Den 16. februar 2020 er en dag, Mads Anker Højlund fra Virum aldrig glemmer.
I de tidlige morgentimer blev hans hustru vækket af et opkald med en besked, der må være enhver forældres værste mareridt; Din søn er blevet overfaldet på Nørrebro og stukket med kniv.
Selv blev han vækket af, at hans hustru skriger, som hun aldrig har gjort før.
- Jeg tænkte, at enten var han død, eller også var han blevet lemlæstet. Der var ti sekunder, hvor jeg ikke vidste, hvordan hans situation var. Det har jeg ikke lyst til at prøve igen, fortalte Mads Anker Højlund få uger efter overfaldet.
Mads' søn Martin blev opereret, og der skulle gå mange timer, før han igen så sin familie.
Det umotiverede og grove overfald gav Martin et skræmmende mærke for livet i form af et ar fra brystben til bækken, da lægerne måtte åbne hele hans mave for at se, hvad kniven havde ramt.
Grim oplevelse blev motor
Den dag fik Martins far Mads Anker Højlund også ar på sjælen, og nu har han en løsning, som ifølge kan være med til at sikre, at der ikke er flere forældre, som skal gennemleve det samme som ham.
Til dagligt arbejder Mads Anker Højlund blandt andet med udvikling af IT systemer, og oplevelsen fik ham til at udvikle et system, der kan hjælpe politiet med deres arbejde.
- Martins overfald var den direkte årsag til, at jeg gik i gang med at udvikle det her system, siger Mads Anker Højlund.
"Safe Zones"
Gerningsmanden bag overfaldet er fortsat på fri fod, og det er familiens oplevelse, at politiet mangler effektive værktøjer i kampen mod tilfældige voldsmænd.
- Hele det forløb, vi var igennem, gav mig anledning til at tænke 'det her må kunne optimeres og gøres bedre', siger Mads Anker Højlund, som har udviklet et system kaldet "Sikkerhed i det offentlige rum", der bygger på at oprette såkaldte Safe Zones, der er særligt afmærkede områder i byen.
I de områder gør et særligt overvågningssystem det muligt for politiet at følge med i, hvad der sker.
- Politiet har et overvågningskort som deres udgangspunkt. Det er det, de kan se i deres overvågningscentral, siger Mads Anker Højlund, og peger på en skærm med et kort over København.
- Betjenten i vagtcentralen kan se hvilke kameraer, der er i området. Med et tryk på musen kan han kan vælge et kamera. Derefter kan han følge med i, hvad der sker i området. Det hele foregår live, imens det sker, siger han.
"London-modellen"
I London er der over 500.000 såkaldte CCTV-kameraer, og videoovervågning har længe været et af politiets værktøjer.
Der er lavet adskillige forskningsprojekter, som viser, at overvågningen er et særdeles effektivt værktøj for politiet til at opklare forbrydelser, og derfor mener Mads Anker Højlund, at København skal lade sig inspirere.
- Politiet kan med det samme se, hvad der sker: "Han løb ned af den gade"...."Han løb ikke ned af den gade." De får lynhurtigt et oveblik, siger Mads Anker Højlund, der også vil have, at politiet skal råde over en flåde af droner, som skal kunne bistå ordensmagten.
- Man kan placere dronerne strategiske steder i byen. Via dem kan politiet følge med i, hvad der sker i området, og så kan de beslutte, hvor mange betjente, de skal sende afsted, siger Mads Anker Højlund.
Borgere kan hjælpe
En del af systemet er en app, som alle borgere kan downloade. Den gør det muligt at hjælpe politiet i deres arbejde, lyder ræssonnementet.
- Appen gør, at du kan være i direkte kontakt med politiet. Så kan du filme, hvad der foregår, og samtidig kan politiet kommunikere med dig. De kan for eksempel skrive til dig: 'Kan du ikke blive ved med at filme personerne til venstre i billedet?', forklarer Mads Anker Højlund.
Kan du forstå, hvis der er nogen, der bliver bekymrede og siger, at overvågningen bliver meget massiv?
- Egentlig ikke. Det her skal foregå på højt plan. Det skal være politisk godkendt, og det skal være politiet, der håndterer de her ting.
- Og så er jeg helt sikker på, at det kan foregå på en ordentlig måde, siger Mads Anker Højlund.
Synlighed, synlighed, synlighed
Flere undersøgelser viser altså, at videoovervågning er effektivt til at opklare forbrydelser, og for eksempel fange folk, der begår overfald.
Men når det gælder forebyggelse af vold er forskningen mere delt. En rapport fra University of London understreger, at overvågning ikke umiddelbart virker forebyggende mod spontane forbrydelser som vold.
Hvad siger du til, at en del forskning viser, at overvågning har begrænset forbyggende effekt mod vold?
- Jeg tror, synlighed er afgørende. Det skal synliggøres på en smart og elegant måde, at et område er en del af en Safe Zone.
- Det skal være tydeligt, at det er et offentligt område, vi bekymrer os om, hvor vi gerne vil skabe fred og ro. Jeg vil godt stille lidt spørgsmål ved den forskning, der har været. Hvis den er baseret på traditionel overvågning, hvor man ofte sætter kameraet diskret op og lidt gemt væk, så er det jo en anden situtation, siger Mads Anker Højlund.
Big Brother?
Idéen med en Safe zone er, at skilte oplyser borgerne om, at de er på vej ind i et område med øget overvågning. Mads Anker Højlund tror altså, at synligheden vil styrke den præventive effekt.
Kan du være bange for, at nogen siger "Big Brother" om dit system?
- Det jo sådan, at når du designer nye produkter og idéer, så sprænger du altid rammen for eksisterende tanker og idéer. Det er man nødt til.
- Man kan ikke designe en ny ide, hvis man siger: Kan det her lade sig gøre indefor rammerne? Man er nødt til at se på: Hvad er den allerbedste løsning, jeg overhovedet kan finde frem til? siger Mads Anker Højlund.
