Drabsdømte Peter Madsens flugtforsøg går verden rundt

Tirsdag formiddag lykkedes det for den drabsdømte Peter Madsen at flygte kortvarigt fra Herstedvester Fængsel. Nu går historien om ubådsbyggeren verden rundt.

Da opfinderen Peter Madsen blev sigtet og senere dømt for at have mishandlet, dræbt og parteret journalisten Kim Wall på sin ubåd UC3 Nautilus i 2018, gik historien verden rundt.

Tirsdag eftermiddag går endnu en historie om ubådsbyggeren verden rundt.

Her lykkedes det for Peter Madsen at flygte fra det lukkede fængsel Herstedvester Fængsel i Albertslund, hvor han afsoner sin dom.

Det har givet den nu verdenskendte opfinder endnu en tur i spalterne hos medier verden over.

Både svenske, norske og tyske medier bringer historien om den spektakulære fangeflugt.

Tyske Die Zeit skriver således om flugtforsøget under overskriften "Mord im U-Boot: Peter Madsen scheitert mit Fluchtversuch", hvordan dramaet udspillede sig på den københavnske vestegn.

Norske VG fortæller samme historie under overskriften "Drapsdømte Peter Madsen tatt i fluktforsøk", mens svenske Aftonbladet skriver "Peter Madsen fångad efter flyktförsök".

Flugtforsøg går verden rundt

Men det er langt fra kun medier i skandinavien, som har bemærket den bemærkelsesværdige fangeflugt.

Det amerikanske medie CNN omtaler også fangeflugten sammen med både BBC, New York Times, The Guardian, det franske medie L'Orient-Le Jour - og sågar australske ABC News.

Se screenshots fra de mange medier nederst i artiklen

Under flugten truede han en ansat i fængslet med en pistollignende genstand, hvorefter han  blev lukket ud af fængslet.

Fem minutter senere blev Peter Madsen anholdt, efter at han netop var hoppet ind i en hvid varevogn.

Derefter trak politiet sig igen tilbage, da Peter Madsen bar et "bombelignende mavebælte", som senere viste sig at være en attrap.

I tre timer var tre snigskytters geværløb rettet mod den drabsdømte opfinder, før han blev bragt tilbage i fængslet.

Dagens tophistorie fra Aftonbladet
Dagens tophistorie fra Aftonbladet
Dagens tophistorie fra New York Times
Dagens tophistorie fra New York Times
Dagens tophistorie fra BBC.
Dagens tophistorie fra BBC.
Dagens tophistorie fra CNN.
Dagens tophistorie fra CNN.
Dagens tophistorie fra The Guardian.
Dagens tophistorie fra The Guardian.
Dagens tophistorie fra norske VG.
Dagens tophistorie fra norske VG.
Dagens tophistorie fra L'Orient-Le Jour.
Dagens tophistorie fra L'Orient-Le Jour.
Dagens tophistorie fra Die Zeit.
Dagens tophistorie fra Die Zeit.
Dagens tophistorie fra ABC News.
Dagens tophistorie fra ABC News.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik