Fodgænger mejet ned af bilist på flugt fra politiet

En person er blevet bragt til hospitalet efter at være blevet ramt af en bil, som flygtede fra politiet.

En biljagt endte torsdag aften galt, da en fodgænger blev påkørt af en bilist på Valby Langgade i København.

Bilisten var forinden blev forsøgt standset ved Damhussøen af en patrulje fra Københavns Vestegns Politi.

Da bilisten ikke ville standse, valgte patruljen at eftersætte køretøjet, men på Valby Langgade gik det galt, da bilen påkørte en fodgænger.

Bilisten kørte efterfølgende væk fra stedet, mens patruljen standsede op for at hjælpe fodgængeren, oplyser Henrik Svejstrup, vagtchef ved Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

- Personen er blevet kørt på Rigshospitalets Traumecenter. Status er, at det ikke er kritisk, siger han.

Henrik Svejstrup oplyser, at det endnu ikke er lykkedes politiet at finde flugtbilisten.

Det er uvist, hvorfor bilen blev forsøgt standset. Men ifølge Henrik Svejstrup havde biljagten ikke noget at gøre med Københavns Vestegns Politis aktion her til aften i Herlev.

Københavns Politi modtog anmeldelsen om påkørslen klokken 19.49.

Det fremgik tidligere i artiklen, at fodgængerens tilstand er kritisk, hvilket ikke er tilfældet. Ifølge vagtchefen er personens tilstand ikke kritisk. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik