Lokalpolitiker vil tage højresvingsulykker op på udvalgsmøde

En kørelærer mener, at fremtidig ulykker kan undgås ved at efteruddanne bilister.

For tredje gang på halvanden uge, oplevede Københavnsområdet onsdag aften en grim højresvingsulykke. I to af tilfældene med dødelig udgang.

En 70-årig kvindelig fodgænger mistede sent onsdag livet på hjørnet af Frederikssundsvej i Brønshøj.

Og blot 150 meter derfra blev en 10-årig dreng på cykel kørt ned forrige mandag. Heller ikke hans liv stod til at redde.

Efter de to dødsulykker i Brønshøj har Christoffer Rosenkrands, der sidder i områdets lokaludvalg, opfordret beboerne på facebook til at dele deres oplevelser med farlige situationer i trafikken.

Og dem er der tilsyneladende alt for mange af.

- På ganske få timer efter at jeg lavede opslaget, har jeg fået over 100 likes og 85 kommentarer. Så folk opfatter det som et generelt problem, at der bliver kørt for stærkt, siger Christoffer Rosenkrands til TV 2 Lorry.

Vil løse problemer på udvalgsmøde

Nu vil Christoffer Rosenkrands tage de farlige højresving op til debat på Brønshøj Husum Lokaludvalgs næste møde i august.

Her håber han, at man kan finde bedre løsninger for trafikken på Frederiksundsvej.

- Man kunne jo forestille sig, at der havde været højresving forbudt på Holts Plads, hvor dødsfaldet med den 70-årige kvinde skete. Men på mødet i august må vi jo se på alle de forslag, der er kommet fra mit facebook-opslag, så vi kan løse de trafikale situationer, siger Christoffer Rosenkrands.

\n      

En der er tæt på trafikken i Brønshøj er kørelærer Emre Secilmis. Han arbejder på køreskolen TopGear-Trafik, der ligger få kilometer fra, hvor ulykken onsdag aften skete.

Ifølge ham kunne mange ulykker være undgået, hvis bilister blev bedre til at orientere sig.

- Vi har en masse elever, der består og får deres kørekort, men når de kommer ud i trafikken, så glemmer de alt om orientering ved førerspejl, sidespejl og dreje hovedet for at orientere sig, siger han til TV 2 Lorry.

Især bilister der har haft kørekortet længe bliver dårligere til at orientere sig, mener kørelæreren.

Efteruddannelse god idé

I løbet af de sidste fem år er 237 cyklister i TV 2 Lorrys sendeområde kommet alvorligt til skade eller blevet dræbt i en højresvingsulykke.

Ulykker som den onsdag aften med den kvindelige fodgænger bliver dog ikke kategoriseret som en højresvingsulykke.

Emre Secilmis mener, at mange fremtidige ulykker vil kunne undgås, hvis man efteruddanner bilister.

- Efter hvert femte år så skal man ind en enkelt dag eller to og få genopfrisket nogle af de vigtige ting, siger kørelæreren.

Forslaget får en positiv modtagelse på Christiansborg. Fra Socialdemokratiets færdselsordfører, Tanja Larsson, lyder det, at man er villig til at se på, hvad der kan lade sig gøre.

Også hos Enhedslisten mener man, at foreslaget lyder interessant.

- Som udgangspunkt synes jeg, det er en rigtig god ide. For mig handler det kun om, hvad indholdet skal være, og hvor tit det skal foregå. Hver femte år synes jeg er lige i overkanten. Jeg er mest tilhænger af, at man gør det i forbindelse med den kørekortsfornyelse, der alligevel skal finde sted nu efter hver 15. år. Der synes jeg, det ville være passende, siger trafikordfører Henning Hyllested til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik