Der er de mere gængse af slagsen, som er lavet af metal eller glas.
Og så er der dem, der er lavet af pasta, sukker eller sågar af strå.
For den uindviede er der naturligvis tale om sugerør.
Siden Europa-Parlamentet sidste år satte en stopper for de gode, gamle plastiksugerør, har de fleste af os nok prøvet at ende med at gumle på et af de mange, bæredygtige alternativer.
Men det er især papsugerøret, der for alvor har skabt frustrationer.
Man bliver nødt til enten at gå imod EU's åndssvage direktiv om at udfase plastiksugerør, og ellers må man finde ud af at lave sugerøret af et andet materiale
Og det i en sådan grad, at det førte til, at 23-årige Christian Holst Vigilius stillede et borgerforslag, der slet og ret vil forbyde papsugerøret.
- Man bliver nødt til enten at gå imod EU's åndssvage direktiv om at udfase plastiksugerør, og ellers må man finde ud af at lave sugerøret af et andet materiale, som ikke bliver opløst i vand efter fem minutter, står der blandt andet i forslaget.
Vi besluttede os for at tage ham på ordet.
Test af sugerør lavet af pasta, sukker og strå
Nogle vil måske finde det en kende bagudskuende at gå tilbage til plastiksugerøret i kampen for uproblematisk at kunne drikke sin Cola i biografen.
Derfor satte vi os for at finde ud af, om der fandtes andre engangssugerør, der - på bæredygtig vis - kunne måle sig med den gode, gamle plastikvariant.
Disse sugerør har vi testet - og sådan bedømmer panelet dem
Sukkersugerøret er fremstillet af 100 procent affaldsprodukt efter høst af sukker. Affald, der normalt brændes. Det får fem ud af seks mulige point af panelet.
Pastasugerøret er lavet af kun to ingredienser – hvede og vand. Sugerørene er således veganske og nedbrydes på få dage. De importeres dog fra Italien. Panelet giver det fire ud af seks point.
Stråsugerøret er lavet af strå og kræver således ikke den store forarbejdning. Det får desuden to ud af seks mulige point af panelet.
Bambussugerøret kommer direkte fra planten, der er dyrket pesticidfrit og økologisk, hvorefter den er skåret til og udhulet. Det ligger i bunden af sugerørene med ét ud af seks mulige point.
Glassugerøret, der vinder testen med fem ud af seks point, er genanvendeligt, men skal naturligvis renses med vand og sæbe. Det samme gælder metalsugerøret, der får fire og en halv ud af seks mulige point.
Der viste sig at være en hel del muligheder på markedet. Af de engangsvenlige alternativer fandt vi både sugerør lavet af pasta, sukker og strå, ligesom de genanvendelige varianter af stål, glas og bambus.
Og dem ville Christian Holst Vigilius - i selskab med hans medstiller Oliver Bagge Jensen - gerne teste.
Det er en måde at forbedre alle danskeres hverdag på, så de ikke skal sidde og tygge drøv på et papir
Det kommer vi tilbage til.
Forbud mod plastik
For at forstå baggrunden for postyret må vi nemlig se lidt nærmere på, hvordan plastiksugerøret pludselig forsvandt.
At plastiksugerøret er smidt langt væk og udskiftet med pap bunder i, at engangsplastik er lidt af en miljøsynder. De bliver generelt ikke genanvendt, og plastik i havene og på strandene giver udfordringer for både dyr, natur og havmiljø.
Ifølge Europa-kommissionen udgør plast hele 80 procent af det affald, der ender i havet.
Derfor vedtog Europaparlamentet i 2019 et direktiv, der gjorde det forbudt at bruge engangsplastprodukter. Det trådte i kraft i 2021, og siden da har man derfor spejdet langt efter eksempelvis plastiktallerkener, engangsbestik og sugerør af plastik.
Forbud mod engangsplast
Forbuddet mod engangsplast trådte i kraft den 3. juli 2021 og forbyder salg af følgende produkter:
- Engangsbestik af plastik (gafler, knive, skeer og spisepinde)
- Plastiktallerkener til engangsbrug
- Sugerør af plast
- Vatpinde af plast
- Ballonpinde af plast
- Oxo-nedbrydeligt plast, fødevarebeholdere og ekspanderede polystyrenkopper
Som det mest udbredte alternativ for plastiksugerøret kom papsugerøret. Til stor frustration for mange.
Der er i skrivende stund hele 11.507, der støtter borgerforslaget om at forbyde plastiksugerøret.
Vi skal bruge tingene smartere, og vi skal bruge dem flere gange
Vi skal bruge tingene flere gange
Spørger man Louise Lerche-Gerdal, der er administrerende direktør i miljøorganisation Plastic Change, mener hun dog ikke, at forbuddet ikke gør den store forskel for klimaet.
For hende er det til gengæld positivt, at vi får skabt fokus på vores brug af engangsartikler.
- Jeg er sådan set enig med kritikerne i, at det (forbuddet, red.) er symbolpolitik. Men det kan der også være behov for, da det jo belyser noget, vi har brug for at tage stilling til. I det her tilfælde brug af engangsartikler, siger hun.
Ifølge Plastic Change er det ikke kun produkter af plastik, der er problematiske.
- Princippet om engangsbrug er jo egentlig udfordringen her. Vi skal bruge tingene smartere, og vi skal bruge dem flere gange, siger Louise Lerche-Gerdal.
Glas og sukkersugerør er bedste alternativer
Tilbage i testpanelet tegner der sig en ganske klar konklusion.
Blandt engangssugerørene er det sugerøret, der er lavet af affald fra sukkerproduktion, der vinder med fem ud af seks mulige point.
- Sukkersugerøret har fremragende sug, og - i modsætning til mange af de andre - smager det ikke af noget. Og man kan også bide i det, uden at det går helt i stykker. Det minder faktisk lidt om plastik, lyder begrundelsen fra Christian Holst Vigilius.
Det er et lille mesterværk. Og så har det et fremragende sug og en god 'mouth feel'
- Den eneste udfordring er, at det er virkelig grimt. Det ligner nærmest opvaskevand.
Blandt de sugerør, der er genanvendelige, løber sugerøret af glas med sejren.
- Det er et lille mesterværk. Og så har det et fremragende sug og en god 'mouth feel', siger Christian Holst Vigilius.
- Men det bliver grimt, når man drikker af det, og det er udfordret af, at det er for kort, påpeger Oliver Bagge Jensen.
Testens vindere
Det er sugerøret af glas, der løber med sejren blandt testens genanvendelige sugerør. Begrundelsen er, at det rent æstetisk scorer højt - og det er som bekendt vigtigt, at et sugerør er flot. Panelet går så langt som at kalde sugerøret "et lille mesterværk". Derudover ligger det godt i hånden, ligesom det både formår at være godt til sodavand, kaffe og den tykke milkshake. Det eneste minus er, at det er lige lovligt kort.
Rating: Fem ud af seks plastiksugerør
Blandt engangssugerørene er det sukkersugerøret, der vinder. Panelet vurderer, at det næsten er lige så godt som plastiksugerøret - som er det, de andre sugerør måles imod. De påpeger, at det har et godt såkaldt sug i de tre drikke, ligesom det holder til, at panelet bider i det. Det eneste minus er, at det ligger i bund rent æstetisk.
Rating: Fem ud af seks plastiksugerør
Godt for miljøet, men ikke nødvendigvis for klimaet
Således altså de mest brugervenlige alternativer. Men hvordan ser det ud, hvis man skal vælge ud fra klimavenlighed?
Det er noget sværere.
Plastik er nemlig et meget billigt materiale at producere - målt i Co2 - og det er alternativerne ikke nødvendigvis.
Et sugerør af stål kræver eksempelvis en stor mængde varme under produktionen såvel som ved genanvendelse. Og det udleder altså Co2.
Ser vi på sugerør af bambus, som også kan bruges igen og igen, er det derimod mere skånsomt for klimaet. Bambus optager nemlig, som alle andre planter, Co2.
En sidste ting at have i baghovedet, når man skal ud at handle sugerør, er, hvor sugerørene er produceret. Sejles de hjem fra Asien, eller kommer de med lastbil fra Tyskland? Jo kortere transport, jo bedre er det selvsagt.
Der er altså mange faktorer der spiller ind, når du skal på jagt efter et bæredygtigt sugerør.
Om borgerforslaget mod papsugerør ryger til debat i folketinget, må tiden vise. Indtil da kan du overveje at anskaffe dig et genanvendeligt sugerør i stål, glas eller bambus til dine biografture.
