Direktør fik idé: Nu er der liv og atmosfære på hotellet

Tomme værelser og stilhed er nu blevet vendt til liv, glæde og atmosfære på det gamle hotel

Hvis der er to ting, København er ramt af i disse tider, så er det tomme hotelværelser og boligsøgende studerende. 

På Savoy Hotel på Vesterbrogade sad hoteldirektør Karim Nielsen og grublede over, hvordan de igen skulle få fyldt værelserne op og få skabt liv på det gamle hotel. 

quote Her er liv, glæde og atmosfære, som gæsterne er med til at skabe

hoteldirektør Karim Nielsen

Og han fandt svaret i nogle af de mange hundrede unge studerende, der er flyttet til København for at studere, men som endnu ikke har fået foden indenfor på boligmarkedet. 

God afstand til studiet

Så Karim Nielsen besluttede sig for at leje enkeltværelser ud til studerende for 5.500 kroner om måneden, hvilket har været en succes for alle involverede. 

- De er allesammen enormt glade. Det, de primært er glade for, er, at det er et hotel, der ligger midt i byen og er tæt på universitetet og CBS, fremfor de måske skulle helt ud til Høje-Taastrup eller andre steder uden for byen for at bo, siger Karim Nielsen til TV 2 Lorry.

Karim Nielsen fandt en god løsning på igen at få liv på hotellet. ​​​​​​
Karim Nielsen fandt en god løsning på igen at få liv på hotellet. ​​​​​​
Foto: TV 2 Kosmopol

Og glæden ved at kunne bo på hotel midt i byen bliver bekræftet af Victoria Frank, der er flyttet hertil fra Sverige for at studere. 

- Det er faktisk helt fantastisk. Man lærer en masse nye mennesker at kende, vi sidder og studerer sammen, så det bliver et lille fællesskab, siger hun. 

Victoria Frank deler et værelse med sin veninde fra Sverige. 
Victoria Frank deler et værelse med sin veninde fra Sverige. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Liv, glæde og atmosfære

Og selvom der ikke er mange penge at tjene på at have de studerende boende, har det også ført andre gæster med sig.

For nu kommer der også familier, hvis boliger bliver renoveret og personer, der er ved at blive skilt og mangler et sted at bo i en periode. 

Og Karim Nielsen er ikke i tvivl om, det har været rigtig godt at åbne hotellet op for flere slags gæster under corona-epidemien. 

- Med de nuværende restriktioner, er det enormt lykkeligt for os, at vi har fundet den her mulighed, for den giver noget liv i huset, og vi får solgt nogle værelser - godt nok til en billig pris - men her er liv, glæde og atmosfære, som gæsterne er med til at skabe, siger Karim Nielsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik