Dokumentarist ulykkelig efter corona-aflysning

Københavns internationale dokumentarfilmfestival CPH: Dox aflyser sin åbningsgalla for at efterkomme virusanbefalinger.

1200 gæster havde billet til gallaåbningen af CPH:DOX i København den 17. marts i Det Kongelige Teater. 

Den er nu aflyst på grund af frygt for smitte med coronavirus, og det rammer dokumentarist Kenneth Sorento særdeles hårdt.

Hans dokumentarfilm "Kampen om Grønland" var nemlig udvalgt til at være filmen, der skulle åbne ballet.

- Jeg er rigtig rigtig ked af det. Jeg har arbejdet på det her projekt i ni år. Det var fantastisk at blive udvalgt til at være åbningsfilm. Det er det, man drømmer om som dokumentarist. Men det er forbi nu, det var chancen, siger Kenneth Sorento til TV 2 Lorry. 

Aflysning nødvendig

Antallet af gæster til gallaåbningen stred mod myndighedernes anbefalinger om, at forsamlinger på mere end 1000 mennesker skal undgås.

Derfor besluttede Tine Fischer, administrerende direktør for CPH:DOX, at aflyse arrangementet efter overvejelser i den forgangne weekend.

Traditionelt gæster et væld af kulturpersonligheder og kendte ellers åbningen af CPH:DOX - og at vise sin film som den første kan få stor betydning.

- Det havde været fantastisk, for så ville filmen få meget mere opmærksomhed. Det er jo ellers svært på en festival med 210 film, siger Kenneth Sorento.

Hos CPH:DOX ærgrer direktøren for filmfestivalen sig også.

- Jeg forstår så godt, at han ulykkelig - jeg vil sige, vi er mindst lige så ulykkelige som Kenneth. Det er jo også vores store aften, samtidig med, at det er filmens store aften, siger direktør Tine Fischer.

Håber at nå bredt ud 

Håbet om at nå så bredt ud som muligt, er dog ikke lagt helt på is for dokumentarfilmen Kampen om Grønland. Dokumentaren vises efterfølgende flere gange på CPH:DOX - dog for et mere beskedent publikum på mellem 150 til 400 mennesker. 

- Jeg håber på, at vi får udsolgt til de andre forestillinger. Det, jeg får at vide fra folk, der har set filmen, er, at de synes, jeg er rigtig god, og det er jeg selvfølgelig glad for at høre, siger Kenneth Sorento. 

Du kan se mere til CPH:DOX på denne hjemmeside.

Aflyste arrangementer:

Udskudte arrangementer:

Afholdes med begrænset antal mennesker:

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Klovn

Fortryder afslutning: Nu bliver det rigtig pinligt med gammelmands-problemer

fangekoret

playVideo: Tidligere indsatte overrasker Louise efter 25 år bag tremmer

Lysfestival5

playJesper er lysets mester – også udlandet har fået øje på ham

Dragør lodstårn

Over 100 år gammelt vartegn i fare for at rådne op

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere