Danske forskere vil svække naturen for at skabe fremtidens mad

Med 60 millioner kroner i ryggen skal et stort dansk forskningsprojekt hen over de næste seks år forsøge at skabe fremtidens mad af vilde og giftige planter.

Lucerne, lupin og quinoa er nogle af de vilde planter, som danske forskere vil forsøge at forædle, så de kan bruges som føde i fremtiden.

Et stort anlagt forskningsprojekt på Københavns Universitet vil de kommende år forsøge at lave nye afgrøder af vilde planter.

Verdens jordbrug står nemlig over for store udfordringer, fordi de afgrøder, der bruges til langt størstedelen af vores fødevareproduktion, ikke kan klare sig under fremtidens klimaforandringer med både tørke og oversvømmelser.

Læs også Kommune slår græs på ny måde i naturforsøg

Derfor er der brug for nytænkning, og af den grund har Novo Nordisk Foundation postet 60 millioner kroner i det store forskningsprojekt, der vil udnytte de vilde planters robusthed til at udvikle mere modstandsdygtige afgrøder med et højere udbytte, end det de vilde planter har i dag.

Vi vil gerne forædle planten ved at slippe af med den gift, den har i frøene, så den kan blive spiselig

Michael Broberg Palmgren, professor i Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

Et projekt som professor Michael Broberg Palmgren og hans kolleger fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet skal stå i spidsen for de næste seks år. Derudover er Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet også med i projektet.

Forskerne skal undersøge afgrøder som vild byg, vild kartoffel, lucerne, quinoa og hvedegræs og lupin.

Handler ikke om at forbedre naturen

- Det her projekt handler ikke om, at vi vil forbedre naturen. Det er mere korrekt at sige, at det handler om at svække naturen lidt for menneskehedens skyld.

- Vi har ikke planer om at gøre for eksempel lupinen bedre, men vi vil gerne forædle planten ved at slippe af med den gift, den har i frøene, så den kan blive spiselig og også bruges som dyrefoder. Det er vores koncept, siger Michael Broberg Palmgren til TV 2 Lorry.

De vilde plantearter har generelt en større og mere mangfoldig genmasse end de kultiverede afgrøder, og succeskriteriet er bare at få muteret én af planterne, så den kan bruges som fremtidens føde.

Hele verdens fødeindtag kommer stort set fra ni plantearter

Michael Broberg Palmgren, professor i Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

Når vilde planter bliver modne, rasler frøene af dem, og på den måde spreder de sig i naturen. Det betyder, at man ikke kan høste dem.

- Hvis vi nu ser nærmere på mælkebøtten – ikke fordi vi forsker i den – men blot for at tage et håndgribeligt eksempel, så blæser alle frøene væk, når man plukker den. Hvis der kom en mutation i mælkebøtten, som gjorde, at frøene ikke fløj væk, så ville man kunne høste dem, når frøene blev modne, forklarer Michael Broberg Palmgren.

Og det er netop en form for forædling, der kan betyde rigtig meget for fremtidens jordbrug.

Proces kan tage tusind år i naturen

Et eksempel på forædling er forfaderen til den mandel vi spiser i dag. Den vilde mandel, som producerer blåsyre, er enormt giftig for mennesker og samtidig er den pakket ind i en hård skal fra naturens side.

Med andre ord er den vilde mandels afkom godt beskyttet, men en enkelt mutation i et mandeltræ betød, at den ikke kunne lave sin gift længere, og gik fra at være bitter i smagen til sød og lækker.

- I begge eksempler er mutationerne rene katastrofer for mælkebøtten og den vilde mandel, men det er godt nyt for haveejeren og mandelindustrien, siger Michael Broberg Palmgren efterfulgt af et lille grin.

Læs også Ny dansk forskning vil beskytte børn bedre mod mæslinger

Forædlingsprocesserne kan tage flere tusinde år i naturen, men håbet er, at man kan give naturen et skub og accelerere udviklingen.

En helt normal tomat, som vi kender den, har 35.000 gener. I den oprindelige vilde tomats genpulje er der til gengæld 40.000 gener, så man har altså mistet tusinder af gener undervejs i forædlingen. Mange af de gener har planten brugt til at beskytte sig med. På grund af indavl har den også mistet sin meget af sin aroma.

Ni plantearter giver mad til hele verden

Og derfor er der et kæmpestort uudnyttet potentiale, som bare ligger og venter på os i naturen.

- Hele verdens fødeindtag kommer stort set fra ni plantearter, som alle er forædlede. Til sammenligning findes omtrent 385.000 vilde plantearter, så med andre ord udnytter vi slet ikke det potentiale af enorm genetisk variation, som naturen tilbyder os, siger Michael Broberg Palmgren.

Det vil være en revolution, hvis vi kan skabe en flerårig kornsort.

Michael Broberg Palmgren, professor i Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

Man ved efterhånden en hel masse om, hvilke mutationer der har gjort, at vores kultiverede planter blev forædlet fra vilde planter. For eksempel ved i detaljer, hvad der skete fra den vilde hvede på mellemøstens græsgange frem til den hvede, der i dag gror på vores marker.

Læs også KU-forskere skal løse fremtidig mangel på fødevarer

- Hvis man nu tager en vild plante, der ligner hveden, men som har egenskaber, som hveden ikke har, såsom modstandsdygtighed og tørketolerance, så vil vi forsøge at forædle den uden at den mister disse gode egenskaber. Det er dét, vi skal prøve at muliggøre, siger Michael Broberg Palmgren.

Kan ikke være sikre på positivt resultat

- Vores forskning går også ud på at undersøge, om vi kan gøre jordbrug flerårige, så der ikke skal sås og pløjes hele tiden. Hvede og ris er for eksempel et-årige. Det har hidtil vist sig meget svært at gøre dem flerårige, og det vil være en revolution, hvis vi kan skabe en flerårig kornsort.

- Hvis vi lykkes med det, så har vi vist vejen. Men vi kan slet ikke være sikre på, at det sker, og at vi ender med et brugbart resultat, så på den vis er det også modigt af Novo Fonden at smide 60 millioner efter projektet. Men der skal også ordentlige midler til for at lave den her form for forskning, siger Michael Broberg Palmgren.

Henover de næste seks år vil der i projektet være i alt otte forskningsgrupper involveret, hvor der kan være alt fra fem til 15 personer i en gruppe.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik