"Du kan blive udsat for voldtægt af din kæreste eller ægtemand"

Da Maria bliver voldtaget, siger hun ikke nej. Men hun siger heller ikke ja.

Og manden, der voldtager hende, er en, hun kender. 

Selv om Maria er en fiktiv karakter i Johanne Billes nye roman 'Når man forlader mig', er den voldtægt, hun udsættes for, ikke mindre reel. 

Det er nemlig den slags voldtægter, der sker hele tiden, mener Johanne Bille. 

Det er det, hun vil skildre.

- Voldtægt er også, at man fryser i øjeblikket og hverken får sagt fra eller til. Og det sker for rigtig mange, der bliver voldtaget. Og den type voldtægt vil jeg gerne vise, fordi jeg tror, det er vigtigt, at vi lærer at forstå den voldtægt, siger den 28-årige forfatter Johanne Bille.

- Vi skal væk fra den idé om, at en voldtægtsforbryder er en mand, der hopper ud af en busk og springer på dig. Voldtægt er noget, der er imellem os.

Vi skal forstå, hvordan voldtægt føles

Johanne Bille kæmper for, at der sker færre voldtægter. Det er derfor, hun har skrevet bogen 'Når mænd forlader mig', der er udkommet for nyligt.

Hun mener, at vi, for at blive bedre til at passe på hinanden, skal forstå, hvordan det føles for offeret at blive voldtaget. Forstå overgrebets natur og det at miste ejerskabet over sin krop.

- Jeg tror på, at romaner har en ret unik evne til at få os til at føle noget. Det er det, litteratur kan. Og jeg tror, det er vigtigt, at man, hvis man ikke er blevet voldtaget, får mulighed for at forstå, hvordan det kan føles at blive voldtaget, siger Johanne Bille. 

Selv om bogen er ren fiktion, har Johanne Bille skrevet den med udgangspunkt i nogle af de følelser, hun selv havde, da hun blev voldtaget.

- Noget, jeg i hvert fald selv oplevede, var, at der sker en degradering af ens egen vilje og af ens egen krop, som kan være vanvittig ubehagelig. Og som gør, at man bliver løsrevet fra sig selv, forklarer hun.

- Voldtægten var den ultimative grænseoverskridelse. Så jeg oplevede den som en kulmination på et liv, hvor jeg har været kvinde i et samfund, der er præget af grænseoverskridende adfærd, siger hun. 

Det handler om at være ung kvinde i København

Johanne Bille havde egentligt tænkt sig at skrive en roman om at være ung kvinde i København. Om mænd og kvinder og om at forelske sig.

Men med hendes egne ord "maste" samtykke og overgreb sig ind i manuskriptet.

Overgreb - i form af voldtægt, men også de mere subtile af slagsen - er nemlig en del af vores liv og samfund, mener hun:

- Det er en roman om at leve i en mandsdomineret verden. Om hvad det vil sige at være ung kvinde i København. Med alle de grænseoverskridelser, der hører med til det. At blive taget på røven, kysset eller få dickpics mod sin vilje.

Og netop dét er bogens - og Johanne Billes - ærinde. At vise alle de ting, voldtægt kan være. Og at alle de små grænseoverskridelser i sidste ende kan muliggøre voldtægt.

Fordi det at tage nogen på røven, efter Johanne Billes mening, er en del af en kultur, hvor kvinders kroppe bliver degraderet.

- Voldtægt er at tage nogen mod deres vilje. At tage nogen uden deres samtykke. Og det er en ret vigtig ting. At voldtægt nu også er at tage nogen uden samtykke, understreger hun.

- Og i den forstand - der er stor forskel på alle mulige andre måder - er der derfor ikke så stor forskel på at voldtage nogen og så at tage dem på røven mod deres vilje. For begge steder siger du: "Mine lyster og mit behov er mere værd end dit". Og dét er en stor forbrydelse.

Fejlagtige forestillinger om voldtægt blandt unge

Den samtykkebaserede voldtægtslovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2021, slår fast, at det er voldtægt - og dermed strafbart - at have samleje med en person, der ikke samtykker.

Alligevel hersker der stadig en del opfattelser af voldtægt, der går imod denne definition.

En undersøgelse fra Aarhus Universitet og Det Kriminalpræventive Råd konkluderede for nyligt, at der blandt unge florerer "stærkt stereotype og fejlagtige forestillinger" om voldtægt.

Undersøgelsen viser eksempelvis, at hver femte unge mener, at en kvinde ikke kan anklage en mand for voldtægt, hvis ikke hun har sagt tydeligt nej.

Videre viser den, at mere end hver 10. mener, at det ikke er voldtægt at presse sin partner til sex.

Kriminolog og lektor Sarah van Mastrigt fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen, mener, at de fejlagtige forestillinger potentielt kan betyde flere seksuelle overgreb.

- Der er en betydelig gruppe af især yngre mænd, der har meget problematiske holdninger til voldtægt. Vi ved fra international forskning, at mænd der har disse holdninger, har større risiko for at begå seksuelle overgreb. Vores resultater peger derfor på et reelt behov for oplysning og mytepunktering, hvis vi skal mindske antallet af overgreb, udtaler hun blandt andet i undersøgelsen fra december 2021. 

Lektoren understreger desuden, at det i sidste instans kan betyde, at færre griber ind, hvis de er vidner til situationer, der kan udvikle sig til voldtægt.

Hos Det Kriminalpræventive Råd har man i stigende grad fokus på, at de unge kan hjælpe med at passe på hinanden og dermed forebygge overgreb, skriver man i forbindelse med undersøgelsens offentliggørelse:

- Undersøgelsen viser, at langt de fleste unge gerne vil gribe ind, men de ved ikke, hvordan de skal gøre det. De unge er en ressource, som vi i øjeblikket ikke får sat i spil. Vi bør klæde unge på til at handle, når de ser situationer, der kan udvikle sig til seksuelle overgreb,  udtaler analytiker Jonas Mannov fra Det Kriminalpræventive Råd.

Vi skal lytte til hinanden

Johanne Bille mener, at den samtykkebaserede voldtægtslovgivning kan hjælpe med at ændre vores opfattelse af voldtægt.

- Hele samtykkelovgivningen går jo ud på, at vi skal forstå, at voldtægt kan se ud på alle mulige forskellige måder. Og i virkeligheden er det, der kendetegner en voldtægt, fraværet af samtykke. Og jeg tror, vi skal åbne en samtale om, hvordan vi kommunikerer sex med hinanden, siger hun.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi nåede hen et sted, hvor ærlig sex var god sex. Hvor man selvfølgelig er god til at sige til og fra, men hvor man også lytter til hinanden.