Oversigt

Seneste nyt

FCK-fans vil demonstrere i Brøndby - flere politikredse tilkaldt

FC København-fans afholder søndag demonstration i Brøndby forud for derbyet, som de er forment adgang til.

Demonstrationen begynder på Københavns Hovedbanegård klokken 10, hvorefter de fremmødte i samlet flok begiver sig mod Divisionsforeningens lokaler, der ligger sammen med Dansk Boldspil-Union i netop Brøndby.

Dermed rammer demonstrationen politikredsene Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi, der ifølge førstnævnte er i dialog om et samarbejde.

Københavns Vestegns Politi bekræfter, at man er i meget tæt dialog med Københavns Politi om demonstrationen. Man ønsker dog ikke at oplyse, hvordan samarbejdet rent praktisk foregår, da det ikke er kutyme at fortælle om fremgangsmåden ved sådanne operationer.

/ritzau/