Efter massiv kritik: Planer om en søpark midt i København skrinlægges

Politikerne i København og på Frederiksberg vil ikke foretage store ændringer af Sankt Jørgens Sø, når der skal skybrudssikres.

Sådan her kommer Sankt Jørgens sø alligevel ikke til at se ud i fremtiden. Foto: Rambøll for Københavns Kommune

Planerne om at omdanne Sankt Jørgens Sø til en ny park i forbindelse med skybrudssikring er lagt på hylden.

Læs også Søerne skal redde København fra vandmasser: Her er scenarierne

Det har politikerne i København og på Frederiksberg besluttet efter anbefaling fra forvaltningerne i de to kommuner som følge af mange bekymrede høringssvar fra borgere, lokaludvalg og interesseorganisationer, der har været imod at etablere en søpark.

- Når vi skybrudssikrer København, skal vi som udgangspunkt lave løsninger, der samtidig giver københavnerne nye grønne byrum, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Men Søerne har med god grund en helt særlig plads i mange københavneres hjerter, og derfor har der været store følelser på spil, når talen er faldet på gennemgribende ændringer af Sankt Jørgens Sø med etableringen af en park. De mange bekymringer, skal vi selvfølgelig lytte til.

Søerne i København

Da København er anlagt et sted, hvor der ikke fandtes større søer eller vandløb, som kunne forsyne byen med drikkevand, blev der ret tidligt foretaget en række jordarbejder for at få ført vand ind til byen.

 

Sortedams Sø, Peblinge Sø og senere Sankt Jørgens Sø blev et resultat af behovet for godt ferskvand. Desuden var der brug for vand til byens voldgrave. 

 

Søerne blev fredet i 1966 blandt andet på baggrund af meget stor folkelig modstand mod en ny motorvej, den såkaldte Søring, som ville have ændret søernes udseende og rekreative funktion markant. Fredningen fastlægger, at Københavns Kommune er forpligtet til ”at bevare søarealerne som sådanne og at bevare landarealerne som grønne områder og holde dem som sådanne”.

 

En fredning efter naturbeskyttelsesloven er permanent, den varer evigt, og kan kun ændres hvis der gennemføres en ny fredning. En ny fredning skal gennemføres og besluttes af fredningsnævnet og er en langvarig proces, som tager år at gennemføre.

 

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Se mere

Én ting er dog sikkert: Sankt Jørgens Sø skal bruges som en del af skybrudssikringen af store dele af Vesterbro, Nørrebro og Frederiksberg Øst i hovedstaden, hvad enten københavnerne og frederiksbergborgerne vil det eller ej.

Tre scenarier for et skybrudsprojekt har været sendt i høring.

Den beslutning, der mandag blev vedtaget, betyder yderligere undersøgelser og miljøvurderinger af en hovedløsning, hvor søernes udformning i høj grad bibeholdes som i dag - modsat de to øvrige forslag.

Artiklen fortsætter efter videoen...

04:28

Indslag fra januar 2019: Vi dykker ned i den kritik, der nu regner ned over et prestigefyldt skybrudssikrings-projekt i Sct. Jørgens Sø i København.

Luk video

Park droppes - men vandstand sænkes

Det er planen, at vandstanden i søen sænkes med op imod 45 centimeter, så der kan tilbageholdes op til 63.000 kubikmeter vand.

Vandet skal ledes til søerne ved hjælp af en pumpestation i hjørnet ved Åboulevard. Denne løsning vurderes at kunne foretages inden for den gældende fredning, men vil dog kræve en dispensation.

De mange bekymringer, skal vi selvfølgelig lytte til

Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester Københavns Kommune

På trods af at Ninna Hedeager Olsen med beslutningen lytter til borgernes bekymringer, ærger hun sig alligevel lidt, kan man læse i møderefaretet fra afstemningen i teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune.

"Partiet finder, at det ærgerligt, at der ikke er opbakning til at skabe nye rekreative områder i byen", lyder det i en protokolbemærkning fra Enhedslisten.

De tre søer Peblinge Sø, Sortedam Dossering og Sankt Jørgens Sø blev alle fredet i 1966 for at bevare søarealerne. Derfor vil et skybrudsprojekt kræve enten dispensation fra den eksisterende fredning eller en ophævelse af den fredning, som allerede er.

Ny alternativ løsning

Borgmester på Frederiksberg Simon Aggesen (C) glæder sig også over den grundige dialog med hovedstadens borgere, som har ført til det aktuelle forslag.

- Jeg er meget tilfreds med, anbefalingen om at tage de to første forslag af bordet, og der nu arbejdes videre med den overfladeløsning, der griber mindst ind i det eksisterende miljø, flora og fauna omkring Skt. Jørgens Sø og Svineryggen. Samtidig er det fint, at vi også får en alternativ løsning med i den videre politiske behandling i form af en tunnel, siger Aggesen.

Læs også Massiv kritik af skybrudsprojekt: Sankt Jørgen Sø er en fredet perle

Borgmesteren henviser til en alternativ løsning, som forvaltningerne har introduceret, hvor skybrudsvandet ledes bort i en underjordisk tunnel. Den løsning er 300 millioner kroner dyrere at etablere og vil kræve, at man etablerer en skakt ved søerne og et teknikhus ved havnen for enden af Bernstorffsgade.

Samtlige 11 medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, pånær Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti, stemte for forvaltningernes anbefaling af hovedløsning og alternativ løsning.

Det fremgår af mødereferatet fra afstemningen i udvalget.

Læs også Badesø midt i København møder modstand

Finn Rudaizky forslog i stedet, at den alternative løsning blev hovedløsning, men blev nedstemt med 10 stemmer mod én.

"Partiet finder det kortsigtet, uhensigtsmæssigt og ikke bæredygtigt hverken økonomisk eller biologisk at vælge scenarie 3, som potentielt ved skybrud vil sende forurenet vand ud i en ren sø med fin biologisk værdi og høj biodiversitet. Et natur- og kulturhistorisk rekreativt fristed vil gå tabt. Der er en grund til, at søen er fredet. Det vil være i fare for at blive omdannet til et mudderhul, hvis der ledes forurenet overfladevand til søen", lyder det i en protokolbemærkning fra Dansk Folkeparti.

I By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune besluttede et flertal at ligestille de to scenarier i det videre arbejde med udvikling af en skybrudsløsning for Sankt Jørgens Sø.

Politikerne i København og Frederiksberg træffer beslutning om en endelige løsning i 2022.

Massiv modstand

Planerne for en søpark ved Sankt Jørgens Sø blev i januar mødt med store protester fra mange sider. Søens natur og kulturhistorie er simpelthen for dyrebar, lød kritikken.

Den kom blandt andet fra beboerne omkring søerne, der samlede sig i et fællesskab for at gå samlet til angreb på kommunernes planer.

- Sankt Jørgens Sø er et åndehul. Et naturhistorisk rekreativt fristed. Der er en grund til, at det er fredet. Derfor skal det ikke omdannes til et mudderhul. Det føles nærmest som om, det er kommunerne mod borgerne, sagde en af beboerne, Bonnie Mürsch, til TV 2 Lorry.

Læs også Historiske søer: Fra voldgrav til drikkevand med skildpadder

Men det var ikke kun beboere, som var utilfredse med kommunernes skybrudsplaner.

TV 2 Lorry fik indsigt i 8 indsigelser fra lokaludvalg, organisationer og foreninger, som alle forholdt sig særdeles kritisk overfor projektet i Sankt Jørgens Sø.

- Søerne giver København en kvalitet, som vi skal værne om. Det forpligter os til at finde løsninger på skybrudsudfordringerne, som ikke ødelægger den kvalitet, skrev formanden for Danmarks Naturfredningsforening i København, Ole Damgaard.

En, to eller ingen søpark

I 2016 afsatte afsatte man 400 millioner kroner i Københavns Kommune til nye klimaprojekter, der skal sikre borgerne mod oversvømmelser, hvoraf planerne for Sankt Jørgens Sø er et af dem.

Frederiksberg og Københavns Kommuner har aftalt, at byerne skal være skybrudssikret i 2036. 

Herunder kan du se de tre skitseret scenarier for Sankt Jørgens Sø, som blev sendt i høring hvor de to første nu er blevet skrinlagt og den sidste skal yderligere undersøges og miljøvurderes.

Scenarie 1

  Foto: Københavns Kommune

Her bruges kun den ene af Sankt Jørgens to søer ved at sænke vandstanden og grave ud i søen. På den måde løber regnvandet automatisk til, når der er skybrud. Der vil være forskellige rør, som fører vandet til søerne, men ændringen af søbrinken vil blive det mest omfattende.

Den største ændring bliver, at man som led i skybrudssikringen formindsker søens areal og derved får mulighed for at skabe et nyt rekreativt byrum langs bredden. 

 

Foto: Københavns Kommune

Det rekreative område vil blive oversvømmet ved skybrud, for herefter at kunne bruges igen.

Scenarie 2

  Foto: Københavns Kommune

Ved det andet scenarie bliver begge søer inddraget (se billede), og endnu et stykke indlemmes til rekreativt område. 

  Foto: Københavns Kommune

Scenarie 3

 

Foto: Københavns Kommune

I dette scenarie bibeholdes søernes udformning i høj grad som i dag. Her sænker man blot vandstanden i både den nordlige og sydlige sø med under en meter, mens der samtidig etableres en pumpestation tæt ved Gyldenløvesgade og på kanten af søbredden.

 

Foto: Københavns Kommune

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik