Den kendte bar Rosie McGee's lukker

Den store pub, restaurant og natklub holder åbent for sidste gang som Rosie McGee’s denne weekend, inden den lukkes og overgår til nye ejere.

Et af Københavns mest notoriske vandhuller lukker.

Mega-pubben Rosie McGee’s på hjørnet ved Rådhuspladsen og Vesterbrogade ophører i sin nuværende form ved udgangen af denne måned.

De kommende fire dage bliver de sidste i barens snart 27 år lange eksistens.

På sin facebookside annoncerer virksomheden, at den er blevet solgt per 1. marts. Derfor går pubben sin sidste weekend i møde.

- Det har været en knap 27 år lang æra, og vi takker alle, som har været en del af rejsen enten som gæst, ansat eller partner. Der er spændende planer i vente for stedet, og der vil derfor være lukket i hele marts grundet renovering, lyder beskeden fra pubben, der dog ikke uddyber yderligere om de fremtidige planer for stedet.

- Vores sidste weekend som Rosie McGee´s skal derfor fejres med manér! Vi får fredag, besøg af Joakim Tranberg, når vi holder ”Seebach Night” og lørdag slutter vi af med et brag af en fest, skriver Rosie McGee’s videre og garanterer en afslutningsfest ”på ægte Rosie-manér”.

TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar fra ejerne af Rosie McGee’s om lukningen samt de fremtidige planer.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Efterfesten oven på Big Brother-finalen i år 2001 blev holdt på Rosie McGee's. Blandt festens deltagere var sværvægtsbokseren 'Super' Brian Nielsen og realitystjernen 'Biker' Jens Romundstad.
Efterfesten oven på Big Brother-finalen i år 2001 blev holdt på Rosie McGee's. Blandt festens deltagere var sværvægtsbokseren 'Super' Brian Nielsen og realitystjernen 'Biker' Jens Romundstad.
Foto: Johnny Frederiksen/Ritzau Scanpix
Pubben Rosie McGee's ved Rådhuspladsen holder åbent for sidste gang denne weekend.
Pubben Rosie McGee's ved Rådhuspladsen holder åbent for sidste gang denne weekend.
Foto: TV 2 Lorry

En bar, der har trukket overskrifter

Gennem sine 27 år har Rosie McGee's flere gange været omtalt i medierne. Dog sjældent for sine kolde fadøl og bomstærke drinks.

Snarere viser en søgning, at Rosie McGee's oftest optræder i artikler omkring slagsmål.

Eksempelvis røg en stor gruppe fodboldfans i totterne på hinanden, da klubberne Arsenal og Galatasaray spillede mod hinanden i Uefa Cup-finalen i København tilbage i år 2000.

Parret Bettina og Henrik Thøgersen blev gift på Rosie McGee's i 1995.
Parret Bettina og Henrik Thøgersen blev gift på Rosie McGee's i 1995.
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Her havde Arsenals britiske fans forsamlet sig til fællestankning på Rosie McGee's, da der ved Rådhuspladsen blev iværksat et større salgsmål med tyrkiske Galatasaray-tilhængere, hvor der blandt andet blev kastet med flasker, sten og cykler En  britisk fan blev desuden stukket i ryggen med kniv.

En anden omtalt sag fra Rosie McGee's er fra 2003, hvor skuespilleren Robert Hansen overfaldt en mand, der havde henvendt sig til skuespillerens daværende kæreste. Hansen slap dog for tiltale.

I 2012 var baren igen i fokus, efter en 22-årig dørmand havde slået en 33-årig bargæst så hårdt i hovedet, at han pådrog sig indre blødninger og endte i kunstigt koma på Rigshospitalet.

Samme år dukkede pubben igen op i overskrifterne efter et "cowboy-lignende" slagsmål, hvor op mod 100 fodboldfans fra FC København og Club Brügge slog på tæven på Rosie McGee's.

Helt så sprængfarligt bliver det næppe til baren svanesang med "Seebach Night" på fredag. 

TV 2 Lorry har også været en tur på Rosie McGee's for nylig. Her mødte vi Sales & event manageren Patrick Bennett, der fortalte om sit store forbrug af lattergas. Se mere i indslaget herunder:

Lattergaspatroner meget nemme at få fat på. Og at det er farligt at indtage kan Patrick Bennett bevidne - på et tidspunkt inhalerede han 50-100 lattergaspatroner dagligt.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Køge Julerute

Trine fik en god idé: Arrangerer alternativ til julemarked - men på coronasikker måde

CopenhagenPride2018_16 CREDIT Tobias Jørgensen

Kæmpe prideevent i København vil tiltrække 750.000 til august: Vi hverken aflyser eller udskyder

Stormtrooper

play18-årige Karla kedede sig under corona – men så købte hun en printer

Menighedsråd ballade

playBiskop tog affære: Nu er internt kirke-drama afgjort efter valg

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere