Broboom har forvandlet København til broernes by – flere nye er på vej, og de er mere end bare transportmidler

De seneste ti år har København fået mere end ni nye broer, og der er allerede flere på tegnebrættet. Men broerne er mere end bare hurtige smutveje. I dag er de også vartegn og et opholdssted for byens borgere. Af Signe Julie Andersen

Københavns mere end 30 broer sparer både dig og mig for tid og omveje.

Faktisk sørger de for, at det aldrig har været lettere for os at krydse havnen til fods og på cykel.

For mens det tidligere ville kræve en større udflugt at komme fra eksempelvis Vesterbro til Islands Brygge, så kan vi i dag slå genvej og suse let og elegant henover Cykelslangen og Bryggebroen.

Men når du i hverdagens pendulfart krydser Københavns Havn til fods, på cykel eller i bil, tænker du så over, hvad byens broer bidrager med udover transportforbindelser?

Det gør journalist og forfatter Peter Olesen. Han er særligt fascineret af det visuelle perspektiv, som de nye broer tillægger havnen, og netop den fascination fik ham i 2018 til at udgive bogen ”Broer i København”.

- Jeg er fascineret af, at man pludselig kan se byen i et nyt perspektiv. Man kan stille sig ud på broerne og have et meget større look til, hvordan byen hænger sammen. Man ser byggerierne bedre, når man står på afstand og ude midt på vandet.

- Når jeg har været i Paris, Prag, Rom eller London har jeg været fascineret af, at man havde mange broer. Det har vi ikke haft, vi har været bagud på broer. Men det er vi ikke mere, siger han med henvisning til de sidste års broboom i Københavns Havn.


Hvor godt kender du egentlig broerne i hovedstaden? Det kan du finde ud af ved at prøve kræfter med 14 spørgsmål om Københavns broer. Artiklen fortsætter efter quizzen
.

Et bindeled fra A til B

Men selvom der de seneste år er skudt flere broer hen over havnen i København og andre steder i byen, så er broer langt fra nogen ny opfindelse.

Helt tilbage i 1618 begyndte man at opføre den første bro, som krydsede Københavns Havn.

I forbindelse med at Christianshavn tog form, byggede man nemlig Knippelsbro for at forbinde den nye bydel med den gamle. Det fortæller Jakob Ingemann Parby, der er museumsinspektør på Københavns Museum.

- Først og fremmest har broen det praktiske formål at forbinde de to byer og gøre det nemmere for amagerbønderne at komme til markedet og hjem igen, siger han og uddyber:

- Allerede et stykke tid før kunne man blive færget over, hvis man kom til eller fra Amager. Med i takt med, at amagerbønderne bliver flere og flere, og trafikken med grøntsager vokser, så bliver det besværligt, at de skal færges over med et lille skib.


Foto: Københavns Museum


Selv om Knippelsbro og senere også Langebro placeres, hvor vi kender dem i dag, så har de to broer, der oprindeligt var bygget i træ, fulgt med tiden både hvad angår materiale og udsmykning.

- Fordi trafikken og materialerne udvikler sig så meget, så får man også brug for at udskifte broerne oftere. I forhold til Knippelsbro og senere også Langebro går der omkring 100 år mellem udskiftningerne, men fra omkring år 1900 sker udskiftningerne hyppigere.

- I starten af 1900-tallet går man i gang med at bygge jernbroer. Det gælder blandt andet Langebro og Knippelsbro, der bliver af jern allerede i 1868-19. Langebro bliver meget spektakulær, fordi det bliver en drejebro, der ligesom kan svinge hele vejen rundt. Det er en måde at håndtere toge og sporvogne, der skal kunne køre over, siger Jakob Ingemann Parby.


Langebro, ca. 1905 Foto: Københavns Museum
Langebro, ca. 1905 Foto: Københavns Museum

Basargade og indgangsdør til hovedstaden

Mens Knippelsbro og Langebro begge havde transportforbindelser som mål, så stod det anderledes til med en tredje københavnsk brodarling.

Dronning Louises Bro, der løber hen over Peblingesøen og forbinder det nuværende Nørrebro med indre København, blev opført mellem 1885 og 1887.

Sammen med Søtorvet afløste broen byens porte, der indtil nedrivningen i 1850’erne fungerede som indgangen og symbolet på ankomsten til det indre København og hovedstaden og var udsmykket med symboler på kongens magt, styrke og ære.


Cykler - Dronning Louises Bro, 1940  - Foto: Københavns Museum
Cykler - Dronning Louises Bro, 1940 - Foto: Københavns Museum

Dronning Louises Bro blev bygget, som vi kender den og udsmykket med byens våben og lamper, og skulpturer i hver ende.

Og allerede i samtiden var broen, der i dag er kendt som et socialt samlingspunkt, en bro udover det sædvanlige.

- Af billeder kan vi se, at den fra starten af bliver et sted, hvor man hænger lidt ud. Ved indgangen til broen er der forskellige gadesælgere, der blandt andet sælger bananer, siger Jakob Ingemann Parby og uddyber:

- De har godt spottet, at broen er en passage, hvor det er et godt sted at stå. På den måde er der allerede her lidt af den stemning, som vi kender fra senere. 

Barnevogn - Dronning Louises Bro, ca. 1900 - Foto: Københavns Museum
Barnevogn - Dronning Louises Bro, ca. 1900 - Foto: Københavns Museum

En udvidelse af byen

At give stemning til byrummet er netop noget af det, som de mange nye gang- og cykelbroer i Københavns Havn – foruden lettilgængelig transport - bidrager med, hvis du spørger Peter Olesen såvel som Jakob Ingemann Parby.

Bryggebroen, Cykelslangen, Teglværksbroen, Belvederebroen, Inderhavnsbroen, Trangravsbroen, Proviantbroen, Cirkelbroen og Lille Langebro er bare et udsnit af de broer, der de seneste år er blevet bygget i København.

- Jeg bruger dem som smutvej, men frem for alt også til at iagttage byen fra nye vinkler og perspektiver.

- De mange nye broer er med til at vise, at vi er en vandby, og at vi bruger vandet. Vi adskiller den bilende trafik fra den bløde trafik. Man kan godt sige, at det er med til at markedsføre byen som en cykel- og gåvenlig by, siger Peter Olesen.

Selv fremhæver han Cirkelbroen af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson som en af de herligste af de nye broer.

Den 40 meter lange gang- og cykelbro, der forbinder Christiansbro med Appleby Plads, blev betalt af Nordea-foden og oprindeligt givet som en gave til København.

Med udgangspunkt i Christianshavns historie og kulturen omkring kanalerne har Eliasson brugt sejlskibet som visuelt afsæt for broen. Broen består nemlig af fem røde, cirkelformede platforme i forskellige størrelser med hver deres mast.


muted


Også Jakob Ingemann Parby peger på, at de mange nye broer er med til at udvikle byrummet.

- Det er næsten blevet en slags park med vand. Det gør, at der er opstået en masse muligheder. Man får lettere ved at færdes og netop ikke skal passere store omveje for at komme fra det ene til det andet sted. Det bliver næsten en slags forlængelse af byen som en slags nye gågader. Der skaber nogle gangveje og passager, som gør det rart at bevæge sig rundt i byen. 


Fra industrihavn til rekreativt rum

Michael Levin/ Realdania By og Byg


Med opførslen af blandt andet Inderhavnsbroen, Bryggebroen og Lille Langebro kan man i sandhed tale om, at Københavns Havn har været ramt af broboom.

Jakob Ingemann Parby peger på, at denne udvikling er en mulighed, fordi havnen har skiftet karakter.

Den har nemlig ikke længere samme industrielle funktion som tidligere, og der er derfor ikke behov for, at store skibe skal kunne sejle ind og ud med kul og andre varer.

Med Jakob Ingemann Parbys egne ord er Københavns Havn gået fra at være industrihavn til et blåt, rekreativt rum.

- Havnens forandring er en motor for, at vi kan få alle de her broer. Man kan tænke byrummet mere i ophold, end i produktion og praktik. Det er stadig vigtigt i forhold til broerne, men når man nu bygger dem, kan man lige så godt også gøre noget ud af udsmykningen.

- Ved de fleste nye broer gør man meget mere ud af at udsmykke dem. For eksempel Eliassons bro, der er en reference til de skibe, der ikke længere er der. Det er på en side et kunstværk og har samtidig en praktisk funktion. Men der er også broer, hvor fokus er på det funktionelle. Både Lille Langebro og Bryggebroen er jo ultrafunktionelle og ikke egnet til ophold, siger han.

Belvederebroen, der blev indviet i 2016, er en af de broer, der har været med til at forbinde og udvide byrummet i den københavnske Sydhavn. Med sit knaldrøde ydre og sine 25 meter forbinder den ikke alene Frederiks Brygge med Enghave Brygge, broen optræder også som et opsigtsvækkende og farverigt element i bydelen.

Nedenfor kan du se en timelapse af, hvordan broen blev til. (Artiklen fortsætter efter videoen)


Flere broer på tegnebrættet

Står det til Københavns Kommune så tyder det ikke på, at broboomet i København stopper foreløbigt. Der er nemlig flere broer på tegnebrættet i kommunen.

Som TV 2 Lorry kunne fortælle i marts har politikerne på Københavns Rådhus afsat to millioner kroner til forundersøgelser af ny broforbindelse.

Denne gang er det tanken, at Nordre Toldbod i Indre By skal forbindes med Refshaleøen på den modsatte side af havnebassinet.

Broen er tænkt som cykel- og gangbro, og den bliver dermed den fjerde cykel- og gangbro, der krydser havnebassinet.

Forundersøgelserne ventes færdige i sommeren 2022 - og herefter skal sagen overgå til Teknik- og Miljøudvalget.

Men indtil undersøgelsen ligger klar, og flere broer bliver bygget, kan du bevæge dig ud i byrummet og kigge på, fra eller til en af de allerede eksisterende broer i København.

På kortet nedenfor kan du danne dig et overblik over, hvor du kan opleve en række af de eksisterende broer i København.


Michael Levin/ Realdania By og Byg