Kan bestyrelsen i en almennyttig boligforening udbetale byggehonorar til bestyrelsen, selvom det byggeprojekt, honoraret er udbetalt for, aldrig bliver til noget?
Sagt med andre ord: Skal bestyrelsen kunne få penge for byggeprojekter, de sætter i gang, selvom projekterne viser sig ikke at være realistiske at gennemføre?
Det spørgsmål vil Københavns kommune nu have Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at vurdere. Det sker efter en længerevarende polemik om byggehonorarer i den almennyttige boligforening Bo-Vita.
I et svar til et medlem af Teknik- og Miljøudvalget skriver kommunen:
"For at sikre fuldstændig klarhed for rammerne for bestyrelseshonorar i forbindelse med nybyggeri og større renoveringssager, hvor sagerne ikke er gennemførte, vil forvaltningen bede Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at afklare rammerne."
Professor: Godt med afklaring
Ifølge Bent Greve, Professor i samfundsfag på RUC, er det relevant at få afklaret, om der skal kunne udbetales byggehonorarer for projekter, der har vist sig at være umulige at gennemføre.
- Logisk set vil man ikke skulle have honorarer, hvis ting ikke bliver gennemført, for så er arbejdet jo ikke gennemført. Omvendt kan man godt sige, at man nogle gange opdager undervejs i processen, at et projekt bliver for dyrt, for dårligt eller noget andet, og så stopper man det. Så kan der godt have været et stykke arbejde, man skal have honorar for, siger Bent Greve.
Bo-Vitas bestyrelsesformand Jan Hyttel mener, at bestyrelser skal have honorar for alle projekter, også selvom de viser sig ikke at være realistiske.
- Det forholder præcis som i alle andre sager, at vi får byggehonorar for det arbejde, vi udfører, siger han.
Jan Hyttel forklarer, at honorarerne bliver udbetalt i tre rater: Rate A, B og C. Honorarerne bliver udbetalt efter, hvor langt byggeriet er nået i processen.
- I nogle sager er der udbetalt efter skema A - i nogle skema B. Der er ikke udbetalt efter skema C i nogen af sagerne, for de er jo ikke færdiggjort, siger han og fortsætter:
- Vi har jo lavet det, vi skal, frem til skema A og B. Det arbejde har vi jo udført.
Strid om byggehonorarer
Brevet fra Københavns Kommune er et et svar til socialdemokraten Niels Bjerrum, som indtil sidste år var medlem af Teknik-og Miljøudvalget. Han har nu orlov.
Niels Bjerrum bad, på vegne af en borger, forvaltningen om at redegøre for, hvor mange penge Bo-Vita (det tidligere Lejerbo København, red.) har fået i byggesagshonorar de sidste ti år.
Borgerens henvendelse til kommunen kom i kølvandet på en artikelserie i netmediet Ejendomswatch, som kunne fortælle, at netop byggehonorarerne skabte ballade i Bo-Vitas bestyrelse.
Hvis nogen virkelig seriøst tror, at vi i et almennyttigt boligselskab sætter arbejde i gang bare for at få et byggesagshonorar, så er det fuldstændig forfejlet
Bestyrelsen nedsatte formand Jan Hyttels andel af byggehonoraret fra 50 procent til 25 procent. Det førte til en strid, der endte med en dramatisk mistillidsafstemning, som Jan Hyttel vandt. Derfter måtte de oprørske bestyrelsesmedlemmer afgå, og formand Jan Hyttels andel af byggehonorarerne blev igen sat op til 50 procent.
Formandsposten i Bo–Vita er ikke et rigtigt fuldtidsjob. 74-årige Jan Hyttel er pensionist og bor i en af foreningens ejendomme, hvor han er lokalformand. Han er valgt som formand af repræsentantskabet, som består af frivillige lejere fra alle Bo-Vitas lokalafdelinger. Sidste år gav formandsposten ham sammenlagt 304.000 kroner, hvor mere end halvdelen var byggehonorarer.
Uhensigtsmæssige incitamenter
Bent Greve og flere andre eksperter har flere gange kritiseret incitamentsstrukturen i de omdiskuterede byggehonorarer. De bliver udbetalt som en andel af den samlede byggesum. Det vil sige: Jo mere der bliver bygget - jo mere tjener bestyrelsen og altså især formand Jan Hyttel.
- Det giver et incitament til at sætte byggeprojekter igang, uanset om de er rentable eller ikke rentable. Det bliver interessant at sætte nye ting igang, fordi man selv får en ekstra betaling for det, siger Bent Greve.
Bo-Vitas bestyrelsesformand afviser kritikken af honorarerne:
- Hvis nogen virkelig seriøst tror, at vi i et almennyttigt boligselskab sætter arbejde i gang bare for at få et byggesagshonorar, så er det fuldstændig forfejlet, siger Jan Hyttel.
Fast aflønning
Københavns kommunes opgørelse viser, at Bo-Vita (red. tidligere Lejerbo København) har udbetalt 1.754.000 kroner i byggehonorarer de sidste ti år. Professor Bent Greve mener, at det vil være klogere at give formanden en fast betaling.
- Det ville være bedre at have en fast aflønning af bestyrelser, hvor man sagde, at vi har en vurdering af, at det her arbejde har sådan et arbejdsomfang og tidsomgang, så det honorerer vi på den og den måde. Så får man afkoblet betalingen til bestyrelsen fra, hvor mange byggesager, der rent faktisk foregår, siger Bent Greve.
Jan Hyttel har ikke på stående fod et overblik over, hvor stor en andel af hans byggehonorar, der kommer fra projekter, der ikke er blevet til noget.
- Det har jeg ikke tal på. Men du skal bare huske på: Det er jo arbejde, som er udført. At det så ikke er blevet til noget, gør jo ikke arbejdet mindre. Så vi har fået det beløb, der er afsat i budgettet.
Spørgsmålet fra Københavns Kommune til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bliver indsendt en af de nærmeste dage.
