Dansk Erhverv: Godkendt sommerpakke, men havde alligevel håbet på mere

En sommerpakke for dansk erhvervsliv har for mange været nødvendig, og fredag faldt den på plads.

Fredag præsenterede et politisk flertal sommerpakken, der skal fordele 700 millioner kroner til sommer-, kultur- og naturaktiviteter i Danmark. Den politiske aftale skal få danskerne til at blive i landet og holde ferie. 

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv hilser den indgåede politiske aftale om en sommerpakke velkommen, selvom de havde håbet på mere opbakning til hovedstaden.

Det oplyser Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Der er mange gode elementer i sommerpakken, men alligevel lidt, der mangler, lyder det fra Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør for Dansk Erhverv.

- Det er også et fornuftigt initiativ, at indsatsen for at genstarte turismen i København bliver styrket. Dog må vi sige, at særligt København har været og er hårdt ramt af corona-restriktioner, så havde vi håbet på noget mere, siger han og fortsætter:

- Her er hotellerne benhårdt ramt, så det er vigtigt, at kravet om seks overnatninger bliver ændret for at sikre hotelbranchen, siger han.

I den politiske aftale indgår det, at der vil være gratis færgeoverfart for cykler og gående til småøer, rabat på kulturaktiviteter, midlertidig forhøjelse af bundfradraget for sommerhusudlejning og styrket indsats for genstart af turisme i Hovedstaden via Wonderful Copenhagen.

Det har for politisk side længe været en prioritet at arbejde for at sikre, at danske arbejdspladser består.

Brian Mikkelsen understreger, at der fortsat er brug for politisk fokus, da erhvervslivet, herunder turisme- og oplevelsesbrancherne, fortsat er økonomisk presset.

- Det fokus skal selvfølgelig fortsætte, for selv om Danmark på mange måder mere og mere ligne det Danmark, som vi kendte for corona-krisen, så er der fortsat mange udfordringer og usikkerheder. Vi må se i øjnene, at vi kommer til at stå med et behov for håndteringen af corona-krisens mange konsekvenser i en rum tid endnu, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik