Flere i hjemmeskole: Katrine vil selv undervise sine børn

Der er sket en stor stigning i antallet af hjemmeskolede børn. Familien Verwohlt har besluttet, at deres børn skal have de første skoleår hjemme.

Det var egentlig slet ikke meningen. Men da Katrine Verwohlt skulle aflevere sønnen Jamie i vuggestuen, fungerede det bare ikke. 

- Han var ikke klar, og jeg var ikke klar, siger Katrine Verwohlt. 

Hun havde slet ikke overvejet, at hjemmepasning var en mulighed, men sådan blev det. 

Hun satte sin karriere på standby, og familien i Vanløse indrettede hverdagen efter det både økonomisk og praktisk. 

Nu skal sønnen i skole om et år. Men det bliver ikke i en 0-klasse på en skole. Familien har valgt, at han skal gå i hjemmeskole. 

- Jeg tror, at det er rammerne og det med tiden, og at der er et bestemt pensum sat, som alle skal lære på det tidspunkt. De rammer, synes jeg, ikke er nødvendige. Ikke lige nu, siger Katrine Verwohlt

Familiens valg er en del af en klar tendens. Antallet af børn i hjemmeskole er steget markant i TV 2 Lorrys sendeområde. 

TV 2 Lorry har spurgt kommuner i hovedstadsområdet om antallet af hjemmeskolede børn. Vi fik svar fra 25 kommuner. 19 ud af de 25 kommuner kan berette om et stigende antal børn i hjemmeskole. 

Se overblikket i tabellen.

HjemmeskoleAntal elever i skoleåret 2017-2018Antal elever i skoleåret 2021-2022
Albertslund
Allerød1  
Ballerup1   
Brøndby06
Dragør*
Fredensborg
Frederiksberg12 
Furesø
Gentofte17 
Gladsaxe14 
Glostrup
Greve0
Gribskov725
Herlev
Hillerød11 
Hørsholm
Hvidovre
København55 139 
Køge10 
Lejre10 
Roskilde15 
Rudersdal815 
Solrød
Stevns11 
*Dragør har svaret, men har ikke en opgørelse over antallet.

En anden hverdag

Mens nogle familier vælger hjemmeskole fra starten af børnenes skoleliv, er der andre, der vælger bare at hjemmeskole deres børn i en periode. Derfor er tallene skiftende hen over året. 

Hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd - har de endnu ikke forsket i hjemmeskoler, men mener, at der kan være flere grunde til, at flere forældre vælger hjemmeskole til deres børn. 

En kan være et opgør med institutionaliseringen. 

- Danmark er et af de lande, hvor børnene er i institutioner i rigtig mange timer hver dag, fra de er under et år, og til de er en 15-16 år. Og det kan være en reaktion mod det, siger Else Ladekjær, forsker og cand.mag i antropologi, VIVE.

Der kan også være sket et skifte, efter hverdag og skoleliv blev vendt på hovedet under coronanedlukningerne. 

- Hvor man i nogle familier og blandt nogle børn har oplevet, at der var faktisk nogle børn, der trivedes godt med at være mere hjemme og få undervisning på en anden måde og mere kunne vælge til og fra, hvornår de ville være sociale og indgå i et fællesskab, siger Else Ladekjær. 

quote Du har lidt mere kontrol over din egen hverdag, og du har noget mere tid

Katrine Wervohlt

Katrine Wervohlt er en del af hjemmepassergruppen Spirerne. De mødes to eller tre gange om ugen for at lege, snakke og spare med andre, der også passer børnene hjemme. 

I gruppen skal de fleste starte på en skole, når de når alderen, mens nogle overvejer at hjemmeskole ligesom Katrine Wervohlt. 

Hun synes, at det giver familien stor fleksibilitet, at passe hjemme. 

- Du har lidt mere kontrol over din egen hverdag, og du har noget mere tid, siger Katrine Verwohlt og peger op ovenpå, hvor hendes mand sidder og arbejder. 

- Nu er Brian jo selvstændig, så vi har rykket vores weekend, så han har weekend søndag og mandag. Så kan vi tage sammen i zoologisk have eller et eller andet, siger hun.

Hun ved ikke, hvor længe hun vil hjemmeskole sønnen. Måske bare i de små klasser. Men det må viden vise. 

- Så længe det giver mening, siger hun. 




  



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik