Derfor løber 1,6 kilometer lang grøn stribe gennem Strøget

En 1.600 meter lang grøn stribe er rullet ud på Strøget i København. Det sker som led i kampen mod smittespredning.

Julehandel er lig med kaos og menneskemylder på Strøget i København.

Men hvordan hænger det sammen med den aktuelle sundhedskrise?

Det gør det ikke, mener Københavns Kommune, og derfor er der nu påklistret en 1.600 meter lang grøn stribe midt på Strøgets brosten - helt fra Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv.

Den grønne stribe er et redskab, der skal bruges til at få strøggængerne til at holde afstand under julehandlen, hvor der typisk er flere mennesker på Strøget end normalt.

Den grønne stribe er ét blandt flere tiltag, der skal få strøggængerne til at holde afstand under julehandlen.
Den grønne stribe er ét blandt flere tiltag, der skal få strøggængerne til at holde afstand under julehandlen.
Foto: David Essenbæk Jakobsen

- Den skal understøtte, når man er på strøget og skal købe julegaver, at man holder til højre i sin færden på Strøget, så man sikrer afstanden med borgerne og ikke, som man normalt ser det, går på kryds og tværs af hinanden, Jakob Tamsmark, der er chef for Teknik- og Miljøforvaltningens corona-team, til TV 2 Lorry.

Striben deler Strøget op i to, og alle skal altid holde til højre - med mindre altså, at man har brug for at krydse Strøget for at besøge en butik på den anden side.

- Nu, hvor julehandlen tager til, er vores bekymring, at der bliver så crowdet på Strøget, at det giver en øget risiko for smitte, siger Jakob Tamsmark, som forsikrer, at man ikke kan få bøder, hvis man ikke holder til højre under shoppingen:

- Det her er ikke en trussel om bøder, men en opfordring til borgerne om at holde afstand. Hvis man har et ærinde på venstre side, så må man gerne krydse, men man skal forsøge at holde sig til højre, lyder det.

Her er København Kommunes nye julehandel-tiltag

  • Der monteres ca. 1600 meter grøn stribe i midten af strøggaden fra Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv og fra Amager Torv til Nørreport med undtagelse af Amager torv, hvor der tages særlige hensyn til belægningen.
  • Der opsættes ca. 50 bystandere med to typer adfærdsregulerende juledesignede plakater med budskaber o ”Hold til højre” og ”God jul og god afstand”.
     
  • Der er tæt dialog med politiet, KCC og lokaludvalgene over hele byen om indsatserne.

Kilde: Teknik- og Miljøforvaltningen

Ét af flere tiltag

Og på Strøget er stemingen overfor den grønne stribe umiddelbart positiv.

Ida Boisen, der er på barsel, har lagt mærke til, at strøggængerne allerede er begyndt at holde til højre:

- Det er måske bare meget intuitivt. Jeg synes helt sikkert, at det er en god idé, siger hun, da TV 2 Lorry møder hende ved striben.

Den grønne stribe er første synlige resultat af en omfattende indsats, som Teknik- og Miljøforvaltningen har sat igang op til julehandlen.

Den grønne stribe er 1.600 meter lang.
Den grønne stribe er 1.600 meter lang.
Foto: David Essenbæk Jakobsen

Udover striben bliver der sat cirka 50 bystandere op med to typer af adfærdsregulerende plakater med budskaber som ”Hold til højre” og ”God jul og god afstand”.

Desuden vil der blive sat et hold af adfærdsguider ind, som dem københavnerne kender fra Søerne i indre København og huskede de mange gående på at holde til højre for at mindske risiko for smittespredning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik