Døde træer tæller med i regnskabet: Københavns grønne områder skraber bunden

København ligger helt i bund blandt europæiske hovedstæder, når man sammenligner vores adgang til grønne områder, og det går ud over folkesundheden.

Det har større betydning, end vi tror.

Stress, søvnkvalitet, vores fysiske og psykiske velbefindende, risikoen for udvikling af cancer og i sidste ende liv og død.

- I Malmø har studier påvist, at folk som har mindre adgang til grønne områder af kvalitet har højere dødelighed og dør tre-fire år tidligere end andre, siger lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, Natalie Gulsrud.

Analyse blandt mere end 1000 byer

Institut for Global Sundhed i Barcelona har lavet en undersøgelse, hvor de har analyseret mere end 1.000 byer med mere end 100.000 indbyggere og sammenlignet med WHO´s anbefalinger om indbyggernes adgang til natur og grønne områder.

Anbefalingerne lyder på adgang til mindst 5.000 kvadratmeter grøn natur - svarende til en fodboldbane - inden for en afstand af 300 meter fra hjemmet.

Og her placerer København som hovedstad sig i den absolutte bund - kun overgået af Bruxelles.

- Det er selvfølgelig trist, fordi vi jo gerne vil have en by, der på alle mulige parametre er en grøn by, men også rent fysisk tager sig ud som en grøn by. Og at vi ligger så lavt er naturligvis rigtigt ærgerligt, siger medlem af Teknik- og Miljøudvalget i København, Marcus Vesterager (S).

quote Vi vil jo gerne prioritere det grønne meget, meget højere

Line Barfod, Teknik- og miljøborgmester, Enhedslisten

Vil forstærke indsatsen

Årsagen til Københavns bundplacering er egentlig ikke mangel på parker og grønne områder. Det er manglende lige adgang for alle til grønne områder og parker i nærheden af bopælen.

Københavns nye teknik- og miljøborgmester Line Barfod erkender, at en langt stærkere indsats de kommende år er påkrævet:

 - Det har jo ikke været prioriteret højt nok. Det er helt tydeligt. Altså vi vil jo gerne prioritere det grønne meget, meget højere. der er både et kæmpe behov i forhold til klimaet. Der er et stort behov i forhold til biodiversitetskrisen, masseudryddelsen af arter, vi skal prioritere mange flere levesteder, meget mere grønt. 

- Men også i forhold til menneskers behov. Vi har jo set under corona-nedlukningerne, hvor stort et behov vi har for, at der er nogle grønne områder, vi kan være i. Så nej, det har ikke været prioriteret højt nok, lyder det fra Line Barfod.

Tusindvis af plantede træer er døde

Ambitionerne manglede ellers ikke noget, da en enig borgerrepræsentation for syv år siden vedtog en ny træpolitik.

Der skulle plantes 100.000 nye træer, men gennemførelsen af træpolitikken møder voldsom kritik. Kommunen er nemlig milevidt fra at indfri ambitionerne, og går man rundt i København, vil man derfor ikke se mange flere træer end for ti år siden.

Mange tusind af træerne er nemlig for længst visnet og døde. Alligevel tæller kommunen dem med i regnestykket.

quote Der er ikke nogen træpolitik. Det er stykke papir. Den bliver ikke efterlevet. Alt, det de siger i deres træpolitik, det efterlever de ikke. Så den er ligegyldig

Sandra Høj, Red Byens Træer

Igennem otte år stod Sandra Høj i spidsen for Borgergruppen "Red Byens Træer", som i ren frustration valgte at nedlægge sig selv tilbage i august.

Igennem otte år var Sandra Høj frontkvinde for borgergruppen Red Byens Træer, som i frustration over kommunen valgte at nedlægge sig selv tilbage i august. Foto: TV 2 Lorry
Igennem otte år var Sandra Høj frontkvinde for borgergruppen Red Byens Træer, som i frustration over kommunen valgte at nedlægge sig selv tilbage i august. Foto: TV 2 Lorry

- Det er massivt kollektivt kommunalt svigt, de har gang i her. Og det er alle partier. Der er ingen af dem, der år efter år har træerne med på deres budgetforslag. Det er slet ikke på deres ønskeliste, lyder det i dag fra Sandra Høj.

Det var tilbage i 2015, at en enig Borgerrepræsentation vedtog at plante 100.000 træer frem mod år 2025.

Et grønnere København, lød begrundelsen dengang for de storstilede planer.

Men planerne løb ind i problemer, for i de årlige budgetforhandlinger har der hvert år siden da været en manglende politisk vilje til at finde pengene til de mange nye træer.

Frem til i dag er der blevet plantet ca. 61.600 nye træer, hvoraf op mod halvdelen altså er døde.

Langt størstedelen af de plantede træer - ca. 58.000 af dem - er plantet som byskov på Amager i området ved Selinevej.

Det er derude hvor lastbilerne henter grus, og hvor Amagermotorvejens Bro krydser vandet. Altså stort set så langt væk fra beboelse som man overhovedet kan komme i Københavns Kommune.

Det er helt forgæves, lyder det fra den tidligere borgergruppe Red Byens Træer, som kæmpede for træer i byen.

- Altså, jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde. For det første tæller de agern med som træer. Og så smadrer de dem sammen på en losseplads langt ude på Amager. Og så siger de, at der er plantet træer. Det folk hører, når de hører om 100.000 træer, det er, at nu skal vi ikke bekymre os. Nu kommer der flere træer. Men der kommer ikke flere træer i byen, siger den daværende frontkvinde for Red Byens Træer, Sandra Høj.

Ud af en målsætning på 100.000 træer inden år 2025 har Københavns Kommune har plantet 58.000 træer i det, der forhåbentlig med tiden bliver et stykke byskov. Den ligger på Selinevej på Amager, tæt på Amagermotorvejen. Foto: TV 2 Lorry
Ud af en målsætning på 100.000 træer inden år 2025 har Københavns Kommune har plantet 58.000 træer i det, der forhåbentlig med tiden bliver et stykke byskov. Den ligger på Selinevej på Amager, tæt på Amagermotorvejen. Foto: TV 2 Lorry

Døde og visnede træer tæller med i målsætningen

Godt halvdelen af de mange nyplantede træer er i dag døde og visnet væk.

Alligevel har et flertal i kommunen, nogle år efter ambitionen om 100.000 træer blevet offentliggjort, besluttet at tælle dem med i regnestykket om 100.000 nye træer til københavnerne.

Så et dødt træ tæller også som et plantet træ?

- Ja, et træ tæller som et plantet træ, siger Marcus Vesterager, (S).

quote Jeg synes, man kun skal tælle de træer, der er levende. Det er dem, som har betydning

Line Barfod, Teknik- og Miljøborgmester, Enhedslisten

Og at tælle de mange tusinde døde træer med er en metode som vækker kritik flere steder fra.

- Der er ikke nogen træpolitik. Det er stykke papir. Den bliver ikke efterlevet. Alt, det de siger i deres træpolitik, det efterlever de ikke. Så den er ligegyldig, siger Sandra Høj.

- Det er ikke godt nok. Overhovedet ikke. Hvis vi var seriøse omkring den grønne dagsorden og hvis Københavns skal være den grønneste hovedstad i Europa, som vi engang var kåret til, så skal vi også tænke meget seriøst i forhold til beplantning af træer, supplerer lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, Natalie Gulsrud.

Enhedslisten: Det er de levende træer, som har betydning

Alligevel mener socialdemokraterne på Københavns Rådhus godt, at man kan være indsatsen bekendt.

- Jeg synes, det ligger os rigtig meget på sinde. Jeg synes, vi gør rigtig meget for at skabe en grønnere by, siger Marcus Vesterager, (S)

Enhedslisten var imod beslutningen om at inddrage de døde og visnede træer i regnestykket, og i de kommende år lover de at ville prioritere det langt højere, at skaffe flere midler til det grønne.

- Jeg synes, man kun skal tælle de træer, der er levende. Det er dem, som har betydning. Det er et spørgsmål til budgetforlig - at man skal sikre, at der bliver sat penge nok af til træerne. Og der må folk jo så se, om de vil leve op til de høje ambitioner de har og de ting, de siger. Det skal man jo så også afspejle, når man sidder og forhandler budget, siger Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfod, Enhedslisten.