En bestemt gruppe flygtninge har stor succes på den danske kunstscene

Flygtninge fra Eksjugoslavien har præget dansk kunst i bemærkelsesværdig grad, mener eksperter.

Det var voldsomme oplevelser, der borede sig fast i den 12-årige Vladimir Tomic’s hukommelse. Han boede i Sarajevo, året var 1992, Jugoslavien var gået i opløsning, og krigen på Balkan var brudt ud.

- Der var opstillet snigskytter, og de sendte granater ind over byen byen hele tiden, og man skulle helst holde sig indenfor, og meget af tiden var vi nede i kælderen, fortæller Vladimir Tomic.

Situationen fik Vladimir Tomic's familie til at flygte. Det blev en rejse gennem krigen, der ligesom så mange andre hændelser fra de år, brændte sig ind i hans hukommelse.

- Der var ikke andet at se end udbrændte huse. Der var dræbte mennesker på asfalten, så bussen var nødt til at køre zigzag imellem dem, fortæller han.

quote Det er faktisk bemærkelsesværdigt, at så relativt mange af den her befolkningsgruppe fra Eksjugoslavien er slået igennem i Danmark

Mette Sandbye, Professor, Københavns Universitet

I alt 20.000 flygtninge kom til Danmark fra Eksjugoslavien. Vladimir Tomic kom sammen med sin bror og sin mor. De blev indlogeret på et flydende flygtningecenter i det, der dengang var en udslidt udkant af Københavns Havn. Selv beskriver Vladimir Tomic det som en kæmpe flydende container. 

Der var indlogeret omkring 1.000 flygtninge, de havde en lille kahyt på ganske få kvadratmeter, og så var de to familier om et toilet. Her boede den lille familie i fire år. Og det hele blev dokumenteret på de videokameraer, som beboerne fik udleveret, så de kunne sende videohilsner hjem til deres familier på Balkan.

Imens begyndte Vladimir Tomic at få øjnene op for fotografi. Han blev især fascineret af fremkaldelsen af billederne i mørkekammeret. Interessen for billeder - og senere film - delte han med en gruppe venner.

Flygtningeskibet ”Flotel Europa” lå i Københavns Havn og kunne rumme omkring 1000 flygtninge.
Flygtningeskibet ”Flotel Europa” lå i Københavns Havn og kunne rumme omkring 1000 flygtninge.

Søgte på kunst og kulturuddannelser

Flere af vennerne valgte at søge ind på Filmskolen, da de afsluttede gymnasiet. Selv søgte Vladimir Tomic ind på Kunstakademiet og blev optaget. Og det var han ikke den eneste, der gjorde - det kan den daværende rektor bevidne.

- Der var ikke gået lang tid, fra jeg satte mig i stolen, før jeg bemærkede, at der var påfaldende mange studerende, hvis navne endte på noget med udtalen ”itz”. Og jeg fandt jo hurtigt ud af, at der simpelthen var tale om en hel generation af utroligt talentfulde unge mennesker, fortæller Mikkel Bogh, der i dag er direktør på Statens Museum for Kunst, men som dengang altså var leder af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Fra 2006 til 2015 var der de fleste år en eller flere eksjugoslaver blandt de dimitterende fra Kunstakademiet i København. Derudover var der de mange eksjugoslaviske kunstnere, der blev uddannet fra landets andre kunstuddannelser i samme periode. 

Og det er et markant aftryk, netop denne gruppe af tidligere flygtninge har sat på dansk kunst, forklarer Mette Sandbye, der er professor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og kunstanmelder på Weekendavisen.

- Det er faktisk bemærkelsesværdigt, at så relativt mange af den her befolkningsgruppe fra Eksjugoslavien er slået igennem i Danmark, siger hun.

Fik succes

I dag fylder deres værker godt op på den danske kunstscene.

- Man har kunne møde dem rigtig mange steder de seneste 15 år. Både i gallerier, på store udstillingssteder, solo - kunsthal Nord i Aalborg, Nicolai Kunsthal i København og på Statens Museum for Kunst, der ejer flere af deres værker, fortæller Mette Sandbye.

Og lige nu gør flere af dem klar til at udstille på en af landets fineste adresser. På Statens Museum for Kunst - hvor kurator, Tijana Miskovic, har samlet en gruppe af de mest succesfulde kunstnere med baggrund i Eksjugoslavien.

quote Det område, som jeg kommer fra, det var næsten fuldstændig etnisk udrenset. Det afspejler sig meget i mine værker

Ismar Cirkinagic

Fortiden smitter af på kunsten

Selv om ikke alle kunstværkerne handler direkte om eksjugoslavernes fortid, så er det svært at overse kunstnernes baggrund som krigsflygtninge. 

Udstillingen tæller for eksempel et kiste-byggesæt til lig fra massegrave, og tre sejl syet sammen af tøj, der har tilhørt ofre for krig og terror over hele verden, som Ismar Cirkinagic står bag. Hans familie flygtede fra Bosnien, da han var 19 år.

Ismar Cirkinagic udstiller blandt andet dette sejl lavet af tøj fra flygtninge
Ismar Cirkinagic udstiller blandt andet dette sejl lavet af tøj fra flygtninge
Foto: Casper Dalgård, TV2 Lorry

- Det område, som jeg kommer fra, det var næsten fuldstændig etnisk udrenset. Det afspejler sig meget i mine værker, specielt i mine tidlige værker er der de spor fra krigen, siger han.

Kunsten giver sammenhæng

Vladimir Tomic bidrager også til udstillingen - med et prisbelønnet videoværk baseret på netop de gamle optagelser fra flygtningeskibet.

Se traileren til Vladimir Tomics videokunstværk Flotel Europa

Han har også netop skrevet en bog med udgangspunkt i det sære flydende flygtninge-hotel i København, der blev kaldt Flotel Europa. Og det er nok ikke slut med det, for kunsten hjælper ham til at skabe en form for mening.

- Kunsten kan lave en sammenhængskraft af alle de ting, der ligesom splittede mig. Gennem kunsten laver jeg en slags kollage, der får tingene til at hænge sammen alligevel, fortæller han.

quote Vi får nogle stemmer ind i den danske kultur, som vi ellers ikke ville stifte bekendtskab med

Mikkel Bogh, Direktør Statens Museum for Kunst

Hjælper andre til at forstå

Det er ikke helt enkelt at finde svaret på, hvorfor så mange af de tidligere flygtninge fra netop Balkan fylder op på museer og gallerier i dag.

Der er både den kulturelle baggrund. For på Balkan var der allerede meget fokus på kultur i samfundet. Og så er der også det faktum, at de fik muligheden for at tage kunstuddannelser her i Danmark.

- Vi har helt klart også fået en stor støtte fra vores nye land, fastslår Vladimir Tomic og smiler.

Og så har de noget på hjerte og viljen til at give erfaringerne videre.

- De har noget, der er på spil, de har noget, som de har behov for at komme ud med. Noget man ikke kan undersøge ved hjælp af videnskab, mener Tijana Miskovic.

Erfaringer, som de færreste danskere har med sig, og derfor kan deres kunst måske også hjælpe os andre med at få større forståelse for det, de og andre flygtninge har været igennem.

- Vi får nogle stemmer ind i den danske kultur, som vi ellers ikke ville stifte bekendtskab med. Og det er på mange måder opløftende at se, at de kan bearbejde deres oplevelser gennem kunsten på en måde, så vi, der ikke har den samme tunge personlige historie, kan være med, siger Mikkel Bogh.

I sidste ende kan kunstværkerne give os danskere erfaringer, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan det kan gå så galt, som det gjorde på Balkan i starten af 1990’erne. Det håber Vladimir Tomic.

- Hvis man kan lære noget generelt fra vores værker og vores erfaring, så er det, hvad de her ekstreme strømninger kan gøre, og hvordan de kan rive et samfund i stykker, siger han.