"For at synes konservatorfaget er spændende, så er man lidt en nørd"

Unge studerende starter nu på årets konservatoruddannelse ved Det Kongelige Akademi. Uddannelsen kræver i år landets højeste gennemsnit på 11,3.

På et støvet, mørkt loft går Amalie Suurballe Schjøtt-Wieth på de knirkende gulvbrædder og låser sig ind i opbevaringsrummet.

Amalie er uddannet kulturhistorisk konservator og har arbejdet med konservering i fem år på Medicinsk Museion i København.

Hun tager en gammel kasse med redskaber frem, der minder om dem, man ser på hospitalets operationsstuer. 

Planen er at konservere både kasse og indhold, så det kan holde i årevis uden at forgå. Kassen er mere end 100 år gammel. 

- Jeg synes, det er spændende hele tiden at dykke ned i den her tidslomme, hvor man sætter det i relation til, hvordan det foregår i dag. Man kommer tæt på noget, som ingen har været tæt på i lang tid, siger Amalie Suurballe Schjøtt-Wieth.

En konserveret menneskehjerne på Medicinsk Museion.
En konserveret menneskehjerne på Medicinsk Museion.
Foto: Philip Raissnia - TV 2 Lorry

Kræver særligt zen-mode

Hun står og fikser kassens kanter, hvor den blå maling er ved at falde af. Og med hverken musik eller radio i baggrunden, er kun stilheden og Amalies fulde koncentration til at fylde det mørke rum. 

- Hvis man er et utålmodigt menneske, skal man ikke være konservator. Det er noget, der tager tid. Man skal kunne finde et zen-mode, når man står med en genstand, siger hun.

Hun håber samtidigt, at det høje snit på 11,3 ikke skræmmer folk væk fra, som gerne vil gøre hende kunsten efter: 

- Det er mere vigtigt, at man synes, at kulturarv og den naturvidenskabelige tilgang til tingene er spændende. Man skal være lidt en nørd, fortæller hun med glimt i øjet.

Amalie bruger blandt andet tid på at konservere knogler, der stammer fra både børn og voksne.
Amalie bruger blandt andet tid på at konservere knogler, der stammer fra både børn og voksne.
Foto: Philip Raissnia - TV 2 Lorry

En praktisk uddannelse

Uddannelsen til konservator foregår på Det Kongelige Akademi. Og det er en meget praktisk uddannelse fra første dag, man starter på studiet.

- Det er ret unikt for konservatoruddannelsen, at man fra første dag får lov at have rigtige museumsgenstande i hånden, og man lærer det ved at have det i hænderne. Det er et akademisk naturvidenskabeligt fag, men det går hånd i hånd med et håndværksfag, forklarer Amalie.

Det er i starten af sin uddannelse, man vælger, hvilket område man specialiserer sig i. Der er fire linjer af vælge imellem.  


Konservator uddannelsen fire linjer

Grafisk konservering: Du arbejder med bevaring af papir som fx håndskrifter, tryk og kunst på papir


Kunstkonservering: Du arbejder med bevaring af maleri på træ, lærred og andre bærende underlag samt dekorationsteknikker i forbindelse med bygningsinteriør.


Kulturhistorisk konservering: Du arbejder med bevaring af forarbejdede genstand af arkæologisk eller historisk oprindelse, fx metaller, glas, keramik, tekstiler, skind, læder, knogler, tænder og rav.


Naturhistorisk konservering: Du arbejder med konservering af dyr, planter og fossiler. Desuden underviser vi i formidling og naturbevaring. 

_










Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik