Ekspert: Palads vækker stærke følelser, fordi den er en del af københavnernes identitet

Palads-bygningen er en del af vores fælles historie, og det er en af grundene til, at så mange har stærke følelser for bygningen.

Øjebæ eller kulturarv?

Den ikoniske Palads-biograf ved Vesterport er måske begge dele.

Flere gange har nedrivning eller ombygning været på tale, og hver gang er det blevet mødt med stor folkelig protest, der har fået bygningens ejere og københavnske politikere til at trække planerne tilbage.

I dag har den farverige bygning en helt særlig plads i københavnernes og danskernes hjerte - og selvforståelse - og derfor kan ombygninger generere så stærke følelser, fortæller Anne Katrine Harders, der er ph.d. i byudvikling og programleder ved Dansk Arkitekturcenter (DAC):

- Ikoniske bygninger som Palads er en del af historien – også den vi har om os selv og hinanden. Så det er klart, når du fjerner en del af os, så fjerner du vores identitet - det der gør os til københavnere eller danskere, siger hun til TV 2 Lorry og uddyber:

- Så når du kører forbi Palads, eller andre steder i byen, bliver du mindet om den fortælling, du har.

Torsdag blev der for tredje gang i løbet af fem år præsenteret nye bud på, hvordan fremtidens Palads kan se ud. Du kan se de tre moderne bud her.

Kulturarv må godt være grimt

Palads har knap 100 år på bagen, men har ikke altid været anerkendt som folkeligt klenodie. Men kulturarv og vores fælles historie er mere end funktion og arkitektonisk kvalitet, siger Anne Katrine Harders.

- Palads er sjov, fordi den ikke har nogen stor arkitektonisk værdi. Den var enormt udskældt i mange år, og så blev den malet i 80’erne, hvor den fik enormt meget kritik. Så det er jo interessant, at noget, vi synes var grimt og udskældt, pludselig bliver en del af vores historie.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Facebook-gruppen Bevar Palads har mere end 13.000 medlemmer.
Facebook-gruppen Bevar Palads har mere end 13.000 medlemmer.
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Anne Katrine Harders peger på, at den københavnske bydel Nordvest lige nu får en masse positiv opmærksomhed for noget, der tidligere har været set på som grimt eller ligegyldigt, men som nu pludselig bliver set som bevaringsværdigt.

- Tag til nordvest, der jo ikke har de store arkitektoniske vidundere, men mere gamle industriområder. Men der er en rå kulturarv, som vi selvfølgelig skal bevare derude.

Folkets modstand har før ændret byggeprojekter

I tilfældet med Palads-bygningen har folkets modstand spillet en stor rolle. 

I 2017 kom nedrivning første gang på tale, da grundejeren DSB Ejendomme ville rive Palads-bygningen ned for i stedet at give plads til et højhusprojekt ved Vesterport Station.

Men planerne blev droppet efter af massive protester, borgerdemonstrationer og manglende opbakning fra politikerne på Københavns Rådhus.

I 2020 prøvede man så igen, da Bjarke Ingels og arkitektgruppen BIG var ved tegnebrættet.

I marts slog ejeren fast, at man ikke vil rive den farverige biograf ned, men at den skal moderniseres.

Og det er faktisk ikke helt unormalt, forklarer  Anne Katrine Harders:

- Vi har altid hidset os op, når byen forandrer sig. Men med de sociale medier og den offentlige debat vi har, så er der flere, der kommer på bordet. Men det er helt klart, at vi kerer os vildt meget om byen, siger hun.

Hun peger på flere andre eksempler, hvor folkelig modstand har ændret byggeprojekter i byen.

- Se det oprindelige projekt på Amager Fælled, og den måde Ørestad skulle have udviklet sig på, det havde jo været en lov siden 1990erne, som de politiske partier på rådhuset måtte lave om. Og se bare på Lynetteholm nu, siger hun.

TV 2 Lorry har tidligere dækket, hvordan det brune værtshus Café Fuglereden, der ligger mellem Frederikssundsvej og Provstevej, fik de lokale på barrikaderne. Her kom det frem, at bygningens ejer ønskede at rive hjørnebygningen på Frederikssundsvej 70 ned for i stedet at bygge 40 ungdomsboliger.

Men den beslutning mødte hurtigt modstand i nærområdet, hvor værtshuset viste sig at være både mere elsket og ønsket, end man kunne forestille sig.

Det blev til både underskriftindsamling og en decideret nabokampagne i Facebookgruppen ”Bevar Fuglereden”.

I september i år blev skæbnen for det brune værtshus endelig afgjort, da bygningens ejer Jørgen Petersen meddelte, at han har opgivet at nedrive hjørneejendommen.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Hugo Helmig

Hugo Helmig er død

Uffe Weng - Ritzau Scanpix

Ikonisk grillbar sat til salg efter 42 år - derfor takker ejerne af

tffuyu9hy

playFørst fandt de en lårbensknogle, så en kæbe: Mose-offer fra oldtiden gravet op i Nordsjælland

20190128-152411-7-4499x2529ma

Nu begynder milliondyr restaurering af fugtplaget børsbygning


København


Forsiden lige nu

Se flere