Europas længste grafittiværk hænger i Sydhavnen

Coronaen har lukket for museer og kulturinstitutioner – men i Sydhavnen kan du lige nu opleve verdens længste grafittiværk.

I Sydhavnen er grønne, kedelige metrohegn blevet erstattet af sprudlende kunstværker.

Hegnene omkring metrobyggeriet – som enhver bosat i København gennem de seneste 20 år vil nikke genkendende til – er nemlig knap så kedelige, som de plejer at være, i området omkring den kommende Sydhavnsmetro.

Her har en række forskellige kunstnere nemlig fået frie hænder til at pynte det offentlige rum med alskens kunstværker.

- Vi vil gerne skabe noget mere attraktivt nærmiljø. Vi vil gerne byde ind med noget, sådan så det ikke står alene grønt eller med tilfældig graffiti og plakater op.

- Vi vil gerne vise, at vi også kærer os og ønsker et flot gadebillede, siger Diana Velasco, som er programleder for Metrokunst, der er organisationen bag kunstværkerne.

Ti år gammel tradition

Siden 2011 er hegnene omkring det københavnske metrobyggeri blevet dekoreret med forskellig slags kunst.

Blandt værkerne ved Sydhavnens kommende metrostationer kan man blandt andet finde Europas længste grafittiværk, farverige perleplader og en lysinstallation.

Blandt værkerne ved Sydhavnens kommende metrostationer kan man blandt andet finde Europas længste sammenhængende grafittiværk, farverige perleplader og en lysinstallation.
Blandt værkerne ved Sydhavnens kommende metrostationer kan man blandt andet finde Europas længste sammenhængende grafittiværk, farverige perleplader og en lysinstallation.

- Der er lidt for enhver smag. Der er både fotografier, der er malerier, der er streetart, der er graffitiorienteret kunst – så det er noget med at gå på opdagelse.

- Vi har lavet nogle guides, som man kan følge for at gå rundt og læse mere om værkerne og kunstnerne bag, siger Diana Velasco.

Alle kunstnere eller kunstneriske sjæle kan søge om at få lov til at udsmykke hegnene, men projektet er dog sat lidt i bero for tiden på grund af coronakrisen.

Projektet finansieres nemlig gennem reklameplads, som Metroselskabet sælger på udvalgte dele af hegnene. Men på grund af covid-19 er der lavvande i pengekassen.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi kan jo se, at der er lidt lavt blus hele vejen rundt. Og til trods for coronasituationen har vi alligevel fået nogle værker op sidste år på Ny Ellebjerg Station, fortæller Diana Velasco, Programleder for Metrokunst.

Kunsten rykker ned i metroen

Metrobyggeriet i Sydhavnen forventes at være færdigt i 2024, hvor fem nye stationer kobles på det eksisterende metronet – og så er det slut med kunstværkerne på metrohegnene.

Til gengæld rykker kunsten i stedet ned på de underjordiske stationer.

Siden 2011 er hegnene omkring det københavnske metrobyggeri blevet dekoreret med forskellig slags kunst.
Siden 2011 er hegnene omkring det københavnske metrobyggeri blevet dekoreret med forskellig slags kunst.

For første gang i den københavnske metros levetid er kunsten nemlig allerede tænkt ind fra start i byggeriet af de nye stationer.

Her har Statens Kunstfond udvalgt de fem anerkendte kunstnere, som skal skabe værkerne til metrostationerne.

Værkerne er blevet en realitet med økonomisk støtte fra Det Obelske Familiefond og Villum Fonden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik