Drama på motorvej: Ung mand tog fat i rattet på bus - blev spiddet af autoværn

Natten til fredag kørte en bus ind i et autoværn på Øresundsmotorvejen. Det skete, da en 20-årig mand umotiveret tog fat i bus-rattet. Han forsøgte derefter at flygte fra stedet.

Natten til fredag tog en ganske almindelig bustur en voldsom drejning.

Det skete, da en 20-årig mand umotiveret tog fat i bus-rattet og drejer til. Det hele udspillede sig på Øresundsmotorvejen, da bus 500S var på vej mod Københavns Lufthavn.

Det fortæller Espen Godiksen, der er vagtchef ved Københavns Politi.

- Passageren stiller sig op til buschaufføren, umotiveret tager han fat i rattet og drejer til, fortæller vagtchefen til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Bussen kører ind i autoværnet, som knækker. Bussen bliver i den forbindelse spiddet ned af midtergangen.

Episoden fandt sted klokken 01.12. Foruden buschaufføren var der seks passagerer til stedet i bussen.

- Ingen kom alvorligt til skade, oplyser vagtchefen.

Forsøgte at flygte

Den unge mand forsøgte derefter at flygte fra stedet, men blev efterfølgende pågrebet af politiet. Han er sigtet for straffelovens paragraf 252, der kan give op til otte års fængsel.

Københavns Politi kan fredag morgen ikke fortælle, hvad der fik den 20-årige til at tage fat i rattet.

Den 20-årige mand er blevet varetægtsfængslet indtil den 19. juli. Han er sigtet for at have bragt andres liv og førlighed i fare.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik