Dansk Folkeparti nedstemt: Dannebrog kommer ikke op på Københavns Rådhus

Står det til Dansk Folkeparti skal mødesalen på Københavns Rådhus prydes af Dannebrog, men forslaget forkastes af de andre partier.

Der er opstået uenighed over Dannebrog på Københavns Rådhus.

Dansk Folkeparti ønsker, at det danske flag kommer op at hænge i rådhusets mødesal.

Men forslaget er blevet forkastet på et møde i kredsen af gruppeformænd. Partierne SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialdemokratiet, deler ikke ønsket om at ændre på udsmykningen i salen.

- Det er simpelthen fordi, at vi er meget stolte af, hvordan borgersalen ser ud. Bag overborgmesteren er livets træ, og det synes vi er med til at udsmykke borgersalen, som den ser ud. Der er ikke behov for, at Dannebrog også er der, siger Susan Hedlund, der er gruppeformand for Socialdemokratiet til TV 2 Lorry.

Beslutningen vækker forundring hos Dansk Folkepartis medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Finn Rudaizky. For selvom Dannebrog allerede vajer i Rådhushallen, er det altså ikke nok for DF'eren.

- Det er her, demokratiet er, og beslutninger tages. Det er her, befolkningens beslutninger videreføres via politikerne. Og det er derfor demokratiet fungerer her, og det er det, vi skal vise ved at vise flaget, som står for demokrati, siger Finn Rudaizky.

Kommuner som blandt andet Frederiksberg, Roskilde, Tårnby, Køge og Helsingør har allerede hængt Dannebrog op i byrådssalen, men for nuværende bliver det ikke tilfældet i mødesalen i København.

Siden 2017 har Dannebrog også hængt i Folketingssalen. 

_




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik