Derfor konkurrerer supermagter om at udvikle kvantecomputere

Der bliver forsket i kvantecomputere over hele verden, og København er med helt fremme. Et nyt NATO-center skal booste udviklingen i byen, men hvad handler det egentlig om?

Der findes lige nu ikke en kvantecomputer, som vi kan bruge til noget. Men kvantecomputere eksisterer og bliver hele tiden bedre.

Kvantecomputer? Tænker du måske. Det gjorde jeg i hvert fald indtil for nyligt. 

En kvantecomputer er en computer, men den fungerer fundamentalt anderledes, end de computere vi kender. Og kvantecomputerens potentielle regnekraft rækker så meget længere end den almindelige computer, at det tangerer en slags superkraft.

Derfor er kvantecomputeren så vild

Kvantecomputeren udspringer af kvantemekanikken, som danske Niels Bohrs har haft en afgørende indflydelse på at udforme, blandt andet med sin atomteori fra 1913.

Nøglen til at forstå kvantecomputeren er, at flere tilstande kan eksistere samtidigt. 

En almindelig computer er et elektrisk netværk, der består af milliarder af transistorer. Hver transistor kan enten være tændt eller slukket - og dermed være i én ud af to mulige tilstande ad gangen. 

En kvantecomputer består derimod af kvantebits og hver kvantebit har to energiniveauer, ligesom tændt eller slukket, men behøver ikke at være enten eller. En kvantebit kan være i en blandingstilstand, som man kalder en superposition.

I en ny video besøger TV 2 Lorry Center for Quantum Devices på Niels Bohr instituttet, hvor man udvikler kvantecomputeren. 

Og vi forklarer, hvad den her blandingstilstand betyder for kvantecomputerens regnekraft - og hvorfor NATO er interesserede i den her opfindelse. 

Se videoen her

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

NATO er interesseret i kvantecomputeren

Kvantecomputeren er ikke bare interessant i en forskningssammenhæng eller som en idé på papiret. Store tech-virksomheder som IBM, Google og Microsoft er i fuld sving med at udvikle hver deres kvantecomputer. 

Kvantecomputeren og den kvanteteknologiske udvikling har også fanget den militære alliance NATOs opmærksomhed. NATO meddelte i starten af 2022, at de vil placere et center for udvikling af kvanteteknologi i København. 

Centeret kommer i kølvandet på en ambition om, at udvikle transatlantisk innovation.

- Kvantecomputere er en del af en teknologiudvikling, som er en konkurrenceparameter i forholdet mellem NATO og Kina, g NATO og Rusland. NATO vil være dårligt stillet, og vil måske endda kunne blive sårbare, hvis kineserne år udviklet kvantecomputere, som er meget stærkere end dem, man kan opnå i vesten, siger Tobias Liebetrau, der blandt andet forsker i cybersikkerhed og er medforfatter på rapporten 'Teknologikonkurrencen og dens implikationer for Danmark', der er udgivet i samarbejde med Center for Militære Studier.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik