Et aktivt fritidsliv og godt for børn fysiske og mentale sundhed og er med til at skabe gode vaner, som varer ved ind i voksenlivet, mener flere forvaltninger i Københavns Kommune og borgmestrene bag disse, der nu lancerer et nyt samarbejde, som skal få flere børn fra boligområder på den såkaldte ”ghettoliste” til at dyrke idræt i foreninger.
Der er nemlig en høj andel af børn fra boligområder på den kontroversielle liste, som ikke praktiserer foreningsidræt i fritiden, men det skal der laves om på.
Samarbejdet mellem tre store forvaltninger i Københavns Kommune har fået med titlen ‘Aktive Børn i Forening’ går ud på at tilbyde 450 børn fra de syv udsatte københavnske boligområder pladser i forskellige idrætsforeninger.
De syv boligområder i København på omstridt liste
Indsatsen foregår i syv udsatte boligområder i København, som stod på regeringens såkaldte ”ghettoliste” i 2019:
Mjølnerparken, Tingbjerg, Lundtoftegade, Aldersrogade, Hørgården, Gadelandet/Husumgård og Bispeparken.
Det skriver Københavns Kommune på sin hjemmeside.
Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) udtaler, at det er vigtigt for hende, at give københavnske børn mulighed for at få nogle sunde vaner så tidligt i livet som muligt.
- Coronanedlukningen har ramt udsatte børn ekstra hårdt, fordi de har et større behov for de positive fællesskaber uden for hjemmet, og derfor er det blevet endnu vigtigere, at vi kommer i gang nu. En aktiv fritid er godt både for børnenes fysiske og mentale sundhed. Det er ofte i fritiden, at vi får skabt de stærke venskaber som bærer os gennem livet, siger hun.
Skal udvælges af daginstitutionen
Her spiller de kommunale institutioner en vigtig rolle. Det bliver nemlig op til personale i børnehaver og fritidsinstitutioner at udvælge børn til projektet med motoriske udfo
rdringer, som kommunen formulerer det, og som ikke dyrker idræt i forvejen.
Målet med det nye samarbejde er at bygge bro mellem daginstitutionerne og idrætsforeningerne i boligområderne, så flere af børnene og dermed også deres familier inkluderes i positive og sunde fællesskaber i idrætsforeninger.
- En af gevinsterne er, at vores pædagoger og lærere får ny inspiration og mulighed for at lære børnenes udfordringer endnu bedre at kende. Sammen med foreningerne kan de motivere børnene til at holde fast i deres nye, sunde fritidsaktivitet. Det er ikke kun børnene, men samspillet mellem familien, daginstitutionerne og idrætsforeningerne, der skal arbejdes med, udtaler børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).
Det er ofte i fritiden, at vi får skabt de stærke venskaber som bærer os gennem livet
Fem millioner over fire år
Inkorporeret i Københavns Kommunes egen Sundhedspolitik har man et mål om at reducere social ulighed i sundhed. Her peger flere undersøgelser ifølge Københavns Kommune på, at aktive børn bliver til aktive voksne, og jo tidligere de sunde vaner indarbejdes desto bedre.
- Foreningslivet er noget af det allerstærkeste, vi har. Foreningslivet bygger bro mellem mennesker, og det giver alle en mulighed for at blive en del af et større fællesskab. Derfor har vi i København også et stort fokus på at styrke foreningerne i de udsatte boligområder, lyder det fra kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).
Indsatsen er et samarbejde mellem tre forvaltninger i kommunen: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, som står for hver deres del.
Målgruppen er børn i alderen fem til ni år, som enten går i børnehave eller i fritidsinstitution.
Der er afsat knap fem millioner kroner til indsatsen, som løber fra 2020 til 2023.
Målet for 2020 er at gennemføre forløb for omkring 450 børn. Derefter vil antallet af børn stige år for år indtil projektet udløber i 2023.
