Se dem her: Flygtningebørn udstiller rørende malerier

Gennem et års tid har 50 børn malet billeder om deres liv på flugt. Nu hænger billederne på Kunsthal Charlottenborg. Se de udtryksfulde værker her i artiklen.

50 flygtningebørn fra Udrejsecenteret Sjælsmark har det sidste års tid malet billeder af deres liv på flugt.

Tirsdag åbnede udstillingen ”Sjælsmarks børn rykker ud” med flygtningebørnenes malerier.

I en lydfil, som man kan høre på Kunsthal Charlottenborgs app, fortæller Sarah, der er flygtet fra Iran, om at male sit liv. Det foregår i en samtale med journalist Liv Krasnik:

- Man kan ikke male hele sit liv, men for eksempel når man oplever en svær ting, eller når man husker en ting eller savner noget, så kan man komme ud med det på et lærred, fortæller Sarah på 16 år.

Et af malerierne fra udstillingen.
Et af malerierne fra udstillingen.
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry

Børn på flugt

Udstillingen "Sjælsmarks børn rykker ud" viser malerier af børn på flugt, malet af børn, der har været på flugt.

Børnene har malet både på lærred og direkte på væggene med hjælp fra billedkunstneren Camilla Blachmann.

- Den gruppe børn der er kommet til billedmaleri tirsdag efter tirsdag det sidste år, synes jeg, for det første er et rigtigt godt tegn, og for det andet havde jeg en pige forleden dag, som sagde til mig: når jeg bliver voksen, så vil jeg være psykolog, for så vil jeg sige til folk, at de skal gå hjem og male. Det indkapsler det, som vi har gang i. Jeg tror mest af alt, at det giver dem ro, siger billedkunstneren Camilla Blachmann, der er ophavskvinden bag kunstprojektet med flygtningebørnene fra Sjælsmark.

Artiklen fortsætter efter billederne

 
 
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry
 
 
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry
 
 
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry
 
 
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry

Børn giver deres besyv

Mistrivslen blandt børnene på Sjælsmark har gennem flere år været diskuteret på Christiansborg især efter en psykologisk undersøgelse, udført af Røde Kors, viste, at der er dobbelt så høj risiko for psykiske lidelser hos flygtningebørnene på Udrejsecenter Sjælsmark som hos nyankomne flygtningebørn.

Udstillingen på Charlottenborg giver de børn en mulighed for at give deres besyv med.  

- Der er jo sådan nogle åbenlyse ting, som giver sådan et sug i maven, hvor man ser gummibåde med eller uden mennesker, som måske er flygtet over Middelhavet, og det er en erindring, børnene har. Der er også mørke skove, hvor man kan forestille sig, at børnene har gået igennem. Men der er også dyr og drømme og håb, så det er jo et børneunivers på godt og ondt, siger Michael Thouber, der er direktør på Kunsthal Charlottenborg.

Udstillingen "Sjælsmarks børn rykker ud" kan ses på Kunsthal Charlottenborg frem til 8. marts i år.

 
 
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry
 
 
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry
 
 
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry
 
 
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry
 
 
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik