Et nyt, langsigtet boligudspil fra Enhedslisten i København vil gøre op med den eksisterende, markedsdrevne boligpolitik for i stedet at betragte boligforsyningen som en del af velfærden.
- Vi vil gerne skabe en by, hvor der er plads til alle. Så alle der arbejder kan få et sted at bo, de har råd til at betale, siger Enhedslistens spidskandidat i København, Line Barfod, til TV 2 Lorry.
Inspirationen kommer fra Østrigs hovedstad Wien, hvor en kommunal jordfond opkøber grunde, man forventer vil blive genstand for byudvikling, og herefter stiller krav om prisleje og anvendelse mod at yde et tilskud.
Dette har ifølge udspillet blandt andet sikret, at man har kunne fastholde en huslejepris langt under Københavns, selvom Wien har et voksende indbyggertal.
Opgør med By & Havn og strengere krav
Enhedslisten foreslår, at man ændrer Københavns boligpolitik ved at foretage flere markante ændringer.
Eksempelvis ønsker partiet, at kommuner får mulighed for at stille krav til bygherrer i alle lokalplaner for nye byudviklingsområder om, at 75 procent af lejlighederne ikke må lejes ud til en pris, der ligger over en vedtaget kvadratmeterleje. Denne pris må desuden efterfølgende kun stige i takt med den generelle prisudvikling i samfundet.
Problemet er, at man har kædet finansieringen af metro sammen med byudvikling.
Derudover så partiet gerne, at man enten foretager grundlæggende ændringer i By & Havns nuværende form og i stedet overfører ejendomme og jord til en kommunal jordfond.
Line Barfod medgiver, at forslaget kommer til at koste Københavns Kommune dyrt, hvis man ikke har held med at få staten til at overtage en del af gælden for den københavnske metro, men at den nuværende konstruktion sender boligpolitikken i København i den forkerte retning:
- Problemet er, at man har kædet finansieringen af metro sammen med byudvikling. I stedet for at sætte sig et politisk mål, om hvilken by man gerne vil have, så har man skabt en udvikling, hvor det vigtige er, at der er nogen, der kan tjene penge. Hvor det vigtige er, at spekulanterne kan tjene så meget som muligt, siger hun.
Spidskandidaten ser derimod ikke noget økonomisk tab hvad angår jordfonden, der ifølge udspillet skal opkøbe jord og ejendomme med henblik på etablering af billige boliger.
- Markedsprisen (på byggegrunde) afhænger jo af, hvad der kan bygges på grundene, og det er jo i høj grad kommunen der bestemmer, hvad for en type boliger, man gerne vil have, siger hun.
Kræver lovændringer flere steder
Line Barfod erkender, at flere af forslagene vil kræve lovændringer. Eksempelvis tillader Almenboligloven på nuværende tidspunkt kun kommuner, at stille krav til bygherrer om 25 procent almene boliger.
Adspurgt om, hvorvidt der er nogen signaler fra Christiansborg der peger i retning af, at disse lovændringer kommer til at finde sted svarer hun:
- Det er et spørgsmål om, hvor meget pres der kommer. Dengang vi begyndte at tale om det her med at kunne stille krav til almene boliger i lokalplaner, troede ingen jo på det.
Men er der ikke ret langt fra 25 procent til 75 procent?
- Det er der. Men hvis man ikke opstiller nogle målsætninger og nogen visioner for, hvad man gerne vil, så flytter man jo aldrig noget.
_
_
