Fortrøstningsfulde forældre i Tingbjerg sender deres børn i skole efter en måneds nedlukning

Onsdag genåbnede Tingbjerg Skole for elever i 0. til 5. klasse. På trods af faren for coronasmitte mødte børnene spændte op med gode hygiejneråd fra forældrene.

Forældre kommer gående med ivrige børn i hånden hen imod indgangen til Tingbjerg Skole, hvor de mødes af store smil fra både lærere og skoleleder Marco Damgaard.

Onsdag den 15. april genåbnede skolen, hvor fortrøstningsfulde forældre afleverede deres børn.

- Jeg bekymrer mig ikke så meget over, at man skal tilbage i skole, for man kan blive syg lige meget hvor. Vi har snakket med vores søn om at holde afstand og huske at vaske hænder og lade være med at klø sig i øjnene og næsen, siger moren Anna Maria Fleszar, imens sønnen Lemmy Flezsar, der går i 1. klasse, hiver hende i armen.

– Han glæder sig til at komme i skole igen, tilføjer hun.

Familien Fleszar går sammen mod skoleindgangen.
Familien Fleszar går sammen mod skoleindgangen.
Foto: Frederik Skafte Bjørn

Velforberedte børn

Udover at tale med børnene om god hygiejne i skolen har mange forældre også været flittige til at sætte de små ind i en anderledes skolehverdag.

- Der bliver taget nogle forholdsregler som at holde afstand, og så skal det nok gå. Jeg har forberedt min søn ved at læse alt materiale forud for genåbningen af skolen i dag, fortæller Dennis Jørgensen, hvis lille dreng, Noah Jørgensen fra 0. klasse, har savnet kammeraterne.

Skoleledelse i tæt dialog med forældre

Skoleleder Marco Damgaard har forinden genåbningen bedt forældrene om at forberede børnene på en ny skolehverdag, så skolen undgår mest mulig smittespredning.

- Forældrene skal have talt med deres børn om, hvad det er for en anderledes skoledag, de kommer over til, og så skal der også være tid til leg og læring uden at tænke på corona, lyder det fra Marco Damgaard.

Tingbjerg Skole er blandt 26 skoler i Københavns Kommune, der åbner efter første fase af regeringens genåbningsplan.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik