Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, der forhøjer parkeringsafgiften ved standsning på handicapparkeringspladser.

Det er så fristende, men det er også meget, meget forkert og ulovligt. 

Man må ikke sætte sin bil på en handicapparkeringsplads, heller ikke et ganske kort øjeblik - alligevel er det alt for mange, der gør det. 

Og derfor bliver afgiften for at sætte sin bil på en af de førnævnte pladser nu forhøjet. 

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse. 

- Jeg er glad for, der er opbakning til lovforslaget, så der allerede fra juli er en højere afgift til dem, der standser ulovligt på parkeringspladser forbeholdt personer med handicap. De pladser er forbeholdt personer med handicap af en årsag. Jeg håber, den forhøjede afgift er med til at sikre, at handicapparkeringen bliver brugt af dem, der rent faktisk har brug for den, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Alene er i København er der 975 p-pladser til bilejere med handicap og fra 1. juli 2021 bliver parkeringsafgiften altså højere for dem, der uberettiget standser på en handicapparkeringsplads. 

Dermed er det den samme afgift der gives ligegyldigt om der standes i kort tid eller parkeres i længere tid.

Afgiften for at parkere ulovligt på en handicapparkeringsplads er 1.020 kr. Med det vedtagne lovforslag hæves afgiften ved en ulovlig standsning på en handicapparkeringsplads til samme niveau, altså også 1.020 kr.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik