Fik succes under nedlukning: Kan ler få os til at elske vores rynker?

Slow Studio sælger ler, som du selv kan lave til keramik. Ægteparret bag virksomheden håber, at det kan hjælpe dig med at elske dig selv lidt mere.

Pistolen i ler er med sine sirlige detaljer og rustikke formgivning et sandt kunstværk.

Selv på trods af, at øjet hurtigt falder på bruddet ved aftrækkeren.

Langs revnerne løber nemlig en iøjnefaldende guldstribe af lim, der binder de stykker sammen, som er knækket under brændingen.

I den japanske tradition Kintsugi er det sådan, man reparerer keramik, der er itu; med guldlim, der skal fremhæve fejlen.

Ifølge den japanske filosofi Kintsugi, reparerer man ødelagt keramik med guldlim for at fejre og hylde fejlen.
Ifølge den japanske filosofi Kintsugi, reparerer man ødelagt keramik med guldlim for at fejre og hylde fejlen.

Og det er faktisk hele pointen med lervirksomheden Slow Studio, der ligger på Østerbro i København. At man skal lære at elske sine fejl.

- Når man får ler mellem hænderne, er det en proces, hvor det sjældent ender præcis, som man havde forestillet sig, fortæller Michael Søndergaard, der sammen med sin mand har skabt Slow Studio, der sælger ler to-go.

- Til sidst må du bare acceptere det, det bliver til. Og det er pointen. At du skal acceptere dig selv, som du er. Selv med de små fejl og mangler, du har, siger han. 

quote Du skal acceptere dig selv, som du er. Selv med de små fejl og mangler, du har.

Michael Søndergaard


Ler du kan tage med hjem

Det er et år siden, at ægteparret Michael Søndergaard og Henrik Rosenkjær startede virksomheden Slow Studio, der sælger ler to-go, så folk kan lave deres eget keramik derhjemme.

Slow Studios særlige koncept

Hos Slow Studio kan du købe ler, som du enten kan få sendt med posten eller hente hos Slow Studios værksted på Østerbro. Ved hjælp af guides, tips og tricks på hjemmesiden laver du nu din egen keramik, som du enten sender eller afleverer på værkstedet, hvor det glaseres og brændes, hvorefter det er færdigt keramik, der kan holde for tid og evighed.


Du kan læse mere på Slow Studios hjemmeside lige her.


For dem handler det imidlertid om meget mere end ler og keramik.

Idéen til virksomheden opstod på en rejse i Asien, hvor de på et lokalt lerværksted i det nordlige Thailand oplevede, hvilken følelse det gav dem at have ler mellem hænderne:

- Det var magisk at sidde med ler mellem hænderne og bare prøve sig frem. Og det ville vi gerne give videre til danskerne, fortæller Henrik Rosenkjær om det, der blev starten på deres virksomhed.

Parret har netop købt et hus i Nordsjælland med et orangeri i haven, hvor der er plads til, at de selv kan fordybe sig i leret.
Parret har netop købt et hus i Nordsjælland med et orangeri i haven, hvor der er plads til, at de selv kan fordybe sig i leret.

Det var især mødet med den japanske filosofi Wabi Sabi, der fascinerede de to stiftere.

- Wabi Sabi handler om, at det uperfekte er det perfekte. Og det er jo noget, vi danskere kan lære noget af, fordi vi har den her udbredte perfekthedskultur, fortæller Henrik Rosenkjær.

Wabi Sabi

Wabi Sabi-filosofien stammer fra den japanske teceremoni, hvor selv tekopper, der har skår, er i brug. Skårene i koppen anses nemlig som kvalitetstegn, der vidner om mange års brug, frem for fejl. Jo flere skår, jo ældre er koppen og des bedre er håndværket. Ligesom vores rynker i panden vidner om mange års livserfaring.

Virksomhed blev et stort corona-hit

På det år der er gået, siden de to stiftere sendte deres første ordre afsted, er forretningen vokset nærmest eksponentielt.

Virksomheden har omsat for godt 2,5 millioner kroner og har solgt mere end 6000 pakker ler.

- Vi havde egentligt tænkt, at det bare skulle være en lille hyggevirksomhed. Men det er eksploderet fuldstændigt, fortæller Michael Søndergaard.

- Vi har nu fire ansatte og er ved at flytte til større lokale for tredje gang.

- At lave ler er en proces, hvor man skal acceptere, at det stadig kan være hyggeligt og godt, selv om det umuligt kan blive perfekt, siger Henrik Rosenkjær.
- At lave ler er en proces, hvor man skal acceptere, at det stadig kan være hyggeligt og godt, selv om det umuligt kan blive perfekt, siger Henrik Rosenkjær.

De er da også klar over, at corona formentligt har haft en finger med i spillet i den store succes, virksomheden er blevet.

- Folk begyndte at skrive og ringe kort efter, vi var startet op, fordi det virkelig var noget, folk havde brug for, da de var hjemme under corona, fortæller Henrik Rosenkjær.

quote Vi skal passe på, at vi ikke siger, at folk skal tage det roligt derhjemme, for det er vi alle sammen ved at blive sindssyge af.

Michael Søndergaard

Men selv om corona – forhåbentligt – slipper sit greb om os inden længe, håber Michael Søndergaard og Henrik Rosenkjær, at danskerne fremover vil tage filosofien med sig.

- Vi skal passe på, at vi ikke siger, at folk skal tage det roligt derhjemme, for det er vi alle sammen ved at blive sindssyge af, siger Michael Søndergaard.

- Men selv om vi alle sammen gerne vil på restaurant og rejse igen nu, skal vi stadig huske åndehullerne. Og det håber vi, at folk vil tage med. 



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik