Flere unge københavnere bliver rollemodeller - i disse bydele er der flest sårbare børn

Red Barnet Ungdom jubler over udvikling i antallet af frivillige rollemodeller. Særligt København oplever et boom.

Flere unge københavnere er de senere år blevet rollemodeller for sårbare børn.

Det skriver Red Barnet Ungdom i en pressemeddelelse. 

Således har 111 sårbare børn i Københavns Kommune fået en frivillig storebror eller storesøster gennem Red Barnets Ungdoms projektet Barnets Ven.

På fem år har 45 flere børn fået en frivillig rollemodel. Succesen skyldes, at de frivillige alle er unge mellem 20 og 29 år, siger Astrid Engberg, generalsekretær i Red Barnet Ungdom.

- Børn, der kommer med hjem med mange udfordringer, kan have særligt gavn af at bruge tid sammen med positive rollemodeller, som de kan spejle sig i og relatere til.

- Vores frivillige er aldersmæssigt forholdsvis tæt på børnene. Dermed sikrer vi, at børnene i høj grad bliver inspireret af de frivillige, siger Astrid Engberg.

Om Red Barnet Ungdom og Barnets Ven:

  • Barnets Ven er Red Barnet Ungdoms rollemodelprojekt for udsatte børn. I Barnets Ven mødes en frivillig ”storebror” eller ”storesøster” fast med et udsat barn mindst to gange om måneden i et år. Den unge frivillige aflaster barnets familie og fungerer som en rollemodel, som barnet kan se op til og dele sine problemer med.
  • Rollemodelprojektet Barnets Ven er støttet af TrygFonden og Københavns Kommune.
  • Red Barnet Ungdom arbejder over hele landet. Foruden projektet Barnets Ven, driver organisationen to drengeklubber, to pigeklubber, seks venskabsgrupper for børn med flygtningebaggrund og 12 læringscaféer på Frederiksberg og i København.
  • I København er det TrygFonden og Københavns Kommune, der støtter projektet økonomisk. Det er ofte kommunens sagsbehandlere, familierådgivere eller socialrådgivere, som henviser børnene til Barnets Ven.

 

Kilde: Red Barnet

Ikke kun positivt

Men det er dog ikke kun positivt, at flere er blevet rollemodeller, siger generalsekretæren. 

- Vi er jo glade for, at Red Barnet Ungdom og vores frivillige kan hjælpe endn flere børn i år end for fem år siden. En del af forklaringen er, at Københavns Kommune henviser flere børn i dag end for fem år siden, og Red Barnet Ungdom er samtidig blevet bedre til at skaffe frivillige, der kan løfte opgaven. Det er dog altid trist, når der er udsatte børn og familier, der har brug for hjælp, siger Astrid Engberg, generalsekretær i Red Barnet Ungdom, i en pressemeddelelse. 

Kage og fodbold

Som frivillig storebror eller storesøster mødes man med det sårbare barn to gange om måneden. Det giver det en pause i hverdagen, hvor den står på sjove aktiviteter som kagebagning, at tage på eventyr i skoven, til dans eller fodbold i den lokale sportsklub. 

De sårbare børn mangler som regel tilknytning til det lokale foreningsliv eller børn, der vokser op i familier med forskellige typer af sociale problemer, der kommer fra hjem med få ressourcer.

Særlige områder er belastede

En overvægt af de sårbare børn kommer fra Nørrebro, Nordvest, Bispebjerg og Amager.

- Det skyldes nok, at det er bydele, hvor der er en højere andel af socialt og økonomisk udfordrede familier sammenlignet med andre kvarterer i kommunen, siger Astrid Engberg.

Red Barnet Ungdom opfordrer familier i hele København, der allerede er tilknyttet kommunens sociale tilbud til at tage fat i deres socialrådgiver, familierådgiver eller en anden socialfaglig medarbejder, hvis de ønsker, at deres barn skal have en frivillig rollemodel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik