FCK går tilbage til gammelt stadionnavn

Når FCK fremover spiller hjemmekampe, bliver det i Parken. Navnet Telia Parken er fortid.

FC Københavns hjemmebane vil fremover gå tilbage til blot at hedde Parken, efter at klubben og Telia er blevet enige om at stoppe arbejdet.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

For seks år siden betød et sponsorat fra Telia, at Danmarks nationalarena og FCK's hjemmebane skiftede navn fra Parken til Telia Parken.

Nu forsvinder telegiganten fra titlen, og stadionspeakeren kan i fremtiden nøjes med at byde velkommen til Parken fra 1. september i år.

Samarbejdet med Telia førte til, at Parken i 2014 blev første danske stadion med eget wi-fi.

Kan få et nyt navn

En af årsagerne til det ophørte samarbejde er, at FCK vil holde sig helt fremme på den teknologiske udvikling.

Direktør i Parken Sport & Entertainment, Lars Bo Jeppesen, siger til klubbens hjemmeside:

- Danmark kigger ind i et årti med massive milliardinvesteringer i fibernet, 5G-teknologi og cloud-baserede platformsløsninger, hvilket betyder, at det er afgørende at lave grundige sonderinger af partnermulighederne, inden vi vælger den eller de fremtidige teknologipartnere til den næste rejse.

Med det indikerer han også, at et nyt stadionsponsorat igen kan ændre navnet på nationalarenaen på Østerbro. Men for nu hedder det altså igen blot Parken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik