Hammershøi-maleri solgt som det dyreste nogensinde i Danmark

Maleriet var vurderet til 20-30 millioner kroner, men det viste sig at være for lavt sat.

Et maleri af Vilhelm Hammershøi er netop blevet solgt på auktion for 31,5 millioner kroner.

Vilhelm Hammershøi satte pensel til lærred og skabte ’Interiør fra Strandgade 30’ i år 1900, og det har været ejet af private i over 100 år.

- Det er et af de mest ikoniske motiver, hvor alt som er mest Hammershøi’sk er repræsenteret. Et maleri af denne kaliber og med denne vurdering er sjældent, siger Julie Arendse Voss.

’Interiør fra Strandgade 30’ er malet i år 1900 og forestiller malerens kone, Ida portrætteret i deres lejlighed på Christianshavn.

- Værket er i høj kurs, fordi det er et af hans bedste værker. Kunstnere maler alt fra mesterværker og ned til dårlige værker. Og dette er et mesterværk. Så interesserer man sig for Hammershøi og denne tidsperiode, er maleriet et must at eje.

Udenlandske rekorder

På internationale auktioner har Hammershøi allerede slået alle rekorder for danske malerier.

I december 2017 satte salget af 'Interiør med kvinde med klaver, Strandgade 30' fra 1901 verdensrekord for et dansk maleri solgt på auktion.

Rekorden, som Hammershøi-maleriet tirsdag har slået, har indtil nu tilhørt et maleri lavet af Edvard Munch fra 1891 med titlen 'La Promenade des Anglais'.

Det blev i 2006 solgt for 6,9 millioner kroner.

- Det her er en stor dag for os. Det er en markant forbedring af vores tidligere rekord på højeste hammerslag, så vi er ovenud tilfredse, siger Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør i Bruun Rasmussen, til TV 2.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Roskilde Festival Foto Maria Albrechtsen MortensenRitzau Scanpix

Sommeren for festivalerne er usikker – Roskilde forventer 'mellem 20 og 25 procent aflysninger'

Greve Svømmehal

Vestegnen får ny svømmehal til 130 millioner kroner

Verdens største vikingeskib bliver sat op på Nationalmuseet

playVerdens længste vikingeskib er tilbage efter togt

franciskarosekilde

playKøbenhavns Kommune vil skrue ned for nattelivet med færre bevillinger efter midnat

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere