Første weekend med nye regler for nattelivet: - Hvis ikke reglerne overholdes, vanker der bøder

Det er den første weekend med de nye regler for nattelivet.

Som en del af genåbningens fase fire, må barer og værtshuse have åbent til klokken 02:00 mod tidligere klokken 00:00.

quote Hvis ikke reglerne overholdes, så vanker der bøder

Anne Tønnes, politidirektør, Københavns Politi

Men den regel inkluderer også, at der ikke må lukkes nye folk ind efter klokken 23:00, og at udeservering skal lukke klokken 00:00 som i fase tre.

- Vi er fulde af fortrøstning. Vi har set et restaurationsmiljø, der henover coronakrisen har været rigtig dygtige til at følge reglerne. De tager ansvaret på sig, og det, tror jeg, også de gør i denne situation, siger politidirektør hos Københavns Politi Anne Tønnes til TV 2 Lorry.

Det koster en bøde, hvis der kommer gæster ind efter klokken 23:00, eller hvis der er for mange gæster.

- Bødestørrelsen afhænger af, hvor stor restauranten eller baren er. Det er sat efter antal ansatte, men minimum 10.000 kroner, siger Anne Tønnes.

Hvad hvis man skal ud og ryge en cigaret?

Det er værtshusejerne, der i første omgang skal holde øje med deres gæster og i den forbindelse håndhæve de nye regler.

På Café Runddelen på Nørrebro i København har de derfor taget en række praktiske foranstaltninger.

quote De køber en six-pack og sætter sig på en udendørs bænk.

Keld Hansen, ejer, Cafe Runddelen, Nørrebro

- Vi har nærmest skulle ansætte en mand mere for at holde styr på det hele. Vi har købt festivalsarmbånd, som alle gæster skal være udstyret med klokken 22:59, ellers kan de ikke komme hverken ind eller købe noget i baren, siger Keld Hansen, der er indehaver af Cafe Runddelen.

Og der er god grund til at være ekstra opmærksom på sine gæster.

- Hvis vi får et hint om, at reglerne ikke bliver overholdt, så vil vi selvfølgelig være der, og iagttage om reglerne bliver overholdt. Hvis ikke, så vanker der bøder, siger Anne Tønnes.

Hvad hvis man skal ud og ryge en cigaret?

- Det kan man godt gøre, men man kan ikke være længere tid væk fra det pågældende serveringssted. Så bliver man betragtet som en ny gæst, siger hun.

Selvom det er første weekend med de nye regler har Cafe Runddelen implementeret reglerne de seneste to aftener.

- Det har overrasket mig, hvor søde folk har været. De ved godt, at det ikke er vores regler. De køber en six-pack og sætter sig på en udendørs bænk, for der må de gerne feste videre, siger Keld Hansen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik