Sluk lyset, drop ovnen og brug tørresnoren: Er el-skam det nye?

Er det i orden at bruge tørretumbleren, selvom solen skinner? At varme et stykke kold pizza i ovnen? Eller at lade lyset brænde i tomme værelser?

Med den igangværende forsyningskrise er priserne på energi steget. Derfor er mange begyndt at spare på el- og varmeforbruget.

Men flere danskere er også begyndt at spare på forbrug, som ikke nødvendigvis giver det store økonomiske afkast. 

Det er fordi, danskerne er blevet opmærksomme på deres elforbrug på en anden måde end tidligere, siger Mette Mechlenborg, der er seniorforsker i boligkultur ved Aalborg Universitet i København

- Energi har før været en en abstrakt, usynlig ting, der fik lyset til at tænde og tørretumbleren til at køre. Men i den nuværende energikrise er vores forbrug pludselig blevet synligt, og vi fokuserer meget på den enkelte forbrugers adfærd, siger hun til TV 2 Lorry.

Og såkaldt el-skam er en klar tendens, vi ser nu, siger Mette Mechlenborg.

El-skam er den lurende dårlige samvittighed, man kan føle, når vi fråser med energien derhjemme.

Mette Mechlenborg er selv begyndt at mærke el-skammen derhjemme:

- Hvis der er en hjemme hos os, der har glemt at slukke lyset, så siger vi: "Står du og bruger Putins gas?" (kraftværker, som producerer strøm, gør det ved blandt andet at brænde gas af, red.). Det er interessant at energi og forsyning er blevet synlig globalt. Nu kan vi se, at det har en effekt, hvis vi bruger Putins gas, siger hun.

Skam og skyld regulerer vores adfærd

Selvom el-skam er et voldsomt begreb, så mener Mette Mechlenborg, at skam er en af de mekanismer, der gør, at vi er begyndt at spare mere nu end tidligere:

- Skyld og skam er noget af det mest effektive, når det kommer til at ændre en befolknings holdning. Skyld og skam regulerer vores adfærd. Vi holder øje med hinanden ud af øjenkrogen og ser, hvad gør de andre? siger Mette Mechlenborg.

- Vi så det under coronakrisen, hvor vi alle begyndte at gå med masker og spritte af, og vi har set det med offentlig rygning, hvor skyld og skam også har ændret vores adfærd kollektivt, siger Mette Mechlenborg.

Hvis man føler en form for el-skam, så er det, fordi vi reflekterer mere over eget forbrug - og hvordan andre ser på det, mener Ph.d. i sociologi og seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Lars Kjerulff Petersen:

- Der er mange ting i vores hverdag, der er er vaner, som vi ikke reflekterer over. Men når vi så er i en krise, hvor man pludselig skal reflektere, så tager man sig selv i noget, der er forkert. Om man så begynder at spare for miljøets skyld, ens private husholdningsøkonomi eller kollektivets bedste. Men skammen kommer mest, når det er det kollektive, vi forbryder os mod, siger han.

Læs herunder, hvad en række borgere mener om el-skam.

Selvom de borgere, som TV 2 Lorry har talt med om elforbrug, ikke følte sig særlig skamfulde over eget forbrug, så kan man mærke en indignation over andres forbrug. 

Det fortæller blandt andet Susanne Thers:

- Jeg kan godt blive sur, hvis folk siger, de er ligeglade og bruger vaskemaskinen og tørretumbleren, når de har lyst. Så tænker jeg, at de kun tænker på sig selv og ikke på hele Danmark eller hele verden, siger hun til TV 2 Lorry. 

Michael Poulsen er også begyndt at tænke mere over sit forbrug. Selvom han ikke vil bruge udtrykket el-skam, så går han op i, vi skal spare mere, så alle kan få lidt:

- Det er nok en lidt naiv filosofi, at vi skal spare lidt, så alle kan få lidt, siger han.

Ifølge Lars Kjerulff Petersen, Ph.d. i sociologi og seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, er der stor forskel på, hvordan vi forholder os til andres hverdagsforbrug under den nuværende energikrise og klimakrisen:

- Hvor man under klimakrisen måske holdt sig tilbage fra at kritisere andres forbrug, så er det blevet mere offentligt med forsyningskrisen, fordi det er et kollektivt chok. Man diskuterer måske sit hverdagsforbrug, deler gode råd og kan måske endda finde på at kritisere hinanden, siger han.