De første bøder er faldet på Islands Brygge

Lørdag aften blev der indført opholdforbud på havnefronten på Islands Brygge i København.

De første personer har fået bøder søndag morgen og formiddag for at overtræde et opholdsforbud i København, oplyser politiet.

- Det er en lille håndfuld, siger vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard ved 10-tiden om antallet.

Sagerne er rejst mod borgere, der ifølge politiets opfattelse har overtrådt forbuddet mod at tage ophold på Islands Brygge.

 
 
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

- Vi er meget synlige i området. Der er nærpolitibetjente i gule veste, og det almindelige beredskab er også derude. Vi er meget synlige her og på andre hotspots, siger vicepolitiinspektøren.

Forbuddet trådte i kraft lørdag aften klokken 21. Straffen er en bøde på 2500 kroner.

Indgrebet gælder en særlig zone på havnefronten på Islands Brygge. Det er et populært sted for københavnere at søge hen, når vejret er godt.

Forbuddet begrundes af myndighederne med, at det vil kunne hindre spredning af Covid-19.

I flere dage har ordensmagten varmet op til sanktionerne. Fredag kom der advarsler om, at man ville tage skrappere midler i brug, såfremt folk ikke levede op til ordren om, at man skal holde afstand og ikke må være flere end ti forsamlet. Og lørdag fulgte politidirektør Anne Tønnes så op ved at annoncere det deciderede forbud mod ophold.

 
 
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Borgere må dog gerne gå en tur, og for eksempel luftning af en hund er også fortsat tilladt i området.

Vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard siger, at det er op til betjentenes skøn og konduite af afgøre, om en borger har overtrådt forbuddet.

- Man må for eksempel gerne bøje sig ned for at snøre sine sko, siger vicepolitiinspektøren.

 
 
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 
 
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 
 
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik