels Mylenberg.
- Nu går vi ind i et valgkampsår lige om lidt, hvor det handler om at profilere sig. Og der kan politikerne bruge det her på at profilere sig på, om Frank Jensen er den rigtige til ovreborgmesterposten, lyder det fra TV 2's politiske redaktør Troels Mylenberg.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ifølge Troels Mylenberg er hele Socialdemokratiet kommet under pres som følge af Frank Jensens fortidige krænkelsessager.  

- Problemet for de andre i Borgerrepræsentationen er jo, at det også kaster lange skygger over dem og deres muligheder for genvalg. Socialdemokratiet kan jo risikere at få et rigtigt dårligt valg i København. Så det gør jo ondt på dem allesammen og særligt dem, der sidder på et yderligt mandat. Og derfor kan der godt rejse sig et krav om en eller anden form for handling. Men hvad det bliver, svæver i det uvisse indtil videre, siger Troels Mylenberg.

quote Det er hans politiske liv, der er på spil

Troels Mylenberg, TV 2's politiske redaktør

Tilliden svinder ind

Han mener, at Frank Jensens spidskandidatur til overborgmesterposten vil fortsætte med at blive diskuteret og debatteret i den kommende tid. Og det er på ingen måde sikkert, at han egne partifæller vil bakke ham op.

- Nogen vil jo mene, at han ikke kan være deres kandidat, når han har denne her historik. De diskussioner kommer man til at have, fordi det falder tilbage på partiet, siger Troels Mylenberg.

Han forklarer, at det ikke kun er den hele socialdemokratiske gruppe på Københavns Rådhus, som sagen har konsekvenser for. Men også hele folketingsgruppen med statsminister Mette Frederiksen for bordenen.

- Hun er havnet i den dobbelte klemme, at hun har at gøre med sin næstformand i partiet, og at hun selv har været ude at sige, at nu skal der mere åbenhed til, men indtil videre ikke har villet sige noget om sagen.

- Samtidig har hun en udenrigsminister (Jeppe Kofoed, red.), som også er blevet kritiseret for ting på det her område. Hun kan jo nøjes med kun at reagere over for den ene, men ikke over for den anden. Så hun er under dobbelt pres og kommer heller til at slippe for at skulle reagere på de her anklager mod Frank Jensen, siger Troels Mylenberg,

Slipper ikke for at skulle stille sig op 

Frank Jensen har endnu ikke ville lade sig interviewe til medierne om de nye krænkelsessager. TV 2 Lorry har lørdag været i kontakt med hans presserådgiver Rikke Egelund, som oplyser, at Frank Jensen ikke har mere at sige, end hvad han har skrevet på Facebook.

Ifølge TV2’s politiske redaktør Troels Mylenberg slipper overborgmesteren dog for at skulle forklare sig yderligere over for offentligheden.

- Næste gang en snor skal klippes over, en spade skal stikkes i jorden, eller der er et Borgerrepræsentationsmøde, bliver han bedt om at forholde sig til det her. Jo længere tid han ikke stiller op, jo større bliver kravet om, at han stiller op, og så kommer alt hans virke til at handle om det her og ikke det, han gerne vil have, det skal handle om. Så han slipper ikke. Det er hans politiske liv, der er på spil, er min vurdering, lyder det fra Troels Mylenberg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik