Der bliver nu skruet op for pengestrømmen fra Danmarks hovedstad til landets fattigere yderkommuner.
Det står klart efter tirsdagens brede aftale om en udligningsordning på Christiansborg, der omfordeler 19,3 millarder kroner mellem landets kommuner.
Vi kan godt forstå, at der er nogen kommuner, der har det sværere end København, men det er altså mange penge ekstra
Overborgmester i København Frank Jensen (S) har svært ved rigtigt at finde en grimasse, der kan passe. På den ene side er han glad for, at regningen bliver mindre end først antaget og samtidig vil han gerne hjælpe andre kommuner.
Men på den anden side vånder han sig over, at hovedstadskommunen nu skal betale hele 2,2 milliarder kroner i udligning til andre kommuner.
Her kan du læse, hvad din borgmester mener om den nye aftale.
- For København er det en meget stor regning. Men vi vil gerne være solidariske. Vi kan godt forstå, at der er nogen kommuner, der har det sværere end København, men det er altså mange penge ekstra - også for København, siger Frank Jensen til TV 2 Lorry.
Artiklen fortsætter efter billedet...
En mindre regning
I regeringens oprindelige forslag til en udligningsreform, var der lagt op til en ekstraregning på hele 544 millioner kroner til København, men der er i aftalen sikret en ekstra statslig finansiering til kommunerne på op til 6,5 milliarder kroner i 2021 og 5,5 milliarder kroner derefter.
I kombination med et andet tilskud - og tilbagebetaling af parkeringsindtægter for 75 millioner kroner betyder det samlet set, at Københavns Kommunes samlede tab ender på 303 millioner kroner.
Flere politikere på rådhuset har henvendt sig til partifæller på Christiansborg for at argumentere for, at København ikke kunne bære så stor en byrde, siger Frank Jensen.
- Der skulle også tages hensyn til, at København har mange udfordringer. Vi er jo en by og en hovedstad på godt og ondt. Vi har mange mennesker i socialt udsatte positioner. Mange søger storbyens skygge fra det øvrige Danmark. Så vi slås med rigtig mange problemer i København, siger Frank Jensen.
Elementer i den nye aftale med betydning for Københavns Kommune
- Modregningsordningen for parkeringsindtægter justeres, så den understøtter, at kommunerne investerer i og driver parkeringspladser til gavn for borgerne. Det sker ved at kommunerne kan beholde indtægter fra betalingsparkering op til et loft på 320 kroner per indbygger. Justeringen bidrager til at reducere Københavns tab med 95 millioner kroner.
- Der oprettes et særtilskud til grænsenære kommuner i Syddanmark og Øresundsregionen til dækning af udgifter for grænsependlere, som ikke i dag dækkes fuldt ud. Tilskuddet bidrager til at reducere Københavns tab med 25 millioner kroner.
- Der oprettes et særtilskud til kommuner med boligområder med særlig høj kriminalitet for at bekæmpe kriminalitet og socialt bedrageri. Tilskuddet bidrager til at reducere Københavns tab med 25 millioner kroner.
Kilde: Københavns Kommune
Vil selv bestemme styreform
Politikerne på Københavns Rådhus har tirsdag også fulgt interesseret med i, om regeringens oprindelige forslag om at fjerne en række fagborgmestre og dens forvaltninger i fire af landets store byer ville blive en del af den endelige udligningsaftale.
Det gjorde det - til glæde for blandt andre socialborgmester Mia Nyegaard (RV) - ikke.
- Jeg vil rigtig gerne kigge på styreformen i København, men jeg vil helst ikke have den dikteret af en socialdemokratisk regering. Det er noget, vi skal diskutere med københavnerne, siger Mia Nyegaard til TV 2 Lorry.
Samme toner lyder fra Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, som mener, at regeringen med sit forslag forsøgte at lave en studehandel, som skulle sikre socialdemokraterne mere magt i byen:
- Det styreforms-kup, der var lagt op til fra Socialdemokratiet, det er pillet af bordet, siger Cecilia Lonning-Skovgaard, der generelt er glad for at have undveget det “totale blodbad,” som Socialdemokratiet oprindeligt spillede ud med.
Hovedpunkter i aftalen om et nyt udligningssystem
1. Flere penge til udligningssystemet
Med reformen af udligningssystemet bliver der ifølge aftalepartierne skabt et mere robust og enkelt system, som vil give kommunerne stabilitet og forudsigelighed om de økonomiske rammer.
I alt medfører aftalen, at der flyttes cirka 1,4 milliarder kroner til landets 30 yderkommuner.
Hovedbidragsyderne er stadig særligt Gentofte og Rudersdal.
Udligningssystemet får tilført op til 6,5 milliarder ekstra fra staten i 2021 og 5,5 milliarder kroner varigt.
Der kommer et særligt tilskud til udsatte yder- og ø-kommuner på 1,5 milliarder kroner og et tilskud til udsatte hovedstadskommuner på 0,6 milliarder kroner.
Den såkaldte 'hovedstadsudligning' bliver afskaffet, og der bliver sat et loft over kommunernes rabat fra overudligningsordningen.
2. Flere penge til kommuner med mange ledige og svage ældre
Aftalen justerer en masse ting, der har været efterspurgt længe.
- Blandt andet kan kommunerne fremover i højere grad regne udgifter til dagpenge med i opgørelsen af deres behov for udligningspenge.
- Hvis der pludselig bliver ekstra mange ledige i en kommune, vil kommunen få et særligt tilskud.
- Udlændingeudligningen, der udløser penge til kommuner med særligt mange udlændinge, halveres.
- Der er forskel på, hvor længe borgere lever, og hvor svage eller friske, de er, mellem kommunerne. Aftalen sender flere penge til kommuner, hvor borgerne har en lav gennemsnitlig levetid, og som har høje udgifter til ældrepleje.
3. Udlændingeudligningen halveres
Udlændingeudligningen, der tilgodeser kommuner med en høj koncentration af indvandrere, bliver halveret. Det har særligt været Venstres store ønske.
Venstre og Konservative kritiserede, at regeringens udspil til en ny udligningsreform særligt tilgodeså socialdemokratiske kommuner på Københavns vestegn.
4. Indkomstskatten skal holdes i ro
Kommunernes indkomstskat skal under ét holdes i ro.
Kommuner med tab får dog mulighed for tilsvarende at øge indkomstskatten og selv beholde de ekstra indtægter. Til gengæld etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser, som svarer til rammen for skattestigninger.
Over fem år går staten så ind og finansiere de manglende indtægter, som kommunerne måtte få ved at sætte skatten ned.
5. Særlig aftale mellem S og V
Forliget er aftalt, så enkelte partier ikke har vetoret.
Samtidig har regeringen og Venstre ekstraordinært lavet et delforlig, der betyder, at de hver især ikke vil foretage grundlæggende ændringer af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, uden at der er enighed om det mellem de to store partier.
6. Au pairs skal ikke længere udløse tilskud
I dag får kommunerne tilskud per au pair, fordi de tæller med i opgørelsen af udlændinge, som er tiltænkt at dække ekstra omkostninger i forbindelse med for eksempel integration.
Men au pairs vil ikke længere tælle som udlændinge, der giver tilskud.
- Det har ikke givet god mening at give tilskud til kommuner, der var så velhavende , at de havde mange au pairs. De skal ikke også have udlændingeudlingning, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).
Se, om din kommune skal bidrage eller modtage penge i det nye udligningssystem:
Kortet viser kommunernes bidrag som procent af deres beskatningsgrundlag. Kommuner markeret med rødt skal bidrage med mere, mens kommuner markeret med grønt skal modtage mere.
Holder du din mus over kommunen, kan du se, hvor mange penge de skal bidrage med eller får.
Artiklen fortsætter efter kortet...
