Derfor blokerer "tilfældigt parkerede" cykler stier i populær park

I Nørrebroparken i København står eller ligger der tilfældigt parkerede cykler og blokerer stierne gennem parken. Men de er slet ikke tilfældigt placerede, fortæller politiet.

Den første tanke man umiddelbart får, når man ser cykler smidt midt på den centrale sti i Nørrebroparken, er, at drengene på fodboldbanen har haft travlt med sig at stille cyklerne fra sig inden fodboldtræningen.

En anden mulighed kunne være, at forældrene til de mange legende børn har efterladt dem for at skynde sig ind til deres børn på legepladsen, som de er kommet for at hente efter en legeaftale.

Men årsagen til de henlagte cykler midt på stien er en helt anden.

For cyklerne er nemlig en del af det organiserede hashsalg, der foregår i parken. Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- Det er en helt tydeligt strategi fra sælgerne, at de med placeringen af cyklerne ønsker at forhindre patruljebiler i at køre den vej ind i parken, udtaler politikommissær Jonas Wybrandt, der er leder af nærpolitiet i området.

Artiklen fortsætter efter billedet.

 
 
Foto: TV 2 Lorry

Cyklerne har dog ikke den store effekt, lyder det. Politikommissær Jonas Wybrandt understreger, at cyklerne har "meget ringe indflydelse" på politiets arbejde i parken.

- Vi er ikke uvante med, at de kriminelle forsøger at besværliggøre vores arbejde, men det forhindrer os ikke i at patruljere i området, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

 
 
Foto: TV 2 Lorry

Gennem de seneste år har politiet oplevet en mere eller mindre konstant hashhandel i Nørrebroparken. I april måned skrev lokalmediet KøbenhavnLiv, at politiet havde intensiveret indsatsen mod hashsalg i den populære park for at gøre stedet mere trygt.

Politikommissær Jonas Wybrandt bekræftet, at der er stort fokus på problematiken med hashhandel i parken.

- Københavns Politi har en stor tilstedeværelse i Nørrebroparken, da området er et sted, der ofte benyttes af hashhandlere. I den forbindelse patruljerer vi løbende i området – både i patruljevogn, på cykel og til fods, siger han.

Ifølge KøbenhavnLiv foregår den skærpede indsats i parken som et samarbejde mellem nærpolitiet, færdselspolitiet og Operativ Specialafdeling.

Artiklen fortsætter efter billedet.

 
 
Foto: TV 2 Lorry

Hvad angår cyklerne smidt på stierne i Nørrebroparken, så oplyser politiet, at de, når de ser cyklerne ligge og flyde, samler dem op og stiller dem ind til siden.

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune ønsker ikke at kommentere på sagen, men oplyser til TV 2 Lorry, at idet der er tale om en sag omhandlende kriminalitet, ligger opgaven hos politiet og ikke kommunen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik