Ekspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

Lynetteholm kan først sikre København mod stormflod, når der bliver bygget en dokport mellem Lynetteholm og Nordhavn, og sådan en indgår ikke i det nuværende projekt. Kommunen forventer først at anlægge den om 15-20 år.

Det helt store argument for at anlægge Lynetteholm er, at den kunstige halvø skal klimasikre København, så landets hovedstad ikke risikerer at blive oversvømmet af en stormflod.

Men Lynetteholm vil i sig selv ikke sikre mod truende vandmasser. En stormflodssikring vil kræve en yderligere tilbygning i form af enten en sluse eller en dokport på tværs af den nordlige indsejling til Københavns Havn, og sådan en er ikke inkluderet i de nuværende planer om Lynetteholm.

quote Det svarer lidt til, at man forsøger at sikre sin kystnære flade grund med et dige hele vejen rundt, og så lader man havelågen stå åben, og så skal grunden nok blive oversvømmet alligevel

Jacob Woge Nielsen, DMI

Derfor vurderer en af landets fremmeste eksperter på området, oceanograf ved DMI Jacob Woge Nielsen, at man som planerne står nu, ikke kan kalde Lynetteholm for en sikring mod stormflod.

- Det mener jeg ikke, at man kan, altså anlægget af en halvø nord for Refshaleøen i sig selv giver ikke en sikring mod stormflod i Københavns havn, siger Jacob Woge Nielsen.

Årsagen til, at det ikke vil virke mod en stormflod, er at det foreløbigt er planen, at efterlade selve havneåbningen åben. Der vil dermed være en strækning på 267 meter fra Lynetteholm til Nordhavn, hvor vandet fortsat vil kunne strømme ind i København.

- Det svarer lidt til, at man forsøger at sikre sin kystnære flade grund med et dige hele vejen rundt, og så lader man havelågen stå åben, og så skal grunden nok blive oversvømmet alligevel. Man skal have lukket helt af, før det rigtigt batter, siger Jacob Woge Nielsen.

Vil først bygge klimasikring om 20 år

Ifølge tidsplanerne for anlæggelsen af Lynetteholm skal perimeteren, altså halvøens ydre dele af spunsvægge og stenopbygning, være færdig inden udgangen af 2023. Derfra vil der i princippet kunne anlægges en dokport, der i tilfælde af stormfuldt vejr med truende vandmasser, vil kunne sikre København mod stormflod fra nord.

Men i Lynetteholms miljøkonsekvensrapport, der danner grundlag for den anlægslov folketingspolitikerne lige nu behandler, står der, at selve stormflodssikringen af København er en kommunal opgave, som endnu ikke er vedtaget, og som først vil blive anlagt langt ude i fremtiden.

quote Den praktiske udførelse af projektet afslører jo, at Lynetteholm ikke er tænkt ind i en planramme der hedder stormflodssikring

Gorm Anker Gunnarsen, Enhedslisten

"Projektet forventes tidligst realiseret om 15 – 20 år, og vil til den tid kunne etableres i tilknytning til Lynetteholm," står der i Lynetteholms miljøkonsekvensrapport.

Dokporten er derfor heller ikke nævnt i det udkast til en anlægslov, som forventes vedtaget i løbet af foråret.

Det er Københavns Kommune og staten, der sammen vil anlægge Lynetteholm. Selvom dokporten endnu ikke fremgår af planerne, så fastholder begge, at den naturligvis vil blive lavet.

- Dokporten er ved at blive undersøgt, og selvfølgelig skal man også lave en dokport, det er jo ligesom en forudsætning for klimasikringen, men man kan ikke lave dokporten førend øen er der, det svarer lidt til at bygge en dør uden at have et hus at sætte det i, siger transportminister Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

- Nu laver vi Lynetteholm først, det er ligesom selve bygningen, og så sætter vi døren i bagefter, og hvornår det så sker, det er jo ikke det, vi tager beslutning om nu, siger politisk ordfører for socialdemokraterne på Københavns Rådhus, Jonas Bjørn Jensen.

Christianshavn er et af de steder i København, der er mest udsat, hvis der skulle komme en stormflod fra nord. Oversvømmelser ramte flere steder under stormen Bodil i 2013, hvor vandstanden nåede 1,68 over normalen.

Derfor er Christianshavns Lokaludvalg på barrikaderne for at få klimasikringen gennemført i en fart.

- Det er ikke rettidig omhu, hvis man ikke går i gang med klimasikringen her og nu, og derfor er vi temmelig fortørnede over, at klimasikringen med Lynetteholm er skudt til hjørne, siger Frode Neergaard, der er medlem af lokaludvalgets Lynetteholmsudvalg.

- Lige så snart perimeteren er lavet rundt om Lynetteholm, så må man i gang med at lave den dokport. Det kan kun gå for langsomt, så det skal simpelthen ske nu og her, siger Frode Neergaard.

Er Lynetteholm klimasikring eller arealudvikling?

Blandt Lynetteholms modstandere er der kun hovedrysten til overs for, at man ikke allerede nu inkluderer selve det stormflodssikrende element i anlægget. Kritikerne mener, at det udstiller Lynetteholms reelle formål.

- Den praktiske udførelse af projektet afslører jo, at Lynetteholm ikke er tænkt ind i en planramme, der hedder stormflodssikring. Det er et projekt, der handler om arealudvikling, og så har man blot knyttet en masse klimaretorik til projektet, for at få det til at lyde godt og gøre det populært, siger Gorm Anker Gunnarsen, der sidder i Københavns borgerrepræsentation for Enhedslisten.

- Hvis man skal sige noget, der er populært nu om dage, og man skal få det til at lyde som en absolut bydende nødvendighed, så skal man sige klimasikring. Hvis man siger arealudvikling, så er det ikke på samme måde en bydende nødvendighed, siger Gorm Anker Gunnarsen.

Rambøll har for Københavns Kommune analyseret mulige portløsninger i kronløbet, der altså skal kunne sætte prop i havnen i tilfælde af stormflod, og dermed sikre mod oversvømmelser. I en rapport fra 2019 anbefaler Rambøll, at man anlægger enten en skydeport eller en vippeport mellem Lynetteholm og Nordhavn.

Løbet mellem Nordhavn og Lynetteholm skal indsnævres før man kan lukke det med en port. En vippeport kan være 120 meter bred, mens en skydeport kan anlægges i en bredde af 80 meter.
Løbet mellem Nordhavn og Lynetteholm skal indsnævres før man kan lukke det med en port. En vippeport kan være 120 meter bred, mens en skydeport kan anlægges i en bredde af 80 meter.
Foto: Screendump: Portløsninger i Kronløbet, Rambøll 2019

En skydeport fungerer lidt ligesom en skydedør og er som udgangspunkt kørt ind i Lynetteholm, og skydeporten kan så styres ud i kronløbet, når der kommer kraftig storm.

Vippeporten vil derimod normalt ligge på havbunden, og når en stormflod truer, vil man ved at fylde porten med luft kunne vippe den op, så den blokerer for vandgennemstrømningen.

Rambøll forslår at der anlægges en vippeport i kronløbet mellem Lynetteholm og Nordhavn. Den ligger som udgangspunkt på havnebunden, men når en stormflod truer, kan den hæves ved at fylde den med luft.
Rambøll forslår at der anlægges en vippeport i kronløbet mellem Lynetteholm og Nordhavn. Den ligger som udgangspunkt på havnebunden, men når en stormflod truer, kan den hæves ved at fylde den med luft.
Foto: Screendump: Portløsninger i Kronløbet, Rambøll 2019

Lynetteholm bliver hastet igennem med argumentet om at klimasikringen skal ske hurtigt

På trods af de lange udsigter til en klimasikring, så har netop argumentet om klimasikring vejet højt blandt Lynetteholms tilhængere.

- Det vigtigste omkring Lynetteholm, det er sikre København mod oversvømmelse, altså at lave et værn mod klimaforandringerne, sagde Transportminister Benny Engelbrecht til TV 2 Lorry for bare en måned siden, da der rejste sig en kritik af, at Lynetteholm blev hastet igennem uden at undersøge alternative løsninger.

- Vi skal i gang, for ellers så ender vi med, at vi skal gå rundt i gummistøvler i landets hovedstad, at byen bliver oversvømmet, og derfor skal vi i gang med selve anlægget, det kan vi ikke vente med, det skal vi have sat gang i nu, fortsatte Benny Engelbrecht dengang.

Selvom den klimasikrende del af Lynetteholmsprojektet altså først skal anlægges mange år efter perimeteren er færdigbygget, så fastholder transportministeren, at det haster at komme i gang med Lynetteholm.

Hvorfor har i så travlt med at anlægge Lynetteholm, hvis der skal gå 15-20 år før i begynder at lave lukkeløsningen? 

- Man kan jo sige det omvendt, at hvis vi ikke begynder at anlægge Lynetteholm nu, så vil der jo gå endnu længere tid, før vi kan klimasikre, siger Benny Engelbrecht.

- Men det gør da indtryk på mig, at DMI gør opmærksom på, at dokporten potentielt måske skal fremrykkes, for det er selvfølgelig relevant, og det understreger sådan set også bare, at klimaforandringer virkelig er et problem, og at vi derfor har brug for Lynetteholm.

Hvorfor ikke anlægge dokporten så snart perimeteren er færdig? 

- Der er nogle tekniske udfordringer i forhold til, at man skal have nogle fysiske ting at montere det på, altså man skal være lidt fremskreden med anlægget af Lynetteholm, før det kan lade sig gøre. Men jeg vil trygt overlade det, til de der har ansvaret for at finde de tekniske løsninger, og hvis det er sådan, at man kan fremrykke det, så synes jeg, at man skal gøre det, siger Benny Engelbrecht og bliver bakket op af sin socialdemokratiske kollega fra Københavns Borgerrepræsentation.

- Næste skridt er selvfølgelig at kigge på, hvornår det er hensigtsmæssigt at lave den dokport, og jeg synes, at vi skal lave den dokport lige så snart det giver mening, siger Jonas Bjørn Jensen.


Lynetteholm kan forsinke stormflod, men ikke afværge den

5. December 2013 skete det, som alle frygter, og som Lynetteholm skal kunne sikre imod, når dokporten på et tidspunkt engang bliver bygget. Stormen Bodil pressede store mængder vand ind i Københavns havn, og oversvømmede broer, gader og huse, da vandet nåede 1,68 meter over normal vandstand.

Siden da er normalvandstanden gradvist steget på grund af klimaforandringerne, og det vil den fortsætte med i de kommende år. I løbet af de næste 30 år forventes vandstanden at stige med 30 centimeter, og frem mod år 2100 er forudsigelserne på mellem 70 og 100 centimeter.

quote De værste stormfloder, det er dem, der varer i lang tid, og giver man tid nok, så trænger vandet altså ind

Jacob Woge Nielsen, DMI

Vandstandsstigningerne øger løbende sandsynligheden for endnu en stormflod ala Bodil, og det er, ifølge Jacob Woge Nielsen fra DMI, derfor udelukkende et spørgsmål om tid, før vi ser noget lignende igen.

- Det er forholdsvist sikkert, at vi vil få sådan en stormflod på et eller andet tidspunkt, spørgsmålet er mere, hvornår det vil ske, og hvor længe det vil vare, men det vil ske på et eller andet tidspunkt, siger Jacob Woge Nielsen.

Når en storm fra nord presser sig ned igennem Kattegat og ned i Øresund, så hober vandmængderne i Københavns Havn sig op, og selv uden dokporten, så kan Lynetteholmshalvøen måske få en effekt på stormfloden. Men er stormfloden langvarig ligesom Bodil, så vil resultatet i sidste ende alligevel være den samme.

- De værste stormfloder, det er dem, der varer i lang tid, og giver man tid nok, så trænger vandet altså ind. Lynetteholm kan give en vis forsinkelse af, hvornår højvandet indtræder inde i havnen, men det giver ikke en udeblivelse af et højvande. Den højeste vandstand vil alligevel indtræffe, siger Jacob Woge Nielsen fra DMI.

Før ideen om Lynetteholm opstod, var det planen, at København skulle stormflodssikres med diger og sluser eller dokporte. Analyser har dog hele tiden vist, at det haster mere at få stormflodssikret i Københavns sydlige havneende, da risikoen for stormflod herfra er størst.