Dining Week sælger kun halvt så mange billetter som før corona

Alligevel betegner arrangøren det som helt i tråd med forventningerne.

Fredag blev Dining Week skudt i gang. 

I år er den udvidet til at løbe over 14 dage frem til og med 6. juni.

En optælling på Dining Weeks hjemmeside viser, at 114 restauranter er tilmeldt ordningen i TV 2 Lorrys sendeområde. Her kan man spise til nedsatte priser på en række finere restauranter.

På et normalt år bliver der solgt 100.000 billetter. Men her på bagkant af corona melder arrangørerne bag Dining Week, at der kun er solgt det halve altså cirka 50.000 billetter.

Årsagerne er mange, lyder det fra arrangøren, men særligt usikkerhed i forbindelse med genåbning efter corona, og at restauranterne har svært ved at finde nok kvalificeret personale, får skylden.

Dining Week er også rykket frem på året fra normalt at blive afviklet i februar, så rammer perioden nu højsæsonen for mange restauranter, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at de ikke vil være med i konceptet.

Smørrebrødsrestaurant bryder negativ tendens

Selv om der er solgt færre billetter samlet, så er det ikke noget, man mærker, når man træder ind på Aamanns på Niels Hemmingsens Gade i indre København.

Gæsterne hyggede sig med smørrebrød søndag eftermiddag på Aamaans i København.
Gæsterne hyggede sig med smørrebrød søndag eftermiddag på Aamaans i København.
Foto: TV 2 Lorry

Den kendte smørrebrødsrestaurant er med i Dining Week og har fået alle borde booket. 

Faktisk har Aamaans modtaget 2533 kuvertreservationer i de to uger Dining Week kører, så alt er udsolgt både frokost og aften.

- Vi har diskuteret, om vi skal være med i denne her ordning, eller om vi skal stoppe med Dining Week. Men det hjælper os virkelig så meget, at vi har fuldt hus hver dag, siger Ieva Žutautaitė som er restaurantchef på Aamanns.

- Det hjælper os virkelig så meget, vi har fuldt hus hver dag, siger Ieva Žutautaitė som er restaurantchef på Aamanns.
- Det hjælper os virkelig så meget, vi har fuldt hus hver dag, siger Ieva Žutautaitė som er restaurantchef på Aamanns.
Foto: TV 2 Lorry

Fakta om Dining Week

Dining Week samler en lang række restauranter i hele landet, som alle tilbyder en festivalsmenu til en fast pris. Det er en unik mulighed for at gå på opdagelse i de danske restauranter og få prøvet nogle nye og anderledes restauranter, man normalt ikke ville prøve.

Dining Week-konceptet opstod på baggrund af finanskrisen og havde til formål at hjælpe de danske restauratører i gang igen. Idéen var at få danskerne ud at spise og samtidig hjælpe de københavnske restauratører til flere gæster i vinterferien - også kaldet uge 7 - som på daværende tidspunkt var den mest stille uge på hele året i restaurationsbranchen.


Med et simpelt koncept om at samle en række restauranter i København, som alle tilbød en 3-retters menu til en fast pris uanset restaurant og tidspunkt, blev Dining Week med det samme en populær begivenhed. Faktisk er konceptet blevet så populært, at Dining Week år for år har trukket et større og større publikum til og har spredt sig til hele landet. Det betyder, at når der i dag afholdes restaurantfestival i uge 7, spiser mere end 100.000 gæster med på de mere end 200 deltagende restauranter fordelt over mere end 50 byer i hele Danmark.


Det har forvandlet uge 7 til årets mest travle uge for restauratørerne, som til hver Dining Week står skulder ved skulder for at vise gæsterne deres håndværk og livsværk - og med et ønske om at holde liv i og dyrke den danske restaurantkultur



Kilde: Diningweek.dk


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik