Fem nye ansatte skal bekæmpe social kontrol i København

Fem nye social kontrol-vejledere starter på Jobcenter København fra januar 2021, hvor de skal være med til at forhindre etniske kvinder i at blive udsat for social kontrol

Alt for mange kvinder med ikke-vestlig baggrund bliver holdt ude af arbejdsmarkedet i København på grund af social kontrol udøvet af kvindens mand eller familie. 

Sådan lød konklusionen på en rapport, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune fik udarbejdet i foråret, og derfor bliver der nu ansat fem såkaldt social kontrol-vejledere på Jobcenter København fra januar 2021.

- Rapporten vi fik udarbejdet i starten af året dokumenterede, at social kontrol udgør en væsentlig barriere i forhold til at få en stor andel af kvinder med ikke-vestlig baggrund ind på arbejdsmarkedet, og derfor ansætter vi nu de her fem medarbejdere, der skal være med styrke indsatsen mod social kontrol, så vi får flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, siger  beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) til TV 2 Lorry.

Skal nedbryde barrierer.

De fem nye social kontrol-vejledere har alle en baggrund som socialrådgivere, og de bliver i forbindelse med indsatsen opkvalificeret til at kunne se efter tegn på social kontrol i forbindelse med en kvindes kontakt med kommunen. 

- Der er forskel på generthed og det at være udsat for social kontrol, og det skal vi være i stand til at tolke på. Hvis nu en mand eksempelvis gerne vil med ind til kvindens samtale, skal vi være opmærksomme på, om han er der for at hjælpe en genert kvinde med at sætte ord på sin situation, eller han er der for at tromle henover hende, lyder det fra Cecilia Lonning-Skovgaard. 

Hun mener, det i første omgang vil være et mål at få fat i de kvinder, der lider under social kontrol, men på sigt skal det gerne føre til mere end det. 

- Vi forventer at få bedre fat i de kvinder med ikke vestlig baggrund på kontanthjælp, så vi kan nedbryde de barrierer,  der er forhold til at få dem ind på arbejdsmarkedet og i skole og praktik. Men det er selvfølgelig også helt afgørende, at vi også får dem fastholdt over en længere periode, siger Cecilia Lonning-Skovgaard. 



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik