Drama på station: Mand kaster salmiakspiritus mod togpassagerer

En mand er lørdag anholdt for at kaste med den ætsende opløsning.

En mand blev anholdt efter den dramatisk episode på Ny Ellebjerg Station. Foto: Local Eyes

Politiet ved Ny Ellebjerg Station i Valby Foto: Local Eyes

1 af 2

En mand har lørdag kastet salmiakspiritus mod nogle passagerer i et tog ved Ny Ellebjerg Station i Valby. 

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

"Manden er anholdt og passagererne behandles på stedet," lyder det kortfattet.

Politiet oplyser, at fire personer er blevet behandlet med øjenskyl og "vejledt af personale fra ambulancerne."

Gerningsmanden har politiet taget med til "videre behandling af sagerne, sigtelse mm.," skriver politikredsen på Twitter. 

Farlig væske

I Hovedstadens Beredskab oplyser operationschef Hans Jørgen Larsen, at beredskabet blev tilkaldt på grund af lugt af salmiak.

- Der lå en lille dunk i et tog, og så tog vi den med. Nogle passagerer blev behandlet af ambulancer, men det var ikke sådan, at de skulle flyves med helikopter, siger Hans Jørgen Larsen til TV 2 Lorry.

Salmiakspiritus er en vandig opløsning af ammoniak, der anvendes til blandt andet rengøring. Det er en klar væske med en kraftig lugt

Opløsninger af ammoniak kan være ætsende. Ammoniakdampe og kloraminer er kraftigt irriterende for øjne og slimhinder. Indholdet af ammoniak i universalrengøringsmidler er almindeligvis lavt, oplyser Bispebjerg Hospital på deres hjemmeside. 

Politiet ved Ny Ellebjerg Station i Valby Foto: Local Eyes

Politiet ved Ny Ellebjerg Station i Valby Foto: Local Eyes

Politet ved Ny Ellebjerg Station. Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

  Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik